DEBAT
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
28-10-2018
25-09-2018

Teatret NEO: Boomerang

Uffe Kristensen og Erik Viinberg som bøllen og syndebukken i NEO's danske version af den australske forestilling 'Boomerang'. Foto: NEO

Tragikomisk socialrealisme

16-09-2011
Teenagedrengens Rays tragikomiske skæbne er lige så ubønhørlig som uundgåelig og opleves i høj grad som nutidig.
FAKTA
Teatret NEO: Boomerang -

Forfatter: Stefo Nantsou efter ’The Apology’. Iscenesættelse: Stefo Nantsou. Scenografi: Stefo Nantsou og Susanne Juul. Medvirkende: Uffe Kristensen og Erik Viinberg. Aldersgruppe: Fra 12 år og op. Set på Festival 2011 i april i Randers. www.teatret-neo.dk

I modsætning til en rigtig 'Boomerang' rammer Teatret NEOs forestilling ikke publikum i nakken. Men det velskrevne, australske skuespil om mobning af den mest ekstreme og onde slags skaber en knugende fornemmelse indeni.

Det sker efterhånden som de to medvirkende i en lang række roller får pirket til publikums følelser og samvittighed.

Med afsæt i en skoleudflugt til et nedlagt fængsel rulles en brutal historie op, der er lige så rå som scenografiens nedslidte, trøstesløse jernrør. Til gengæld er den betydeligt mere levende.

Den handler om Ray, klassens syndebuk og alt for nemme mobbe-offer, som Erik Viinberg spiller med desperationen sitrende i den evigt urolig krop. Han er en dreng uden syndelig opbakning hjemmefra. Men det har Freddy Snotnæse og mange af de andre i klassen heller ikke. Ray har bare den store fejl, at han mangler modet og evnen til for alvor at svare igen. Derfor opleves hans tragikomiske skæbne lige så ubønhørlig som uundgåelig og i høj grad nutidig.

Selv om skuespillet ikke er nyt hverken i stilen, hvor læreren er ren karikatur, eller det socialrealistiske indhold. 

'Boomerang' er en forestilling, der helt beror på skuespillerne. Men det fungerer, når teenagedrengene med få ord og karakteristiske attituder placeres  i et velkendt klassehierarki, hvor den mest velbjærgede fører an.

Rørende ukuelighed

'Det er guld' lyder hans motto, når Uffe Kristensen med hånlig kynisme finder på nye modbydeligheder.  Som at skubbe Ray ind i den forhenværende dødscelle og smække døren i. Uretfærdigheden er til at tage og føle på, når han bagefter får skylden for de andres ondskab. Men man får også lyst til at råbe advarende, når faren råder Ray til at bruge hovedet og give igen.

For selvfølgelig fører det til den totale ydmygelse. Ray får læsterlige tæv, bliver smidt ud af skolen og tvangsfjernet hjemmefra. Det er ren nedtur, der får en til at krumme tæer over de ansvarliges åbenlyse ligegyldighed. Men som den antihelt, Rays figur også er, får han gennemført sin helt egen optur. Den varer, lige indtil han flere år efter besøget i fængslet igen ramler ind i sine gamle plageånder.

Uden tøven bliver symbolet på unge Rays første lille succes, en fin, gammel bil, molestreret til ukendelighed. Det er som sædvanlig flokkens anfører, som grinende tager initiativet til ødelæggelsen. Men denne gang rammer hans egen ondskab ham som en boomerang, og man er tæt på at godte sig, når han må betale med noget af sin førlighed for at ødelægge et andet menneskes liv.

Ray tager for første gang mod til sig og gør kort proces. Han kører fyren over, så han blive halt. Selvtægt er naturligvis ikke anbefalelsesværdigt, men for publikum er hans handling stærkt forståelig. For Ray selv er prisen for opgøret en tur bag tremmerne. Før han med en rørende - men ikke rørstrømsk - ukuelighed begynder forfra med at spare sammen til en ny bil og et nyt liv.

Man begynder at tro på, at det vil lykkes. 

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Boomerang
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1011121314151617181920212223242526272829

15-06-2012

13-06-2012

11-06-2012

09-06-2012

07-06-2012

05-06-2012

03-06-2012

01-06-2012

30-05-2012

28-05-2012

25-05-2012

23-05-2012

21-05-2012

18-05-2012

16-05-2012

14-05-2012

12-05-2012

10-05-2012

08-05-2012

06-05-2012

04-05-2012

02-05-2012

29-04-2012

27-04-2012

25-04-2012

23-04-2012

21-04-2012

18-04-2012

15-04-2012

12-04-2012

09-04-2012

06-04-2012

03-04-2012

31-03-2012

29-03-2012

26-03-2012

24-03-2012

21-03-2012

18-03-2012

15-03-2012

Flere anmeldelser