DEBAT
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
28-10-2018
25-09-2018

Husets Teater: Impossible

Mia Lerdam og Mads Wille i den magiske og teknisk avancerede 'Impossible'. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen

Ud i det blå

05-12-2014
I en underfundig blanding af teknik, teater og film udfoldes en rørende historie om kærlighed på trods af døden.
FAKTA
Husets Teater: Impossible -

Ide, scenografi og iscenesættelse: Edward Lloyd Pierce. Live video-, lys- og lyddesign: Turpin Napoleon Djurhuus og Jes Theede. Medvirkende: Mads Wille og Mia Lerdam. Alder: fra 10 år. Varighed: 45 minutter. Set 2. december 2014 på Husets Teater, hvor der spilles stationært til 20. december (man-fre kl. 20.00 og lør kl. 17.00). www.husetsteater.dk

Vi kan se det hele. Se magien blive til. Den lille forestilling er som en tryllekunstner, der afslører alle sine numre – det er det, der er det fascinerende ved det. At se det umulige – forestillingens titel – blive muligt ved hjælp af små, sindrige tricks på computeren og på scenen.

Det er denne vekselvirkning mellem det tekniske og det magiske, der er forestillingens ide. På en blå scene – og en bestemt tone blåt kan blive 'usynligt' i en computer – udfolder to skuespillere sig. Dels med at fortælle en ordløs historie, dels med at skabe rammerne for historien i tæt samarbejde med to travle teknikere, der hygger sig i en rigtig teknikerhule med opslagstavle, computere og rekvisitter til venstre på scenen.

Den ordløse historie er en blanding af et moderne rumeventyr og den klassiske fortælling om Orfeus og Eurydike. Orfeus, der elskede sin Eurydike så højt, at han begav sig til dødsriget for at tigge døden om at få hende igen. Og det fik han på den betingelse, at han på vandringen tilbage til livet ikke måtte se på hende en eneste gang. Men da kærligheden var så stor, måtte han bare kaste et blik på hende, og vupti, forsvandt hun for altid tilbage i dødsriget.

Overrumplende visuelle effekter

Denne myte blander forestillingen med den 14 minutter lange film 'Rejsen til månen' – angiveligt den første rumfilm nogensinde, skabt af den franske filmpioner Georges Méliés helt tilbage i 1902. Afsættet er, udover det blå scenerum, en lænestol, en briks, et vindue og nogle mindre rekvisitter. Blandt andet en oppustelig jordklode-badebold, som ved hjælp af en vindmaskine holdes flyvende i lokalet, men indfanget af kameraet og vist på det store lærred i baggrunden forvandles til det nydeligste himmelrum. På samme måde som lænestolen, en papirflyver og en gastænder til komfuret kan blive til et rumskib, set gennem kameraets optik og computerens teknik.

Det er ikke mindst forholdet mellem de banale rekvisitter og den overrumplende visuelle effekt, der gør indtryk og fortæller os noget om, at meget af det visuelt voldsomme, vi ofte ser i eventyrfilm, kan skabes ganske enkelt, bare ideerne og teknikken er til stede.

Men naturligvis er historien også vigtig. En rørende historie om mødet mellem en mand og en kvinde, forelskelsen, forlovelsen, vielsen og bryllupsrejsen sydpå. Hvor det går galt med et bid af en giftig søslange, hendes død og hans fortvivlede kamp for at vinde hende tilbage til livet, mens billederne på mobilen fra bryllupsrejsen danner effektfuld baggrund for mandens genoplevelse af historien.

Og som et ansigt i den måne, der er det faste symbol i forestillingen, ser han hende, konstruerer et rumskib og møder hende på månen. Dejlige scener udfoldes, hvor deres vægtløshed skabes med skuespillerne uroligt liggende på det blå gulv, mens filmen viser dem svævende i det tomme rum.

Perfekt til rollerne

De to skuespillere, Mads Wille og Mia Lerdam, passer perfekt til rollerne i de ofte sort-hvide filmindslag. Han som en blid machomand fra 1950’ernes filmkatalog, hun tilsvarende sval og sød i enkel hvid kjole. Der er et vemod og en længsel over nærbillederne af deres ansigter undervejs, der fint passer sammen med det enkle klaverakkompagnement og den meddigtende lydkulisse.

At historien må ende trist, giver sig selv, men den fortælles sindrigt i en blanding af drøm og virkelighed, tilbageblik og nutid, der giver os noget at tygge på undervejs. Sammen med fornøjelsen over alt det tekniske.

Ganske som forgængeren 'Greenboy', der brugte farven grøn som usynlighedsskabende effekt, bliver 'Impossible' til en underfundig blandingsoplevelse af film og teater for både børn og voksne.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Impossible
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

13-04-2016

11-04-2016

07-04-2016

22-03-2016

19-03-2016

17-03-2016

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

15-01-2016

12-01-2016

10-01-2016

08-12-2015

04-12-2015

02-12-2015

30-11-2015

25-11-2015

22-11-2015

19-11-2015

17-11-2015

13-11-2015

09-11-2015

05-11-2015

01-11-2015

29-10-2015

26-10-2015

22-10-2015

20-10-2015

15-10-2015

Flere anmeldelser