Af: Lone Sørensen

25. oktober 2008

Virkeligheden overgår igen fantasien

Børnene i kælderen handler ikke om en østrigsk pensionist og hans utilgivelige handlinger. 'Børnene i Kælderen' er koncentratet af det afskum, vores samfund helst ser gemt væk i en mørk kælder. De, som går planken ud på den tynde is for at se, om den kan holde.

Den rå og barske virkelighed: Hvis man forarges over ordvalg og grænseoverskridende handlinger på børneteater scenen, så gør ikke denne forestilling til første prioritet. Vil man derimod, sammen med det unge publikum, se de barske realiteter i øjnene og få en grov lige op i ansigtet-oplevelse, så er her forestillingen. Det er et råt tema, præsenteret nøgent og barskt uden pegefingermoral, bare hør min historie!

Og ovenstående gælder ikke kun indholdssiden: Vi er i et stort rum, her er koldt og grimt. De tre spillere står med ryggen til os, som klar til en kold henrettelse. De falder i et med bagvæggen i deres sorte cowboybukser og T-shirts. De lettere utydelige kroppe vækker det grumme kælderunivers og frem kommer de. Helt op til os. Værsgo til den virkelighed, vi ikke vil vide af, serveret uden nogen buffere imellem. Der eksisterer ingen lag mellem spiller og publikum.

Alle spiller mildt sagt røven ud af bukserne i et fysisk ekspressivt fortælleteater. Scenen misbruges groft på den fede måde. Den er fuldkommen tom, men fyldes af talt scenografi og især effektivt af spillernes vekslen mellem direkte tale til os og heftig indfight med de andre to. Det er modigt og vovet, det er groft og ærligt.

Forestillingen tager udgangspunkt i virkeligheden, og vi spørger os selv: Hvornår holder virkeligheden op? Hvornår er den en illusion? Hvor meget kan et menneske indtage af øl, hash, speed, coke, shots, heroin, ecstasy etc?

Modsat andre ungdomsforestillinger, hvor spillerne fortæller deres egen historie, er dette brandgodt teater. Mest af alt fordi vi befinder os i et krydsfelt mellem fiktion og virkelighed med teatrets mest banale virkemidler; de tre fanden i voldske og yderst veltrænede skuespillere, der når helt ind under huden.

Forestillingen er ikke kun oplagt som diskussions oplæg, men også en yderst seværdig oplevelse.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.