DEBAT
11-08-2022
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022

&Pollner Teaterproduktion: 2 x terror

Line Hampen Olsen og Anne Katrine Andersen gestalter de to historier om terrorens væsen. Foto: Flemming Kirstein

Ufarlig terror

25-03-2010
Terror kan både være selvmordsbomber og så det, som udøves i skolegården. Men forestillingen om mobningens, terrorismens og afmagtens mekanismer fungerer ikke godt.
FAKTA
&Pollner Teaterproduktion: 2 x terror - Manuskript: De medvirkende. Instruktion: Stephan Pollner. Kunst: Chris Hammeken. Komponist: Mathias Nielsen. Med Anne Katrine Andersen og Line Hampen Olsen. Aldersgruppe: fra 14 år. Set marts 2010 på Bådteatret. Spiller 22. - 27. marts ?& 6. - 10. april . april på Bådteatret. Turneforestilling.
www.munkogpollner.dk

Det behøver ikke at være selvmordsbombere, miltbrand og flykatastrofer alt sammen, når vi taler om terror. Den kan såmænd også udøves i skolegården. Ligheden mellem de to terror-typer vil denne forestilling gerne gribe fat i, og forklare os noget om de årsagssammenhænge, der kan føre til terror af alle slags. Kærligheds-løshed og manglende tilhørsforhold er tydeligvis en af dem.

I to små historier fortælles først om 14-årige forældreløse Julias betagelse af den unge Marco, som tilhører en gruppe af unge, der forføres til at ofre sig som selvmordsbombere. I sin forelskelse følger Julia bare med – og finder pludselig sig selv stående på en markedsplads med sprængstof bundet om maven. Sprænger hun sig selv i luften – det får vi ikke noget svar på.

I den anden historie gælder det den hjemlige skolegård. En pige mobbes og hånes på den særligt direkte-infame måde, som børn mestrer så godt. Du lugter, du ser åndssvag ud – der bliver ikke stukket noget under stolen her.
Historien kulminerer, da den dreng, pigen er lidt forelsket i, lader som om han også er forelsket i hende, blot for at ydmyge hende ultimativt foran alle de andre lige efter et kys. Til sidst griber pigen en kniv og stikker den i ham.

Historiens resultat kender vi fra en begivenhed i virkelighedens verden, uden at vi dog ved, om denne pige har kæmpet med de samme indre dæmoner som pigen i forestillingen.

Desværre fungerer denne spejling eller fordobling af pigen ikke specielt tydeligt og kommer dermed let til at virke forvirrende på publikum.

Alligevel kunne der være kommet en fortættet og perspektiverende historie ud af for de 14-årige og opefter. Om mobningens, terrorismens og afmagtens mekanismer. Men de to historier er rodet fortalt, uden den konsekvens i fortælle- og spillestilen, der for alvor kunne gøre det relevant for de 14-18-årige.

Tilmed virker det i lange passager, som om målgruppen i virkeligheden er langt yngre. Der er noget ’pattet’ over pigens måde at tale og gebærde sig på, lige som skildringen af pigens relation til en afdød farmor, som hun var tæt knyttet til, mere virker som noget, der er beregnet for de 8-11-årige.

Heller ikke skildringen af ’Uglen’, som er navnet på den religiøse fanatiker, der indoktrinerer Julia og Marco, og som vi kun hører som lydspor, virker overbevisende. Han lyder mere gammeldags radioteater-melodramatisk end nutidigt skrækindjagende. Som om forestillingen ikke helt tager ham alvorligt.

Savner fokus

De to historier udspilles på en næsten tom scene, hvor en maler står i baggrunden og maler på lærreder under hele forestillingen. Selv om der kan anes en sammenhæng i billedernes symbolik – træer, hvori gemmer sig dødningehoveder, voldsomme begivenheder etc. – bliver hans funktion aldrig rigtig klar.

Samtidig betyder hans tilstedeværelse på en ellers tom scene, at forestillingens fokus har svært ved at samle sig. Bedre bliver det ikke af, at teksten virker, som om den er improviseret frem på gulvet, uden noget samlende greb eller overordnet struktur.

Ligeledes savner iscenesættelsen en langt strammere koreografi af de to spillere, Anne Kathrine Andersen og Line Hampen Olsen, hvis vi virkelig skal fornemme gruen og alvoren. I stedet kommer de to historier til at virke sært ufarlige og diffuse i det sceniske udtryk.

Derimod fungerer den omfattende lydside aldeles glimrende som stemningsskaber, om end det ikke virker specielt logisk, at farmor skulle lytte til danske popnumre, hvis hun og Julia befinder sig i et fremmed, krigshærget land.

Skuespilleren Stephan Pollner har tidligere, sammen med kollegaen Nils P. Munk, skabt en stribe originale ungdomsforestillinger. Dette er desværre ikke en af dem.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - 2 x terror
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
910111213141516171819202122232425262728

09-08-2015

07-08-2015

12-07-2015

03-07-2015

29-06-2015

27-06-2015

25-06-2015

23-06-2015

21-06-2015

19-06-2015

17-06-2015

15-06-2015

13-06-2015

11-06-2015

10-06-2015

08-06-2015

06-06-2015

04-06-2015

03-06-2015

01-06-2015

30-05-2015

28-05-2015

26-05-2015

24-05-2015

22-05-2015

20-05-2015

18-05-2015

16-05-2015

14-05-2015

12-05-2015

10-05-2015

06-05-2015

06-05-2015

06-05-2015

06-05-2015

04-05-2015

01-05-2015

29-04-2015

26-04-2015

21-04-2015

Flere anmeldelser