13. december 2019

Udskiftning i Statens Kunstfonds legatudvalg

Statens Kunstfond består af 54 personer, der er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab og sidder i 12 udvalg: Seks legatudvalg og fem projektstøtteudvalg samt ét samlet projektstøtte- og legatudvalg for arkitektur. 

Og fra årsskiftet bliver de 24 medlemmer af de seks legatudvalg skiftet ud med nye, der skal sidde i den fireårige periode 2020-23.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehns har netop udpeget ni medlemmer som med de 15 allerede udpegede fra Statens Kunstfonds repræsentantskab betyder, at alle udvalg er fuldtallige; musik, scenekunst, billedkunst, litteratur, film og kunsthåndværk og design.

Mest interessant for Teateravisen er naturligvis Legatudvalget for Scenekunst, der fra 1. januar består af: 
Lisbeth Burian – formand (udpeget af repræsentantskabet)
Nikolaj Mineka (udpeget af kulturministeren) 
Karen-Maria Bille (udpeget af repræsentantskabet)

Det er en sammensætning, som børne- og ungdomsteatrene ikke kan være utilfreds med, når der tales erfaringer fra området: Nikolaj Mineka er som chef for Teatret Møllen i Haderslev – og en fortid som medstifter af Teateriet Apropos i Aarhus – en central person på området, mens Lisbeth Burian som scenograf har arbejdet for en række børne- og ungdomsteatre som, Teatret st.tv, Liminal, MÆRKVÆRK, Teater Hnd & Co, Det Lille Teater m.fl. Karen-Maria Bille, der også er oversætter og foredragsholder, har som dramaturg primært opereret inden for  voksenteater, men var bl.a. involveret i familieforestillingen 'Pelle Erobreren' på Østre Gasværk sidste år.

De tre medlemmer bliver i øvrigt honoreret for deres indsats med ca. 127.000 kr. pr. år for formanden og ca. 69.000 kr. årligt for to øvrige ('niveau 31. marts 2012', som det præsenteres på Kulturministeriets hjemmeside)

De øvrige udvalg får følgende udseende:

– Legatudvalget for Billedkunst
Jeannette Ehlers – formand (udpeget af repræsentantskabet)
Henrik Jørgensen (udpeget af kulturministeren) 
Maria Kjær Themsen (udpeget af kulturministeren) 
Henrik Menné (udpeget af repræsentantskabet) 
Lise Skou (udpeget af repræsentantskabet)

– Legatudvalget for Kunsthåndværk og Design
Anne Damgaard – formand (udpeget af repræsentantskabet)
Øivind Alexander Slaatto (udpeget af kulturministeren) 
Hans Sandgren Jakobsen – (udpeget af repræsentantskabet)

– Legatudvalget for Litteratur
Dennis Gade Kofod – formand (udpeget af repræsentantskabet)
Lasse Horne Kjældgaard (udpeget af kulturministeren)
Gerd Laugesen (udpeget af kulturministeren)
Lars Horneman (udpeget af repræsentantskabet)
Iselin Hermann (udpeget af repræsentantskabet)

– Legatudvalget for Musik
Andy Pape – formand (udpeget af repræsentantskabet)
Rune Glerup (udpeget af kulturministeren)
Bjørn Christiansen ’Bjørn Svin’ (udpeget af kulturministeren)
Sissel Vera Pettersen (udpeget af repræsentantskabet)
Lise Cabble (udpeget af repræsentantskabet)

– Legatudvalget for Film
Phie Ambo – formand (udpeget af repræsentantskabet) 
Johan Oettinger (udpeget af kulturministeren) 
Karina Dam (udpeget af repræsentantskabet)

De seks legatudvalg indgår som nævnt i Statens Kunstfond, der som Danmarks største kunstfond giver penge til produktion og formidling af billedkunst, film, litteratur, musik, scenekunst, arkitektur, bl.a. til spillesteder, teaterfestivaler, forfatterarrangementer, kunst på skoler og hospitaler samt oversættelse af litteratur. Hvert år uddeler Kunstfonden i omegnen af 550 mio. kr. til mere end 6.000 projekter eller kunstnere. 

(Billedet: Lisbeth Burian, Nikolaj Mineka og Karen-Maria Bille udgør det nye Legatudvalg for Scenekunst. Foto: Burians hjemmeside, Teatret Møllen & Billes hjemmeside)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside