DEBAT
25-09-2018
18-09-2018
10-09-2018
07-09-2018
20-07-2018

De Røde Heste: I begyndelsen var begyndelsen

'I begyndelsen var begyndelsen' - med farver, magi og en silhuet af Claus Mandøe... Foto: Kai Büchner

Trillebanetrylleri

26-08-2014
'I begyndelsen var begyndelsen' er et festfyrværkeri af skaberglæde og opfinderfantasi.
FAKTA
De Røde Heste: I begyndelsen var begyndelsen -

Skabt af Kai Büchner og Claus Mandøe. Instruktion: Kai Büchner. Scenografi: Rolf Søborg Hansen. Lyd: Peter Friis. Teknik: Jon Gelting. Medvirkende: Claus Mandøe. Aldersgruppe: 4-8  år. Varighed: ca. 45 min. Turneforestilling. Set på Aprilfestival 2014 i Holstebro. Kan opleves på Horsens Teaterfestival 19.-21. september 2014. www.deroedeheste.dk

Kan man tegne ting frem? Kan man tygge en bold? Kan man blæse græs på plads? Kan et lille bitte hus sige meget store tilfredshedslyde? Kan man trille bolde rundt i en bane og hver gang få det til at krible af spænding i forhold hvilken bold det nu er som er på vej? – hvis det overhovedet ér en bold! Hvis en kat mjaver for højt, kan man så bare skrue ned for lyden ved at tegne katten mindre? Kan man få vand ud af en hane af pap?

Kan man i det hele taget på fronten af en stor kasse af pap konstruere akkurat lige præcis lige det man har brug for – voila – så er det der!

Jep, Mandøe kan og som raden af publikummer sidder vi og afgiver en helt luftopvarmende lyst. En lavmælt begejstringsfyldt lyst til bare at være i rum med det som - Højj!, Hov!, Vupti! Og Ahaa! - sker lige foran os i en symfoni af forundringsglæde og skabelsesfantasi. 

En flora af fantasi

Fornemmelsen af det rene trylleri popper gang på gang op under 'I begyndelsen var begyndelsen' – Og ikke nok med det – det er trylleri i særklasse – trylleri med MAGI, som gør denne forestilling så fortryllende.

Publikum store som små på Skolen, Døesvej 7 i Holstebro var begejstrede. Kunne man aflæse 'aura' omkring os tror jeg det vil have set ud som et regnbuehav af glade kulører – og i centrum - inde på den lille (cirkus)arena går Claus Mandøe rundt og lyser fuldkomment turkist op i noget der fik mig til at associere en svalehaleklædt H.C. Andersen – en digter, som til lejligheden havde fået udskiftet sit alvorsfulde sorte dress med et muntert blågrønt kittelkostume.

Nuvel – måske associationen også hænger sammen med Mandøes statur og hans digterisk fabulerende væsen.

Mandøe-magi

Mandøe er en skuespiller som helt uvægerligt skaber koncentration og opmærksomhed omkring den figur han spiller, de gøremål hans figur lystent kaster sig ud i og de ord, der som musik, danser ud af hans mund. Og så er det ikke at forglemme nærmest ubegribeligt, at han kan få noget så teknisk avanceret, som forestillingen i virkeligheden er bag det nøjsomme og naive ydre, til at se så ufatteligt legende let ud.

Mandøe kan skabe magi omkring sig – og når han som her bevæger sig ud i en historie, som er noget mere abstrakt (og så alligevel ikke – herom senere) så bliver det virkeligt interessant at være i hans selskab.

Det hele (forestillingen) begynder i begyndelsen – med små tændte dioder, som lyser det rundt afgrænsede spilleområde op som galakser i himmelrummet. Det store uendelige univers antydes, men vi bliver heldigvis ikke hængende her – vores fokus bliver hurtigt efter flyttet til et konkret lige her og nu – det bliver skudt ud i en bane – ud i den cirkelrunde rille som helt tæt på afgrænser scenen fra os.

Her drøner pludselig en lille rund lysende grøn kugle rundt. Kuglen tager hele cirkelbuen rundt. Den fiser ud fra et hul i siden forneden på en stor papkasse for foden af kuglebanen og drøner ind i kassens modsatte side.

Siden suser flere bolde ud og fanger vores interesse både fordi de er i nye farver, andre formater, nye tempi og sågar lavet af overraskende ting. Nogle kugler bremser op undervejs og gør de det, er der ingen som har lyst til eller behov for at obstruere. Alle har som det mest naturlige af alt lyst at hjælpe kuglen videre og senere til at give en hånd med i små opgaver – med at holde et lille æg mellem hænderne, passe på små paraplyer etc.

Humor og uforudsigelighed

'I begyndelsen var begyndelsen' er en forestilling om at forundre sig, om at afprøve, eksperimentere, gentage, fryde sig over gensyn og også være lysten efter forandringer.

Den viser og drager med ganske meget humor, en pæn portion trylleri og lige så meget nænsomhed sit publikum med ind i et poetisk ladet og herligt uforudsigelighedsfyldt forløb, hvor det handler om at gå på opdagelse og om at tage åbent og kærligt hånd om det som sker lige for næsen af os. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - I begyndelsen var begyndelsen
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-10-2018

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

04-09-2018

24-08-2018

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

Flere anmeldelser