Videnskab og klovnerier

Han sidder og sover, den gode professor Einstein. Med hvid kittel, sutsko og håret strittende til alle sider. Da han vågner, begynder han fortællingen om sit liv og sin karriere. Født, gift og videnskabsmand i en verden i fortsat forandring. En forandring ikke mindst han selv har en stor del af ansvaret og æren for.

Det er historien om Albert Einstein (1879-1955), Teater Patrasket har sat sig for at give scenisk liv. Spædet op med lidt videnskabsteori og krigshistorie. For Einstein var jo nok manden bag relativitetsteorien, men så sandelig også manden med atombomben. Det er her, vi begynder. I 1939, hvor to andre videnskabsfolk dukker op, fulde af bekymring over krigen og tyskernes mulighed for at fremstille en atombombe på grund af Einsteins opdagelser. Og så nytter det ikke meget, at muligheden for den altødelæggende bombe slet ikke var Einsteins mål med sin forskning.

Hvorpå vi suser tilbage i tiden. Til barndommen, hvor den lille Albert døjer med tyske terperier og en kæft-trit-og-retning-skole uden mulighed for undren eller tvivl. Lærerinden ved altid bedst. Men Albert er en klog lille dreng, og vi bliver klogere med ham undervejs. Hvilket er en af denne forestillings helt store kvaliteter. At den prøver at gøre det uforståelige spiseligt for børn og voksne, uden at miste teatrets magiske kraft et eneste sekund.

Mageløs forestilling

Med blot tre spillere, en tavle og enkelte andre rekvisitter følger vi Alberts liv og karriere. Vi ser film og billeder, det lyner og tordner – og vi forstår tillige, hvad lyn og torden er – vi overvældes af de tre medvirkendes spilleglæde og energi – og begriber samtidig, hvad energi er for en kraft i universet. Om dog blot alle fysiktimer havde været sådan.

I en stribe fortættede og fornøjelige scener er vi med Albert på universitetet, hvor han sammen med en kvindelig medstuderende studerer teorien om to legemers indbyrdes tiltrækningskraft. I Alberts tilfælde kommer der et barn ud af det! Vi hører om hans forskning, om magnetisme og elektricitet, om hvordan han brager igennem som videnskabsmand i 1904; hvordan han tænker over forholdet mellem energi, lys, masse og tid – det bliver den berømte formel: E=mc2 – og hvordan han bliver kendt over hele verden på sin opdagelse af lysets bøjelige linjer. Og vi forstår, hvordan han forandrede hele vores viden om universet omkring os, helt ned til atomet.

Det er en mageløs forestilling, slet og ret. Fordi den ganske teksttungt tager sit emne og sin hovedperson dybt alvorligt, samtidig med at dens sceniske sprog er fabulerende og klovneagtigt. Og så fordi engelske Alex Byrnes fornemme iscenesættelse resulterer i lutter stramt koreograferet kropssprog.

Aldeles ubesværet boltrer de to skuespillere Maria Myrgård og Thomas Danielsen sig i et mylder af skægge figurer omkring Dirck Backers søde og rolige Einstein i en varm og klog historie om den videnskab, der kan skabe og ødelægge, alt efter hvem der bruger den.

'Einstein for begyndere' er en klassisk udviklingshistorie og et stykke illustreret videnskabsteori på samme tid – elegant fortalt med film, musik og slapstick i skøn forening – begavet ungdomsteater af den slags, man alt for sjældent ser.

God underholdning, mens det står på, og bagefter masser at tænke over og tale om.