Af

24. februar 2014

Uforbeholdent!

Janken Varden svarer Jesper B. Karlsen og Hans Henrik Clemensen: 

Både Jesper B. Karlsen og Hans Henrik Clemensen har taget til modmæle mod en formulering i min anmeldelse af 'Pinocchio' på Zangenbergs Teater: 'Mon han ikke begynder at blive for gammel til børnefaget?'

Jeg ved ikke, hvor jeg havde hovedet, da jeg skrev den sætning. Den er – og jeg giver Hans Henrik Clemensen ret – 'den dummeste anmelderbemærkning i nyere tid i Teateravisen'.

Jeg kan ikke andet end uforbeholdent at beklage – overfor Zangenberg og overfor det danske børneteatermiljø – for dette ubetænksomme og sikkert også sårende sidespark. Jeg tænker på alle de fine forestillinger, jeg har set med skuespillere i alle aldre, der personificerer børn og unge.

Så det var noget sludder at skrive. Det er jeg meget ked af.

Jeg vender tilbage med et svar på de øvrige argumenter i Jesper B. Karlsens indlæg.

Janken Varden er anmelder på teateravisen.dk

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg