21. marts 2022

Unge sangtalenter sætter fokus på identitet

Den Jyske Opera dedikerer fejringen af Music City Aarhus 2022 til deres unge talenthold, TalentU. Unge i alderen 16-23 år undersøger sammen med professionelle aktører, hvordan musikken i deres opvækst har påvirket deres identitet med forestillingen ’Open Square – Bright Light’.

Det er en ungdomsmusikalsk forestilling om dét at mødes  i musikken og i livet – og om at sætte sig selv åbent og kærligt i spil.

’Det er en kropslig og musikalsk fortælling, der bevæger sig fra barnets uskyldige leg over de unges verden præget af udvikling, mod, tvivl og ambitioner, ud over egne grænser til erkendelsen af, at vi kan miste os selv og vores melodi – men også genfinde os selv og hinanden’, lyder det i pressemeddelelsen om ’Open Square – Bright Light’.

TalentU producerer deres egne forestillinger og medvirker i flere af Den Jyske Operas produktioner.  Senest har TalentU medvirket i musikfortællingen ’En tone i live’t, der åbnede GrowOP! Festival for familier og børn i september 2021.

(Billedet: Talent-U producerer deres egne  forestillinger og medvirker i flere af Den Jyske Operas produktioner. Collage med fotos af Anders Bach og Kåre Viemose) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne