DEBAT
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
28-02-2020
23-02-2020
19-02-2020
18-02-2020
29-01-2020

Teater 2 Tusind: Det hungrende bæst

Christian Søgaard, Rasmus Lyberth og Peter Seligmann er klar til at give os en sang fra de kolde lande... Foto: Lone Evald/Hans Erik Hjorth Hansen

Tragikomiske fremtidsudsigter

12-09-2008
Beretningen om det hungrende bæst blander behændigt grønlandske myter med moderne klimaændringers benhårde fakta
FAKTA
Teater 2 Tusind: Det hungrende bæst -

Forfatter: Peter Seligman. Komponist: Rasmus Lyberth og Christian Søgaard. Iscenesættelse: Ole Sørensen. Scenografi: Claus Helbo. Medvirkende: Rasmus Lyberth, Peter Seligman og Christian Søgaard. Aldersgruppe: 9-12 år. Set april 2008. www.teater2tusind.dk

Sangeren Rasmus Lyberth er en eftertragtet mand, der med i flere børneteaterforestillinger, og det er ikke lige lykeligt. Men i den tragikomiske beretning om 'Det Hungrende Bæst' folder han sig ud med det, han er bedst til. At synge stort og klangskønt og dramatisk som en operasanger og spille guitar til den store guldmedalje. Det er ikke tilfældigt, for den lille, veldrejede performance handler om Grønlands tilblivelse og om den undergang, der i værste fald er på vej.

Teater2Tusind blander behændigt og med stor musikalitet poetiske, grønlandske myter med moderne klimaændringers benhårde fakta. Publikum ved måske godt i forvejen, at det er blevet svært for de hvide bjørne at oveleve. At deres iskolde paradis er under hastig forvandling til et grønt Grønland på grund af vores, de velståendes landes, egoistiske overforbrug og forurening. Men når Peter Seligman uden et ord trækker op i anorakken og peger på det store land, der pryder blusen inden under, får vi ikke kun voldsomme historier. Kendt viden får også andre dimensioner og nye perspektiver i de hurtigt skiftende, sjove eller dramatiske rollespil. En tværpind i munden på musikeren spiler kinderne ud, så man får ondt. Men det gør ham også så grønlandsk, at man helt overser det lyse strithår og brillerne.

Munter intensitet

Den slags betydningsbærende påfund giver i samspil med Lyberths sang og musik og Peter Seligmans underfundige fortæller forestillingen en munter intensitet. Suverænt bygger Seligman op til det store drama, for så i sidste sekund at afmontere det hele og give plads til eftertanke og medfølelse.

Klimaændringernes alvor præsenteres med alle mytens magiske kvaliteter i beretningen om en kvinde, der mistede sit barn. I stedet tager hun en isbjørneunge til sig og får den til at overleve. Mange år efter, da fangerne ikke kan finde føde i havet og hungeren truer, tager den unge isbjørn ud for at fange sæl. Den, der selv er blevet reddet, synes ikke, at bygdens mennesker skal sulte. Men der er ingen sæl. Den er forsvundet fra det alt for varme vand, der også får isen til at smelte. Den kan ikke mere bære isbjørnens store vægt, og bjørnen svømmer og svømmer og er tæt på at drukne. Det er lige før, det også trækker vand i tilskuernes øjne. Men den dramatiske historie ender lykkeligt og meget morsomt.

Den store, hvide bamse svømmer helt til Bengalen, hvor den forsvinder ind i urskoven i selskab med en tiger! En passende slutning på en tragikomisk historie om natur og kultur, der oven i købet er sand. Isbjørnene er allerede godt i gang med at ændre adfærd. Selvom de vist ikke tager helt til Bengalen – endnu!

Anmelldelse fra BTA 145

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Det hungrende bæst
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
89101112131415161718192021222324252627

12-02-2014

08-02-2014

06-02-2014

04-02-2014

01-02-2014

28-01-2014

25-01-2014

21-01-2014

18-01-2014

14-01-2014

10-01-2014

06-01-2014

02-01-2014

17-12-2013

14-12-2013

12-12-2013

10-12-2013

08-12-2013

05-12-2013

03-12-2013

30-11-2013

28-11-2013

25-11-2013

20-11-2013

18-11-2013

15-11-2013

13-11-2013

11-11-2013

08-11-2013

06-11-2013

04-11-2013

01-11-2013

30-10-2013

28-10-2013

25-10-2013

23-10-2013

21-10-2013

18-10-2013

16-10-2013

14-10-2013

Flere anmeldelser