Af

29. april 2011

Vi mangler debat om dansk børneteater

Henrik Steen Larsen reagerer på Lotte Faarups
kommentar

, ’Teatret er verdens vildeste legeplads’:

Kære Lotte – Tusind tak for dit rigtig gode OPRÅB. Det er en fornøjelse at læse om dine indtryk og dine ideer, og jeg er enig med dig i mangt og meget af det, du skriver.

Når jeg skriver her, er det for at støtte dine ideer om, at vi skal komme videre med den kunstneriske debat og videre udvikling af Dansk Børneteater. Vi mangler den debat i et større rum end koridorerne, som du skriver. Jeg vil i næste uge tage en god snak med mit teater om, hvordan vi kan indgå i en nyudvikling af den nødvendige kunstneriske samtale og udvikling.

Jeg havde selv en underlig tom fornemmelse eller mangel på samtale, der kan blive dybere, end den er nu, med gode kollegaer, der vil videre. Jeg gik med en fornemmelse af stagnation i, hvad jeg så, med en følelse af ’vi er sgu meget gode’-ord fra mange. For mig er det langt fra sandheden, vi er her og er store i antal, men er vi også store i kunsten at skabe gode forestillinger for de børn, vi synes vi er i øjenhøjde med??? Vil vi mere og hvordan kan vi det??? Osv.

Jeg er glad for, at vi om kort tid har en god mulighed for at starte samtalen internationalt på ASSITEJ 2011-kongressen, der er store gode muligheder for at være sammen med kloge folk fra hele verden og selv blive rigere og gøre andre rigere. Den skal vi gribe med glæde.

Efter ASSITEJ 2011 er det op til os at skabe di hjemlige rammer, og jeg støtter fuldt ud, at det skal ske.

Tak, Lotte!

Henrik Steen Larsen
er skuespiller på Teatret Fair Play i Holbæk

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg