DEBAT
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021

Søholm Park Teatret: Karius og Baktus

Hother Bøndorf og Bent Hildebrandt som Baktus og Karius i Thorbjørn Egners uopslidelige tandhygiejnegyser. Foto: Søholm Park Teatret

Værsgo og skylle!

17-08-2009
Larmende og inkonsekvent udgave af ’Karius og Baktus’.
FAKTA
Søholm Park Teatret: Karius og Baktus - Forfatter: Thorbjørn Egner, dramatiseret af Bendt Hildebrandt. Dekoration: Sofie Fruergaard. Kostumer: Karina Mott Andersen. Musik: Christian Hartmann, arrangeret af David Hildebrandt. Iscenesættelse: Lisbet Lipschitz. Medvirkende: Bendt Hildebrandt og Hother Bøndorf. Aldersgruppe: 4-10 år. Varighed: 50 minutter. Set på AnemoneTeatret august 2009. Spiller på AnemoneTeatret til 6. september, derefter på turné til 8. november.

Tilsyneladende lader den sig ikke slide op. I adskillige år har Bendt Hildebrandt huseret med skiftende caries-kolleger i stakkels Jens’ mund. Første gang var helt tilbage i 1992 med Jan Hougaard – denne opsætning er dog fra 2006 og har Hother Bøndorf som den ikke alt for kloge Baktus, mens Bendt Hildebrandt fortsat spiller den mere kloge Karius.

Sammen hamrer, banker og larmer de i Jens’ mund, så der ikke er noget at sige til, at han ender med at klage sig. Det gør vi også, for det ville klæde opsætningen at dæmpe sig lidt ned, nuancere lidt mere og skrue op for charmen og den finurlige varme. Der brøles således ret massivt fra Hother Bøndorfs side, mens Bendt Hildebrandt spiller noget mere dæmpet.

Opsætningen er angiveligt en nydramatisering i Lisbet Lipschitz’ iscenesættelse. Det mærkes nu ikke på sproget, der virker sært gammeldags og omstændeligt, lige som iscenesættelsen heller ikke er af de mest sprælske.

Men værre er det, at vejen frem mod de dramatiske øjeblikke – tandbørstens desinficerende fremfærd og tandlægeborets udfyldning af de Karius og Baktus-skabte huller – føles meget lang. Og når katastrofen så endelig kommer, virker den som noget af et antiklimaks.

Det begynder ellers lovende. De to slikelskende slyngler banker muntert løs på scenografen Sofie Fruergaards store tandsæt, og Karius får da også lavet et tilpas stort hul til, at han burde kunne etablere sig trygt og godt nede i en undermunds-kindtand. Vi ser ham bare aldrig flytte ind i tanden. Tilsvarende bliver det heller ikke til noget med Baktus’ balkonlejlighed i overmunden – de to skuespillere nøjes med at hamre lidt hist og pist.

Og midt i det hele afbrydes kernehistorien med en alenlang sekvens, hvor de leger konge af Slaraffenland med tilhørende tjener. Det er en digression, der ikke skal nogen steder hen, som kun tjener til at fylde ud og som med fordel kunne bortopereres.

Heller ikke da tandbørsten gør sin entré, klatrer fornuftige Karius ned i sit hul. ’Pas på!’, råber han og står midt i kulissen, men der er nu heller ingen grund til bekymring, for tandbørsten nøjes med at husere foroven i tandsættet, så der aldrig for alvor bliver fare på færde.

Ulogisk scenegang

Og det samme gælder tandlægeboret. At man har fravalgt en tekniker og i stedet lader den ene skuespiller styre bor og børste fra bagkulissen, mens den anden forsøger at piske et drama op, resulterer blot i omstændelig og ulogisk scenegang, der skaber en mat stemning mellem de store tænder.

Som voksen undrer man sig tillige over inkonsekvensen i de båndede indslag, hvor både Jens og hans mor høres, mens tandlægens ’Luk munden op’ tilsyneladende kun findes inde i hovedet på skuespillerne.

I det hele taget er det noget af en kluntet scenegang, der ikke evner at tydeliggøre katastrofens omfang for hverken de to gutter eller os. Grundlæggende ligner sceneriet nemlig sig selv hele vejen igennem. Ingen altan til Baktus, ingen kælderlejlighed til Karius, og slet ingen plomber til sidst.

Kun afslutningsbilledet rummer en original tanke – et stort blåt klæde symboliserer vand, da Karius og Baktus bliver skyllet ud af Jens’ mund og forsvinder ned i afløbsrøret.

Resten af forestillingen trænger desværre til en grundig efterskylning.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Karius og Baktus
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-04-2021

06-04-2021

26-03-2021

24-03-2021

15-03-2021

09-03-2021

01-02-2021

17-12-2020

14-12-2020

11-12-2020

09-12-2020

07-12-2020

04-12-2020

03-12-2020

01-12-2020

30-11-2020

29-11-2020

28-11-2020

27-11-2020

25-11-2020

24-11-2020

23-11-2020

20-11-2020

16-11-2020

15-11-2020

13-11-2020

09-11-2020

08-11-2020

07-11-2020

03-11-2020

02-11-2020

30-10-2020

26-10-2020

23-10-2020

22-10-2020

21-10-2020

20-10-2020

19-10-2020

17-10-2020

15-10-2020

Flere anmeldelser