DEBAT
11-03-2015
03-03-2015
21-02-2015
03-11-2014
20-10-2014
29-09-2014
28-09-2014
24-09-2014
23-09-2014
21-09-2014

Teater Rejseholdet: Børnene i kælderen

Anne Fabricius, Christoffer Svane og Zlradko Milanovic i Rejseholdets rå ungdomsforestilling. Foto: Rejseholdet

Virkeligheden overgår igen fantasien

25-10-2008
Børnene i kælderen handler ikke om en østrigsk pensionist og hans utilgivelige handlinger. 'Børnene i Kælderen' er koncentratet af det afskum, vores samfund helst ser gemt væk i en mørk kælder. De, som går planken ud på den tynde is for at se, om den kan holde.
FAKTA
Teater Rejseholdet: Børnene i kælderen -

Medvirkende: Anna Fabricius, Christoffer Svane og Zlradko Milanovic. Instruktion: Ken Vedsegaard. Lysdesign: Sonja Lee. Aldersgruppe: 14 år og op. Varighed 75 min. Set på festival i Næstved april 2008. Se www.teater-rejseholdet.dk

Den rå og barske virkelighed: Hvis man forarges over ordvalg og grænseoverskridende handlinger på børneteater scenen, så gør ikke denne forestilling til første prioritet. Vil man derimod, sammen med det unge publikum, se de barske realiteter i øjnene og få en grov lige op i ansigtet-oplevelse, så er her forestillingen. Det er et råt tema, præsenteret nøgent og barskt uden pegefingermoral, bare hør min historie!

Og ovenstående gælder ikke kun indholdssiden: Vi er i et stort rum, her er koldt og grimt. De tre spillere står med ryggen til os, som klar til en kold henrettelse. De falder i et med bagvæggen i deres sorte cowboybukser og T-shirts. De lettere utydelige kroppe vækker det grumme kælderunivers og frem kommer de. Helt op til os. Værsgo til den virkelighed, vi ikke vil vide af, serveret uden nogen buffere imellem. Der eksisterer ingen lag mellem spiller og publikum.

Alle spiller mildt sagt røven ud af bukserne i et fysisk ekspressivt fortælleteater. Scenen misbruges groft på den fede måde. Den er fuldkommen tom, men fyldes af talt scenografi og især effektivt af spillernes vekslen mellem direkte tale til os og heftig indfight med de andre to. Det er modigt og vovet, det er groft og ærligt.

Forestillingen tager udgangspunkt i virkeligheden, og vi spørger os selv: Hvornår holder virkeligheden op? Hvornår er den en illusion? Hvor meget kan et menneske indtage af øl, hash, speed, coke, shots, heroin, ecstasy etc?

Modsat andre ungdomsforestillinger, hvor spillerne fortæller deres egen historie, er dette brandgodt teater. Mest af alt fordi vi befinder os i et krydsfelt mellem fiktion og virkelighed med teatrets mest banale virkemidler; de tre fanden i voldske og yderst veltrænede skuespillere, der når helt ind under huden.

Forestillingen er ikke kun oplagt som diskussions oplæg, men også en yderst seværdig oplevelse.

Af: Lone Sørensen
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

30-03-2015

27-03-2015

25-03-2015

23-03-2015

21-03-2015

20-03-2015

19-03-2015

16-03-2015

12-03-2015

06-03-2015

05-03-2015

03-03-2015

01-03-2015

27-02-2015

25-02-2015

23-02-2015

21-02-2015

13-02-2015

11-02-2015

09-02-2015

07-02-2015

06-02-2015

04-02-2015

02-02-2015

31-01-2015

29-01-2015

27-01-2015

25-01-2015

16-01-2015

12-01-2015

08-01-2015

05-01-2015

21-12-2014

15-12-2014

12-12-2014

10-12-2014

07-12-2014

05-12-2014

03-12-2014

01-12-2014

Flere anmeldelser