DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Det Lille Teater: Citroner i vand

Citronverdenen på Det Lille Teater er aldeles uimodståelig. Her er det Nanna Skaarup Voss, Jens Gotthelf og Sicilia Gadborg Høegh, der tager en bid af Charlotte Munksøs forestilling 'Citroner i vand'. Foto: Karoline Lieberkind

Vidunderligt citronemåneeventyr

06-02-2016
Der dufter af citron og lykke på Det Lille Teater. For 'Citroner i vand' er blevet en lysende nysgerrig forestilling for de 2-4 årige .
FAKTA
Det Lille Teater: Citroner i vand -

Koncept og instruktion: Charlotte Munksø. Scenografi: Julian Juhlin Toldam. Musik: Thomas Dinesen. Lys og video: Jeppe Lawaetz. Dramaturgi: Trine Wisbech. Medvirkende: Nanna Skaarup Voss, Sicilia Gadborg Høegh og Jens Gotthelf. Aldergruppe: 2-4 år. Varighed: 35 minutter. Oplevet i februar 2016 på Det Lille Teater, hvor den spiller til 1. maj 2016. www.detlilleteater.dk

Det Lille Teater har gjort det igen: Skabt en lillebitte forestilling, der viser sig at gøre et kæmpestort indtryk. I 'Citroner i vand'virker det i hvert fald, som om miniteatrets begrænsninger har inspireret instruktøren Charlotte Munksø til at skabe en helt særlig globalhistorie for de 2-4 årige.

Her er ingen sædvanlig handling. Alt foregår nemlig i tableauer, hvor de tre performere tripper rundt i en citrongul verden med turkis himmel og bagende solskin. Der sker kun bittesmå ting: Tæer glider rundt i noget sand. Ben plasker videre i noget vand. Og arme leder efter citroner, som nogen har gravet ned i sandet.

Men mest af alt er det bare nysgerrigheden, der er på spil – i glæden over en farve, en fornemmelse, en lyd...

Find en citron

Citronen er en velvalgt frugt til dette sanseeksperiment. Selv de mindste børn på tilskuerbænkene lod til at have prøvet at lugte til en citron – og til at smage den. De snerpede i hvert fald munden og kneb øjnene sammen og lavede medfølende lyde, da skuespillerne satte tænderne i alt det gule.

Men de var også himmelhenrykte over fundet af hver eneste gule syrlighed i sandet – og over hvert eneste lys, der kom fra de hundredvis af citroner, der sad overalt på bagvæggen, og som endda fik en usynlig sol til at skinne direkte på dem.

Drej på lampen

Scenografien til 'Citroner i vand'er nemlig altafgørende for denne plotløse forestilling. Den unge scenograf Julian Juhlin Toldam – der senest kreerede en betagende, stiliseret dødsverden på Betty Nansen Teatret i Peter Asmussen-forestillingen 'Soli Deo Gloria' – har her skabt et sandt citronland.

Der er citroner overalt på himlen med en ’citronemåne’ skåret ud i væggen som udsigtsvindue til hele universet. Og citronerne kan lyse, både når man stirrer på dem, og når lyset kommer udefra – og når man rører ved dem, og de tænder som små lamper.

For lysdesigneren Jeppe Lawaetz har leget med både video og lys, så alt bare stråler som et forunderligt eventyr.

Gult modetøj

Ikke et ord bliver der sagt. Det er ikke nødvendigt. Skuespilleren Jens Gotthelf undersøger citronverdenen med mørkt blik og nørdet grundighed, mens Nanna Skaarup Voss smiler beroligende under sin kunstfærdige fletningefrisure og Sicilia Gadborg Høegh blinker med under pandehåret.

Alle tre har det herligste retro-tøj fra den hotteste citrontrend: Håndsyede skjortebluser og shorts med applikerede citroner og blade. Og stråhatte med indsatte ørkentørklæder mod den gule sandstorm.

Kostumerne er så gennemførte, at man kun kan smile og ønske sig gule shorts til sommer.

Jazzende citroner

Undervejs opstår der de fineste små sansesituationer. Som når alle tre pludselig stiller sig på stribe og danser citronhyldestdans. Når de pludselig puster i citroner og får dem til at lyde som panfløjter – i Thomas Dinesens kåde musik, der både går fra muntre melodier til jazzet svirpen og afrikanske danserytmer. Eller når de får øje på en enkelt citron i citrontrillekonkurrencen, der ikke gør, som den får besked på. Her får rekvisitterne deres helt eget, fiktive liv.

Det kræver meget overblik at skabe så enkel en forestilling som denne. Men det mest imponerende er velsagtens, at det er lykkedes Charlotte Munksø at holde fast i en ubekymret leg hele vejen gennem forestillingen.

Charlotte Munksøs fortid som koreograf fornægter sig ikke her: Hendes ’citrondans’  består vitterlig af tre nysgerrige kroppe i et solvarmt rum, der her bruger tiden optimalt. Så abstrakt er det. Med en selvfølgelig dramaturgisk citronudvikling i det helt rigtige tempo for vuggestueungerne.

Netop derfor er det også så skønt, at hun husker den afgørende detalje: At der inde i hver citron ligger mindst én sten. For den skal jo blive til det næste citrontræ - og til den næste teateroplevelse.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Citroner i vand
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
910111213141516171819202122232425262728

23-06-2016

21-06-2016

18-06-2016

16-06-2016

14-06-2016

12-06-2016

10-06-2016

08-06-2016

04-06-2016

03-06-2016

01-06-2016

30-05-2016

27-05-2016

25-05-2016

23-05-2016

19-05-2016

17-05-2016

15-05-2016

13-05-2016

11-05-2016

09-05-2016

06-05-2016

04-05-2016

02-05-2016

28-04-2016

26-04-2016

24-04-2016

22-04-2016

20-04-2016

18-04-2016

15-04-2016

13-04-2016

11-04-2016

07-04-2016

22-03-2016

19-03-2016

17-03-2016

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

Flere anmeldelser