Af: Henrik Lyding

18. maj 2012

Vingeskudt fantasirejse


Det hele ligger fast på forhånd, og rekvisitterne er købt færdige i en legetøjsbutik. Appellen oml at tage en tur på fantasiens vinger virker ikke troværdig hos Teatret Blau.

To kufferter og en guitar. Mere beskedent kan udstyret næsten ikke være. Men vi leger jo også bare. Heidi og Jannik keder sig nemlig, men bliver hurtigt enige om at lege den hemmelige leg.

Hvorfor den er hemmelig, får vi aldrig at vide. Specielt farlig, uartig eller voksenforbudt er den ikke, så det er ikke derfor. Den går bare ud på, at de to børn skiftes til at etablere en eller anden fantasi-situation, og så spørger den anden: ’Og hvad sker der så?’
 

Men inden vi kommer så langt, skal vi lige synge den hemmelige sang. Som er lige så uhemmelig som den hemmelige leg. Men fint iørefaldende, og så var der jo også brug for guitaren, når nu den alligevel lå på scenen.

Heldigt for Heidi og Jannik har de som sagt to kufferter. Heldigt, fordi de er fulde af udklædningstøj og sære sager. Så når de leger, at de er på stranden og kigger ud over vandet, kan de vupti lige skabe stranden med en pose sand, der bliver strøet ud.

Enkelt og velfungerende, selv om man kan undre sig over, at de lige har en pose sand liggende i kufferten.

De beslutter bagefter at svømme ud til et sørøverskib, hvor en sørøverkaptajn dukker op. Og minsandten, om ikke der ligger sørøver-rekvisitter i kufferterne. Og et par snorkler, når de skal ned under vandet på besøg hos Havets Dronning, og nogle dukker og en rumhund, en abe og en havskildpadde, foruden blomster, en stjernekaster, noget snevejr og en ballon. Jamen, hvad der dog ikke er nede i de to kufferter! 
 

Til gengæld er der ikke andet, kan vi se. Og når den sidste rekvisit i kufferterne er brugt, er historien færdig. Så den er altså i virkeligheden fastlagt på forhånd, så den passer til rekvisitterne, selv om de to spillere lader som om, at den bliver født på stedet. Og alle tingene ligner færdigkøbte rekvisitter fra en legetøjsbutik, så heller ikke her er der i virkeligheden ret meget tilbage af den tur på fantasiens vinger, som de to børn taler om i begyndelsen. 
 

Mere fantasi

Ideen er selvfølgelig, at den hemmelige leg skal virke stimulerende på tilskuerne – se hvor sjovt man kan lege, når bare man bruger sin fantasi. Hvilket er et nydeligt formål. Men set med voksenøjne havde det hele nok virket lidt mere stimulerende, hvis forestillingen selv havde udvist lidt større fantasi og fabuleret lidt mere i børnehøjde i stedet for at læne sig op af en masse forproducerede ting.

Og nu vi er ved det, der gerne må stimuleres, så er de medvirkendes sprog ikke det mest varierede. Hele tiden at sige ’Okay’ som reaktion på den andens forslag, vidner om en uklædelig forarmelse af sproget, man ikke behøver at give videre til børnene.
 

Så ’Og hvad sker der så?’ ender som en lidt fattig og temmelig mekanisk forestilling, fordi den fantasi, den så gerne vil appellere til, ikke får ordentlige udfoldelsesmuligheder, og fordi historien prætenderer at blive født på stedet, selv om det er tydeligt ved et kig ned i kufferterne, hvad der nu skal ske.

Skal jeg være brutal, og det skal man somme tider, især når pengene til teater i institutionerne er knappe, vil jeg påstå, at to pædagoger med lidt fantasi og en masse tilfældige ting – og jeg understreger, at de skal være helt tilfældige og ikke færdigkøbte – sammen med børnene vil kunne skabe en langt sjovere, vildere og mere fantasibefordrende historie end dem, man kan opleve sammen med Teatret Blau.

Og så vil den endda være ganske gratis. Og kan leges om og om igen.



Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.