DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
Red Fall er byport i Randers – og p.t. også reklamesøjle for verdens største børneteaterfestival, hvor såvel festivalplakaten som portrætter af kommunens 13.000 børn projiceres. Foto: Randers Egnsteater

www.festival2011.dk

19-03-2011
Så er det muligt at se hele programmet for Festival 2011 i Randers fra 3.-10. april. Hvilke teatre, hvad de spiller, hvor og hvornår forestillingerne afvikles osv. Verdens største festival for turnerende børneteater kan lige nu byde på 111 teatre, 185 forskellige forestillinger – og omkring 640 opførelser i løbet af en uge.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Festival 2011 afvikles fra 3.-10. april 2011.

Se alle informationer m.v. på www.festival2011.dk

Der deltager 111 teatre og 185 forestillinger (tal pr. 15.3.2011)

Der er gratis adgang til alle forestillinger.

Formidler-billetter kan bestilles fra 28. marts.

Billetter til lokale og andre kan bestilles fra 3. april.

Billetterne kan afhentes fra d. 3/4 - 10/4 i festivalens billetudlevering på Randers Bibliotek i Stemannsgade 2 i Randers, hvor der søndag 3. april kl. 14-18 er ‘Billetfest’.

Der spilles lukkede forestillinger på skoler og institutioner mandag-fredag og offentlige forestillinger i samme periode eftermiddage og aften. Fra fredag til søndag eftermiddag afvikles det store weekendarrangement.

ANMELDTE FESTIVALFORESTILLINGER i børneteateravisen.dk:
AbstraXteater: Englen og den blå hest (opr. Teatret Trekanten)
Aliaz og (&) Pollner Teaterproduktion: Vildt, Voldsomt Venskab

Apollo Teater: Den helt vildt sørgelige historie om den lille pige med svovlstikkerne
Asguer Zapshowteater: Hovhov, nå...
Asterions Hus: Danmarkshistorien
BaggårdTeatret: Opsang
Barkentins Teater: Trio
Batida: Hallelujah
Batida: Petrus & Fiona
Batida: Spaghetti
Batida: To i et hus – og en mus
Carlsen & Ko: Mi Mi Mi
Carte Blanche: Vandspejling
Cikaros: Cirkuskanonen
Comedievognen: Englen
C:ontact: Taskforce
Dadunk: Klods Hans
De Grædende Mænd: Når mænd de græder (*)
De Røde Heste: Den sandfærdige beretning om de tre små grise
Det Fortællende Teater: Bittebæk
Det Fortællende Teater: I Guder! (*)
Det Kommende Teater: Er – en bøjning af være
Det Kommende Teater Mødet
Det Lille Verdens Teater: To på spil
Det Lille Verdens Teater: Lilly og Søster
DRT: To med det hele (P)
Fair Play: Det fortryllede armbånd
Fortællekunsten: Guavajagten
Freestyle Phanatix. Cre8ivity
Fyren og Flammen: Fusskopf
Graense-Loes: Say Cheese (*)
Graense-Loes: Undertiden lever man
Gruppe 38: Jeg har Alt
Grønnegade Teater: Prinsesser
Hugga Bugga Teatret: Pigen der skulle vælge
Hvid Støj: hårREJSEnde (*)
Jytte Abildstrøms Teater: Barnevognen (*)
Kimbri: Pooka
Kitt Johnson X-act: Det Magiske Lydcirkus
Lab Cats: Det Periodiske System
Lampe: Drengen der blev født og sku’ i skole
Limfjordsteatret: Pinkie
Louise Schouws Teater: Kaptajn Bimse og Goggeletten
Louise Schouws Teater: Spejlvendt
Masken: Oh Romeo
Meridiano: Anima
Meridiano: Genesis
Musikteatret Undergrunden: Fyrtøjet
Musikteatret Undergrunden: Rasmus Klump Operaen
Møllen: Idiotens historie
Månegøgl: Fra Mig til Dig
Nørregaards Teater: 7 – med et slag
Nørregaards Teater: Den sultne larve Aldrigmæt
Opgang 2 Turneteater. KNUS
Quasi Teater: Den Danske Sang
Quasi Teater: Naiv. Super!
Randers Egnsteater: Det er ganske vist
Randers Egnsteater: Hesten
Randers Egnsteater: Sokken
Saga Dance Collective: Stjerneskudsjagten
Secret Hotel: Fall Fall She Fell
Secret Hotel: In the Field (*)
Skægspire: Shh! Stille! ...Helt Stille

Styrmand Volters Teater: Eventyrkisten
Tali Rázga: Spejl – hvem er køn?
Teater To Tusind/Det Olske Orkester: Det store spring (*)
Teater Blik: Anno Anni
Teater Du Milde Himmel: Sikke et vejr
Teater Fantast: Based on a Tru Story
Teater Fantast: Lønlig iblandt os de går
Teater Hund: Hund 009 (*)
Teater Lille Hest: Nina Sardina
Teater NoCanDo: Spor af sne
Teater Nordkraft: Vulkanen (*)
Teater O: Goodbye & farvel
Teater O: Knockout!
Teater Patrasket: Ven i skabet
Teater Portamento: Jernmanden
Teater Refleksion: Mak-Værk
Teater Spektaklo: Merlin
Teater TT: Hr. Klovn
Teater Vestvolden/Filuren: Alkymisten
Teater Viva: Bardo
Teater Viva: Katastrofe
Teaterkompagniet: Askefis
Teaterkompagniet: R & J
Teatertasken: Abrahams døtre
Teaterværkstedet Madam Bach: En mærkelig have
Teatret Aspendos: Emil og træmand nr. 100
Teatret Aspendos: Oles nye autobil
Teatret Aspendos: Totte Bygger (*)
Teatret Beagle – dans og fysisk teater: Habit (P)
Teatret Beagle – dans og fysisk teater: EnCykloPædisterne
Teatret på Hjul: Den standhaftige tinsoldat
Teatret st.tv.: 6,P,LR K?
Teatret Thalias Tjenere: Den store Bastian
Teatret Thalias Tjenere: Race Dog
Uppercut Danseteater: LIFE
Uppercut Danseteater: Skal vi danse?
ZeBU: In Real Life, too
ZeBU: Og så står man pludselig der
ZeBU: Stranden
Åben Dans: Jeg ved hvor din hus den bor

(*) Anmeldelse forventes bragt op til/under festivalen

(P) Findes i papirudgaver af Børneteateravisen

(15.3.2011) Borgerne i Randers har haft lang tid til at vænne sig til tanken om at være værter for Festival 2011, der afvikles i byen fra 3.-10. april. Der har været omtaler i lokalaviser og andre publikationer – og siden 4. marts har man på byporten Red Fall kunnet se en laserstråleplakat for festivalen.

’Det må da være den største plakatsøjle for en festival i mange år’, lød det fra Randers Egnsteaters leder, Peter Westphael, om projiceringen af festivalplakaten på Red Fall – kunstneren Ingvar Cronhammers byportskunstværk, der måler ca. 12 x 8 meter.

Det er på samme byport, at de ca. 13.000 portrætter af kommunens børn også vises frem til festivalen. Og som også kan ses på hjemmesiden www.børnicentrum.dk

Men for byens børneteaterinteresserede borgere begynder festivalen for alvor søndag den 3. april 20011, hvor Randers Bibliotek danner rammen for et arrangement med teater, musik og anden hurlumhej i forbindelse med frigivelse af 25.000 gratis billetter.

For de mange formidlere, der året rundt står for at arrangere børneteater i landets skoler, institutioner, biblioteker, teaterforeninger m.v., bliver der mulighed for at bestille billetter fra en lille uges tid før, når billettelefonerne åbner 28. marts.

For teatrene, der er den absolut nødvendige bestanddel af verdens største børneteaterfestival, vil alle være på plads i Randers mandag den 4. april, hvor der kaldes til samling og informationsmøde på Randers Egnsteater, der bliver festivalens store samlingssted.

Der er i skrivende stund tilmeldt 111 teatre med 185 forestillinger, som bliver opført til sammen omkring 640 gange i løbet af festivalugen. Alle er nu plottet ind i det logistiske mesterstykke, som et færdigt festivalprogram over så mange forestillinger må siges at være.

For i ugen op til den afsluttende weekend – hvor der spilles i 90 lokaler – bliver der afviklet flere hundrede lukkede forestillinger på kommunens skoler og institutioner samt 25 offentlige forestillinger eftermiddage og aftener.

Informationer ad libitum

Fra i dag, tirsdag den 15. marts, er altså det muligt at se hele programmet for Festival 2011 i Randers på festivalens hjemmeside: www.festival2011.dk

Der er informationer ad libitum – inkl. praktiske oplysninger om billetter, spillesteder, forestillingsbeskrivelser – samt ikke mindst program med spillesteder og -tidspunkter for teaterforestillinger i hverdagene fra 4. april og hele weekend-amokløbet 8-10. april.

Holder de nuværende tal for deltagende teatre og forestillinger nogenlunde stik, vil festivalen endnu engang overgå sig selv som verdens største festival med turnerende scenekunst for børn og unge.

Selvom programmet nu findes på hjemmesiden – og også er på vej i trykken, hvor der bliver lavet 25.000 eksemplarer, der deles ud til alle børn i kommunen og desuden kan hentes på byens bibliotek, hvor festivalens billetcenter er - skal man altså være opmærksom på, at der givet vil ske ændringer i form af frafald og aflysninger af enkelte forestillinger.

Sikkert skulle det dog være, at festivalens to internationale gæstespil møder frem: NIE (New International Encounter) med forestillingen ’Hav’ (’Tales from a Sea Journey’) er et internationalt teaterkompagni bestående af kunstnere fra bl.a. Norge, England og Tjekkiet - og med ’Hav’ har de allieret sig med den islandske forfatter Sjón, der vandt Nordisk Råds litteraturpris i 2005. Desuden præsenterer franske Étantdonné dansesoloen ’ZigZag’, hvor man går på opdagelse i selve det at bevæge sig.

Disse forestillinger spiller flere gange i løbet af festivalugen.

Aldersopdelte spilleområder

For de fleste børn og deres voksne i Randers vil meget på festivalen sikkert være ukendt land, men for de garvede festivalgængere bydes der på flere nyskabelser.

I den afsluttende weekend vil der således være aldersopdelte spilleområder med aldersfarvekoder – der også går igen på billetterne, så det skulle være nemmere at finde rundt.

Desuden er samme aldersgruppe-forestillinger samlet på spillesteder i samme område i Randers midtby, så formidlere med særligt blik for særlige aldersgrupper altså ikke skal bruge unødig transporttid mellem de enkelte forestillinger. Forestillinger for de større børn ligger spredt mere ud, men her bliver der indsat gratis festivalbusser.

»Det er et forsøg, som vi håber falder godt ud og til fordel for både formidlere og teatre,« siger Teatercentrums og festivalens leder, Henrik Køhler, der glæder sig til at præsentere de mange teaterforestillinger for både formidlere og det lokale publikum.

Han kan fortælle, at man i forbindelse med aldersgruppe-opdelingen har opgjort teatrene i fire grupper og sat cifre på antal muligheder: Fra 0-3 år er der 49 forestillinger - fra 4-6 år er der 32 forestillinger - fra 6-10 år er der 52 forestillinger - og fra 10 år og op er der 54 forestillinger.

I opdelingen skal man så også huske på, at flere forestillinger til bydes til fx. 3-99 år, hvilket rent aldersgruppemæssigt kan betyde, at det nok er mest fra fx. 6 eller 8 år, men teatrene har valgt den brede palet. Men at der faktisk er flest for de ældste aldersgrupper, undrer Køhler sig lidt over.

»Der er mangel på småbørnsforestillinger, som traditionelt efterspørges mest af arrangørerne. Her er bestemt en opgave, som mange teatre kunne kaste sig over i fremtiden,« siger Henrik Køhler.

Godt samarbejde

Ellers glæder Henrik Køhler sig til at se festivalen begynde. Efter et stort og tæt samarbejde med det lokale arrangørhold.

»Både den lokale arbejdsgruppe og alle andre samarbejdspartnere i Randers Kommune har involveret sig i forberedelserne med et utroligt engagement, og det har i år været helt særligt at have et af vores ’egne’ teatre, Randers Egnsteater, med i planlægningen. Når vi netop i år får den største festival nogensinde, er det rart at have en samarbejdspartner, der kender arrangementets karakter på forhånd,« lyder det fra Henrik Køhler.

Det er ikke mindst lederen af Randers Egnsteater, Peter Westphael, og kulturkonsulent i Randers Kommune, Helge Hjerrild, der har trukket et stort læs, men mange i byen spiller med.

Således også den lokale avis, der i hele festivalugen har dedikeret fire avissider alene til nyheder, information og anmeldelser fra festivalen.

Anmeldere i aktion

På festivalens hjemmeside og i det store trykte program vil man altså bl.a. finde korte omtaler af de p.t. 185 forskellige forestillinger.

Af disse er omkring de 100 allerede blevet anmeldt i børneteateravisen.dk (se liste). Enkelte har været på teatrenes repertoire så længe, at de er blevet anmeldt helt tilbage til papiravistiden, men de fleste kan spores via Søg-funktionen på portalen - hvis man nu gerne vil have en professionel vurdering af forestillingerne med som personlig forberedelse til det store tag-selv-bord af scenekunst for børn og unge.

Under selve festivalen vil børneteateravisen.dk’s fem anmeldere tage for sig af retterne og se så mange af de nye og endnu ikke anmeldte forestillinger som muligt.

Disse anmeldelser af turneteater – der traditionelt vil være på teatrene repertoire mindst et par sæsoner - vil blive bragt løbende efter festivalen og helt frem mod jul. Dog afbrudt af anmeldelser af stationære forestillinger i perioden...

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - www.festival2011.dk
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

18-09-2023
 

14-09-2023
 

08-09-2023
 

05-09-2023
 

01-09-2023
 

18-08-2023
 

15-08-2023
 

10-08-2023
 

06-08-2023
 

30-07-2023
 

03-07-2023
 

20-06-2023
 

12-06-2023
 

07-06-2023
 

26-05-2023
 

12-05-2023
 

09-05-2023
 

26-04-2023
 

14-04-2023
 

29-03-2023
 

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

Flere anmeldelser