
AnemoneTeatret og Zangenbergs Teater må bruge opsparingen!

Københavns Kultur- og Fritidsudvalg besluttede på deres møde torsdag 23. juni at imødekomme, at AnemoneTeatret og Zangenbergs Teater kan bruge deres opsparede egenkapital til at finansiere forårssæsonen.
Den triste baggrund er selvfølgelig, at samme udvalg i slutningen af april besluttede at de to teatre ikke skulle indgå i kommunens lille storbyteaterordning for perioden 2017-20 (se artikel).
Det træder i kraft pr. 1. januar 2017, men da beslutningen forelå så sent, havde begge teatre planlagt hele sæson 2016-17, herunder indgået kontraktaftaler, startet billetsalget m.v..
Derfor har begge teatre ansøgt om at bruge deres egenkapital til at finansiere forårssæsonen 2017, selvom teatrene ifølge de indgåede aftaler med kommunen ikke kan træde ud af ordningen med en positiv egenkapital, der er oparbejdet i denne eller tidligere aftaleperioder.
Zangenbergs Teater havde vedlagt et budget, der viser, at teatrets egenkapital på 0,39 mio. kr. er tilstrækkelig til at dække teatrets driftsudgifter frem til 1. juli 2017, både hvad angår husleje, lønninger, gennemførsel af planlagte forestillinger samt afvikling af lejemålet.
Det blev imødekommet af udvalget.
AnemoneTeatret havde opstillet tre scenarier, hvor det første gik på, at teatret med deres egenkapital på 0,55 mio. kr. delvist kan finansiere de planlagte forestillinger i forårssæsonen 2017 og lukke 1. april 2017.
Det blev imødekommet af udvalget - mens de to andre scenarier blev henvist til budgetforhandlingerne:
Scenarie 2, hvor teatret ansøger om yderligere 0,61 mio. kr. til hele forårssæsonen 2017, så de kan gennemføre alle planlagte forestillinger.
Scenarie 3, hvor teatret ansøger om yderligere 0,90 mio. kr. til fornyelse af teatrets profil, et generationsskifte i den administrative og kunstneriske ledelse samt forestillinger i forårssæsonen 2017 og efterårssæsonen 2017.
I princippet betyder det, at der stadig er en mulighed for at AnemoneTeatret får bevilget disse midler - men det kræver en god portion optimisme...
Men med beslutningen i Kultur- og Fritidsudvalget vil der altså i hvert fald være forestillinger og aktiviteter på de to stationære børneteatre i indre by frem til foråret 2017.
Hvad der derefter sker med teatrene er uvist - selvom både Zangenbergs Teater og AnemoneTeatret har erklæret, at man vil kæmpe videre og forsøge at finde midler til at fortsætte teaterdriften.
(Billedet: AnemoneTeatret og Zangenbergs Teater har fået lov til at bruge egenkapitalen til at fuldføre sæson 2016-17, selvom de er smidt ud af lille storbyteaterordningen. Foto: Teatrene)
(caj)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
Teatervandring ved Vesterhavets betonkadavrer

Statens Kunstfond uddeler 55 arbejdslegater til scenekunstnere

Toasterier på Zangenberg

Dramatiker Væksthus inviterer til staged reading

Proscenium er nedlagt

Springprisen 2019 til Bjarne Kalhøj

Søgående nycirkus ved havnekajen

Sydkorea er kulturelt indsatsområde

Perspektivering og faglig sparring

Gratis Shakespeare til folket!

Brunch Talk på SpringFestival

Aprilfestival til Assens i 2024?

CPH Stage 23.5-1.6

Ungdomsteaterprojekt skal eksporteres til Mellemøsten

Limfjordsteatret er flyttet

Wordsfestival 2019: 13.-16. juni i Helsingør

CLICK Festival 18.-19. maj

Tag ophold i Statens Legatbolig i Paris


'Immortality' & 'Global Souls'

Gruppe 38 holder flyttereception og loppemarked 3.-4. maj

Næstved Kommune koordinator for netværk for talentudvikling

Reminder: Ansøgning til netværks-speeddate

ILT 23.-26. maj 2019

Årets Reumert 2019 afholdes 2. juni

COTYA

Plakaten til Aprilfestival 2020 er klar

Glad Teaterfestival 1.-5. maj 2019

Den Jyske Kunstfond får to nye medlemmer

Open call: Scenekunst i udsat boligområde

Kaj Himmelstrup er død

Undergrunden vil opgradere indsats for børn og unge

Breakdance på Zeppelin

Næste år i Holbæk

Britta Skov fik Årets Arrangørpris

Nu gælder det!

Teatret Møllen får to mio. kr. til stort teaterprojekt

Pandabørn på Teatret Zeppelin

Aprilfestival 2019 er i fuld gang

Team Teatret i stort brobyggerprojekt
