DEBAT
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019

Riddersalen: Vejene vi går på

Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll er charmerende vejskilteopsynsdamer i Riddersalens nye sommerforestilling ved Kiosken i Lorrys Have. Som i øvrigt er tegnet af Signe Birkbøll, frit efter Fritz Kochs Københavnerkiosk fra 1896, og opført i samarbejde med Laurids Bøcher Poulsen og Sigurd Dissing i 2016. Foto: Dennis Westerberg

Handlekraftige vejskilteopsynsdamer

08-06-2019
’Vejene vi går på’ er en charmerende eftertænksom sommerforestilling om Frederiksberg med et drys af feminisme. Med humor og tempo dykkes der entusiastisk ned i de mange underfundige fortællinger bag bydelens vejnavne - med plads til både undren, kritik og kække fornyelser.
FAKTA
Riddersalen: Vejene vi går på -

Forfatter: Signe Birkbøll. Instruktør: Geir Sveaass. Komponist: Joachim Holbek. Kostumedesign og systue: Pille Behrendt. Rekvisitør: Maren Birkbøll Auzias. Værksted: Erik Olsen. Lydtekniker: Rune Abel Aagaard. Medvirkende: Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll. Alder: Fra 5 år. Varighed 25-35 minutter. Set 5. juni i Lorrys Have ved Riddersalen, hvor den spiller til 7. juli. Fri entre. Se spilletider m.v. på https://riddersalen.dk/vejene-vi-gaar-paa/.

Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbølls Frederiksberg-forestilling er ved at være en god, fast sommertradition. Med en fin kopi af Fritz Kochs gamle røde københavnerkiosk fra 1896 som scenografisk midtpunkt i Lorrys hyggelige have foran Riddersalen kommer vi også denne gang vidt omkring i Frederiksbergs historie. 

Sidste år agerede det charmerende makkerpar jordemødre, og i år er de intet mindre end særdeles velspillende ’vejskilteopsynsdamer’. Jobtitlen bliver serveret med stor alvor, og de blå uniformer samt den anseelige mængde teatersminke og portion grej, de bærer rundt på,  giver alt sammen rollerne tyngde.

Det er en alvorlig sag sådan at holde styr på hele bydelens gader og stræder. Der er meget at gøre, passe og pudse  – og ikke mindst vide.

Lokalhistorie med masser af kolorit

Livligt og humoristisk dykker vi ned i et væld af Frederiksbergfortællinger. Til deres egen lille kendingsmelodi går det i adstadigt tempo alligevel over stok og sten, for vores to blå-uniformerede ’vejskilteopsynsdamer’ ved en ting eller to om alting – og de er ikke bange for at ændre på hverken historier eller skilte efter forgodtbefindende. 

Eksempelvis bliver Åboulevarden kækt til Koboulevarden, fordi der her gik hundredevis af køer i hundredevis af år. Signe Birkbøll muh’er oppe fra sin stige, og med få virkemidler males effektivt et flot billede frem af, hvordan København også så ud i gamle dage.  

Det samme sker med Bille Brahes Vej, der – får vi myndigt fortalt – dækker over navnene på to gamle adelsslægter, og hvor det især er sønnen Tycho, der blev kendt. Vores vejskilteopsynsdamer peger engageret mod den smukke blå sommerhimmel og forklarer løs om Stella Nova for i næste nu at affærdige projektet; ’Vi må komme tilbage i nat, der er for meget sol nu!’.

Det er lokalhistorie med masser af kolorit. Og tvittevit fristes man til at skrive, for sikke en imponerende mængde fuglegader Signe Birkbøll får liret af i så hæsblæsende et tempo, at denne anmelder helt opgiver at notere. Fjolleriet falder i god jord på forreste række, der også resolut får et pift vand, når der virkelig går løs med skiltepudsningen.

Ej blot til lyst

I det hele taget nyder publikum de to damers pudsige indfald og fantasifulde levendegørelse af fordums tid, men det hele er til stor ros ikke kun sjov og ballade. 

Bl.a. hører vi om lægen Howitz (der har lagt navn til Howitzvej), hvor fremsynet han var ift. vigtigheden af at vaske hænder, men samtidig også hvor bagstræberisk han var i sin indædte modstand mod kvinders uddannelse. Og på samme alvorsfulde facon vækker det stor undren og beklagelse hos vores foretagsomme hovedpersoner, at selv fuglene har flere gader end kvinderne. 

Frederiksberg Centret omdøbes derfor handlekraftigt til Frederikke Centret, og de to damer sørger da også lige for sig selv i samme ombæring. Således får vi både en Ragnhilds Bulevard (ja, uden o...) og en Signes Runddel med blomster og glimmerstrimler som fin afslutning.

Lille forestilling, store emner

Der tales i kor og i rim og både sprog og emner er en smule gammeldags på den gode måde. Lixtallet er i virkeligheden også lidt for højt til målgruppen, som derfor tvinges til at stå på tæer i forsøget på sådan rigtigt at forstå. 

Som forælder går man derfor derfra ganske forklarende og besvarende, og det er ganske godt gået af et lille, let sommerstykke.

Af: Gudrun Hagen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Vejene vi går på
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1213141516171819202122232425262728293031

12-09-2012

10-09-2012

07-09-2012

05-09-2012

03-09-2012

31-08-2012

29-08-2012

27-08-2012

24-08-2012

22-08-2012

20-08-2012

18-08-2012

16-08-2012

13-08-2012

10-08-2012

08-08-2012

05-08-2012

03-08-2012

01-08-2012

28-07-2012

03-07-2012

01-07-2012

28-06-2012

25-06-2012

22-06-2012

19-06-2012

17-06-2012

15-06-2012

13-06-2012

11-06-2012

09-06-2012

07-06-2012

05-06-2012

03-06-2012

01-06-2012

30-05-2012

28-05-2012

25-05-2012

23-05-2012

21-05-2012

Flere anmeldelser