Vi skal tale om kvalitet - og Refusionsudvalget skal have tak

Søren Zacho Ruby har sendt et indlæg til diskussionen om Refusionsudvalget og dets arbejde:

Nu kan jeg ikke længere lade være med at blande mig i debatten om refusion, kvalitet og valg/udvalg.

Jeg har spillet teater for børn og unge (og voksne for den sags skyld) i 15 år, og har været gennem flere refusionsudvalgs hænder som ustøttet producent. Jeg er uddannet på en ikke stats-godkendt skole, har lånt private penge til at producere for, og har på alle plan kæmpet mig op til den enorme respekt og anerkendelse i samfundet, jeg nu nyder godt af, i den absolutte top af dansk børneteater, hvor jeg i skrivende stund sidder i en lånt elopvarmet campingvogn i udkanten af Holstebro på årets festival.

Lad os debattere ud fra, at det som udgangspunkt ikke er synd for os, og at de fleste af os spiller, skriver og producerer teater for omtalte målgruppe af samme grund som jeg nu blander mig i debatten. Fordi jeg ikke kan lade være - jeg har noget på hjerte.

Teater for børn og unge adskiller sig fra andre dele af teaterbranchen, af den simple grund at børnene ikke selv løser billet. Det er så langt fra det samme som at de burde - men en præmis for denne debat. Vi skal som producenter, formidlere, voksne og ansvarlige tage stilling til hvad børnene skal præsenteres for.

Børn kan lide kage. Næsten al slags. Jo - selv dine egne bag-selv-spelt-lagkage-bunds-børn spiser en udløbet skod-citronmåne til den børnefødselsdag du ikke fik spurgt nok ind til. Æd dén. Børn kan lide kage. De kan måske smage forskel på god og dårlig kage, og de kan i nogle tilfælde tydeligt fornemme på deres voksne hvad der er hvad, men; børn kan lide kage. Ligesom de kan lide underholdning. Især hvis det er voksne, der står for den, faktisk! Opmærksomheden fra voksne, ansvarlige, der vil dem noget - vil underholde, fortælle, røre, begribe verden for dem, og har tid til at lande verden for dem igen.

Derfor skal vi tale kvalitet - for børnene har måske kvalitetssans, men ikke kvalitetsforståelse. Endnu. De skal efter min mening ALDRIG bestemme selv, hvad de skal se. De skal IKKE købe teater. De skal ikke gøres ansvarlige for, om den opsøgende teateroplevelse fungerer, om der er læring, om budskabet er tydeligt, om det er relevant for deres pensum osv. DET SKAL DE VOKSNE. Hvorfor? - Fordi vi er meget bedre til det, og fordi vi har den ballast, viden, uddannelse, erfaring og gjort de fejlkøb der gør, at vi ved bedre. Ja - bedre end børnene hvad der er godt for dem. Vi sætter jo heller ikke børn til at udvælge deres geografipensum selv. Så vi må turde indenfor vores metier at tale om kvalitet og udvælgelse.

Kunst kan ikke skabes på markedsvilkår. Underholdning kan.

Refusionsudvalget skal vurdere kvalitet. Komplekst og sandsynligvis angstprovokerende svært. Ikke desto mindre er det deres opgave, og de skal have deres ret til at forkaste tidligere udvalgs betragtninger, ellers var de jo uduelige som vurderingsfolk.

Vi skal som branche også turde skelne mellem letproduceret underholdning og støttekrævende kunst, og alle zonerne derimellem, både de grå, gule, violette og umulige og debattere det indbyrdes.

Jeg tog en snak med Pernille Carlsen (Carlsen & Ko) på en festival for nogle år siden, og så på hendes foranledning en af deres forestillinger og gav feedback med min personlige mening og kvalitetsforståelse, netop på baggrund af en aktuel refusions-twist. Jeg havde i øvrigt de samme indvendinger som det udvalg, der netop har svaret Pernille. Dermed ikke sagt, at det ikke er godt teater, eller ikke kan sælges - for den del er smag og kundernes behov. Markedsvilkår. Men bør det være refusionsberettiget? Altså kunst skabt ud fra ulige markedsvilkår, der skal berige og belære vores børn og unge til at begå sig i verden og blive bedre voksne (kunne en definition være).

Det var underholdning. Flot pædagogik og musikalsk en oplevelse. Men er det over grænsen? Er det kunst? Scenekunst? Det skal FAGFOLK vurdere, ligesom voksne skal vurdere, hvad børnene skal se. Fordi de har den fornødne professionalisme og indsigt til at tage stilling.
Det er det, et modigt udvalg igen har sagt ja til, og det er de næste fire år deres beslutninger, der gælder. Tak at I vil. God arbejdslyst.

Søren Zacho Ruby er skuespiller, dramatiker og teaterleder for Det Kommende Teater