Af: Søren K. Kløft

3. december 2014

Tro, tvivl og teatermagi på stenbroen

'Hvad sker der, når vi dør? Findes (der en) Gud? Hvad skal vi tro på?' Så store var spørgsmålene, da Teater Grob på Nørrebro i København lagde scene til Alias Teaterproduktions gæstespil 'Traditionen TRO'. Stykket henvender sig især til teenagere i konfirmationsalderen, og to aftener i spilleperioden efterfulgtes forestillingen af en after talk, hvor en jøde, en muslim og en kristen svarede på spørgsmål – både de helt store og de mere banale. Teateravisens nysgerrighed var vakt: Tro og tvivl til diskussion lige i hjertet af det multietniske og -religiøse Nørrebro. Det måtte opleves…

Nørrebro i København er med sine over 75.000 indbyggere fordelt på kun ca. 4 km² hovedstadens tættest befolkede kvarter. Næsten 30 pct. af beboerne her er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Dermed er Nørrebro blandt de bydele med størst andel af indvandrere i hele landet.

Og derfor virkede det også helt naturligt, at kvarterets lille, eksperimenterende teater i november lagde lokaler til en forestilling, som stillede de helt store eksistentielle spørgsmål med udgangspunkt i ligheder og forskelle mellem jødedom, islam og kristendom.

Selve forestillingen er allerede anmeldt her på portalen.

Skriftsøjle i forhallen

Bevæbnet med kamera, notesblok og en god portion nysgerrighed i forhold til emnet ’tro og tvivl’ møder denne signatur op i på teatret en helt almindelig tirsdag aften og må praktisk talt skære sig vej frem til billetudleveringen gennem en lobby propfyldt med teaterpublikum i den helt rigtige aldersgruppe – konfirmationsmodne drenge og piger med lange lemmer og overgangsstemmer. Der er helt udsolgt. Godt jeg har sikret mig en billet i forvejen.

Midt i det hele står en mange-kilo tung skriftsøjle af træ og kobber skabt af kunstneren Jens Galschiøt. I søjlen sidder seks tv-skærme, som uafladeligt viser 600 citater fra de tre moniteistiske religioner: 'Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø', 'Spis ikke af noget, som Guds navn ikke er udtalt over', 'Du må ikke følge mængden i at øve ondt', 'Gud elsker dem, der handler godt', og så videre…

Jo, sansebombardementet er intenst allerede inden, vi kommer ind i teatersalen.

Alias Teaterproduktions nyeste forestilling handler især om de valg, som unge i konfirmationsalderen står overfor – både i forhold til deres forældre, deres videre kurs i livet, og ikke mindst deres forhold til religionen, tro og tvivl. En stor mundfuld for et ungt publikum – hvordan mon dét skal gå?

Når uro afløses af kuldegysninger

Når unge går i teatret, kan det ofte være en prøvelse for spillerne på scenen at holde publikums interesse fangen. Der er da også lidt uro på rækkerne denne mørke novemberaften, mens skuespillerne Lotte Bergstrøm, Jacob Teglgaard og Carl Martin Norén står på scenen. Der rasles med slikpapir og fnises, og på rækken bag mig knitrer én med et tomt plastickrus.

Men da 'farmor’ pludselig ligger død på scenen, bliver der helt stille i salen. Al uro ophører. Øjeblikket fryses. Der går mærkbare kuldegysninger gennem mine to sidemænd, der begge er i konfirmationsalderen.

Det er sådanne øjeblikke af koncentreret teater-magi, jeg altid jager. Og her er helt sikkert ét. Pludselig er døden meget tæt på – og hvad skal vi så tro på? På os selv? På at mormor bare bliver til støv og jord? Eller på noget større? På stjernestøv? Eller… på Gud?

Nogle kvalificerede bud på, hvorledes man kan arbejde med denne tvivl, får vi denne aften lige efter forestillingen, som – efter det lange, intense bifald at dømme – har ramt noget hos de unge kommende konfirmander.

Netværket Din tro min tro 

Tre gæstelærere fra 'Din tro min tro'-netværket indtager nu scenografien og svarer på spørgsmål ud fra deres respektive ståsteder – henholdsvis som jøde, muslim og kristen.

’Din tro min tro’ er et frivilligt netværk af gæstelærere, som tilbyder besøg på skoler i København, Aarhus, Aalborg og Roskilde. Gæstelærerne opererer i små grupper bestående af en jøde, en kristen og en muslim, der fortæller om det, de tror på; det, de er fælles om; og det, der adskiller dem.

Det er jo emner, der er skrevet tykke bøger om, og det ligger da også helt uden for denne lille reportages rammer at give et udtømmende svar på sådanne store eksistentielle spørgsmål. Men interessante refleksioner er der nok af denne mørke november aften.

Ligheder og forskelle

Det er et yderst interessant koncept at bringe tre trosretninger sammen, og spørgelysten i salen er da også ganske stor. I de varme stole på scenen sidder hhv. en jøde, der under alles bevågenhed ifører sig sin traditionelle kalot og efterfølgende erklærer sig klar til at besvare spørgsmål; en muslim, der er konverteret fra kristendom til islam som voksen; og en kristen, som er aktiv præst.

I starten samler interessen sig især om det spørgsmål, som de fleste måske spørger sig selv om: Tror vi på den samme gud? Uanset om man bekender sig til enten den kristne tro, til jødiske tro eller til islam? Uanset om vi adresserer Skaberen med et 'Jahve', et 'Gud' eller et 'Allah'.

Det blev samstemmende slået fast med et 'Vi tror på, at vi tror på den samme Gud'.

Samlet bøn er bedre end ensom bøn

Et andet tema, som udspringer direkte af en sekvens i teaterforestillingen, hvor de unge diskuterer det at bede til Gud, er bønnen. Hvad skal dén til for? Hvem præcis beder man til, og hvad beder man om?

Her er det interessant at se, hvorledes jøden helst vil bede sammen med andre (f.eks. i synagogen), fordi det har en større effekt, mens den kristne og til dels også muslimen mere ser på det at bede som en meget privat sag, selvom den sagtens kan foregå sammen med andre. Så hvor jøden i bønnen måske kan siges at finde et fællesskab, finder den kristne og muslimen en indre ro og samhørighed – bl.a. i forhold til Gud.

Selve bønnen rettes i alle tilfælde mod Gud, men den kan indeholde mange ting – et råb om hjælp i en bestemt sag, en undskyldning for noget eller til nogen eller noget helt tredje, som slet ikke behøver at være noget ophøjet eller mystisk, men måske blot et råd til løsningen af et ganske almindeligt hverdagsproblem.

At tro, at tvivle og ikke at tro

For paneldeltagerne handler 'Traditionen TRO' i virkeligheden mere om tvivl end om tro. For tro er i grunden noget, man skal erfare – og det kræver nok i de fleste tilfælde mere end blot et ’ja’ i kirken på konfirmationsdagen. Men diskussionen om at tro og tvivle leder hurtigt frem til det for denne signatur ganske interessante spørgsmål: Hvad siger I til dem, der siger til jer, at de ikke tror på noget?

Men her virker det måske som om, at spørgsmålet er stillet i det forkerte forum – eftersom én, der tvivler, i de troendes øjne, synes at være lig med en person, der ikke tror endnu, hvorimod det måske også kunne være personer, der har valgt ikke at tro – f.eks. ateisterne.

Retfærdigvis skal det dog i denne sammenhæng tilføjes, at ingen af de fremmødte paneldeltagere fra 'Din tro min tro'-netværket vil pådutte nogen deres tro: 'Vi missionerer ikke’. Og præsten i forsamlingen understreger flere gange, at det for ham at se er meget vigtigt, at vi holder fast i, at vi har religionsfrihed her i landet. Det levner jo også plads til folk, som har valgt ikke at tro på en gud.

Men som en paneldeltager lakonisk bemærker under den afsluttende del af denne aftens after talk:

– Jeg har sjældent mødt folk, der ikke troede – men jeg beder for dem.

Forestilling til festival

Gud, Allah, Jahve, bøn, tro og tvivl – store emner og store spørgsmål, som denne aften fik en sagkyndig behandling af et kompetent panel overfor et spørgelystent publikum. Mange gode svar blev det også til – om de hjalp de tilstedeværende videre i deres egen søgen – eller måske selvvalgte fravær af søgen – må stå hen i det uvisse.

Sikkert og vist er det dog, at 'Traditionen TRO' kan opleves på Aprilfestival – teater for små & store i Frederikssund og Halsnæs kommuner i dagene 19.-26. april 2015. Derefter er det planen, at forestillingen skal turnere.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere