DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

NORPOL: Goodbye Europa!

Daniel Norback i clinch med Pei En Chan i NORPOLs underholdende historietime. Foto: Jan Søndergaard

Tour de Europa-deroute

20-11-2014
Europa er blevet slap i koderne, og kinesere, som kan tænke forretning ind i alt, tager styringen. Det unge publikum får performance for fuld skrue, men energien fiser lidt ud undervejs.
FAKTA
NORPOL: Goodbye Europa! -

Tekst: Daniel Norback. Iscenesætter: Adelaide Bentzon. Scenograf: Seimi Nørregaard. Komponist: Pelle Skovmand. Medvirkende: Daniel Norback, Pei En Chan og Philippe Christiansen. Aldersgruppe: 14-20 år. Varighed: ca. 60 min. Turneforestilling. Set 17. december 2014 på Husets Teater, Warehouse (www.husetsteater.dk/underhuset), hvor den spiller til 21. november. www.norpol.org

Netop som Daniel Norback er løbet tør for ideer til nye forestillinger, springer en skikkelse ud af skabet: En tysktalende rokoko-klædt herre, som siger, at han er Europas ånd, der Geist Europas.

Han slår ud med armene, så skjorteflæserne vifter om håndleddet, og tager et renæssance-skridt fremad i sine spænde-besatte sko, mens han autoritetsparodisk siger til Daniel Norback, at han skal lave en forestilling om intet mindre end den elendige forfatning Europa er i i dag. En forestilling som skal gribe, lutre og give publikum en oplevelse af katharsis.

Daniel tøver og tvivler. Men springer alligevel ud i det. Og så tager en både selvironisk og Europa-selvironisk performance fart. Med teaterrøg, synlige kostumeskift og andre ting, som bevidst peger på, at teater er teater, spurter Daniel Norback gennem Europas historie; fra istid til Kierkegaard.

Tidsperioderne demonstreres indenfor en bevidst amatørteaterlignende kukkasse-kulisse. Ubehjælpsomt malede sætstykker med grønne skove erstattes af græske og romerske søjler, middelalderlige katedraler m.m. mens skilte med nøgleord hænges op på kukkasse-rammen.

Udenfor scenen står skabet med ånden i til højre og til venstre et keyboard, som Daniel Norback i fyrige entertainer-spring konsulterer for at spille moderne strofer til den diskodans og de andre nymodens trin, som han genremiksende og historieblandende udstyrer de gamle fortællingers skikkelser med.

Fra Dionysos til Kierkegaard

Daniel Norback har fuldstændigt styr på kropslig timing og på kunsten med charme at få det unge publikum til at spille med – levere lyde, svare på små spørgsmål etc.

Han poserer kækt som Dionysos med stort rødt erigeret lem. Padler af sted som Odysseus. Disko-danser romersk dekadence. Og banker på tykke porte som Luther.

Men da han kommer til 1700 og 1800-tallets store filosofiske tænkere, går han hurtigt i stå. Han name-dropper: Kant, Hegel, Adorno, Heidegger, Foucault, Schiller, Schopenhauer, Kierkegaard og taler om, at uden filosofi og dannelse bliver folk for let et offer for underholdning.

Men derved bliver det. Ærgerligt. Det kunne have været spændende at have fået mere kød på her og at historietimen var blevet ført længere frem mod vores nu.

Nuvel, tanken er ganske vist, at Daniel Norbacks forestillingsprojekt skal kulsejle og blive kørt overende fra øst. Den unge engelsktalende kineserpige, Pei En Chan, som non-stop har hjulpet til som en nedvurderet fremmedarbejder-kuli i Norbacks performance, overtager mere og mere scenen. Hun reducerer Europa til et museum og kommer med ideer til, hvad der vil løfte Europa økonomisk: Kineserne tager gladelig et par dage i Paris eller København. Lær kinesisk – det vil åbne døre....

Man kan med andre ord ikke klandre 'Goodbye Europa!' for at ville slægte skolekomedien på og antage amatøristiske dimensioner – for det er netop meningen, og linen køres helt og konsekvent parodisk ud med kulisser, som til slut braser sammen, og gestik som er overdreven kantet og tydelig.

'Form på form' og den ironiske distancen bliver alligevel lidt trættende. Men især er det skelettet, som virker mangelfuldt og undertiden tamt. Kritikken af Europa og fremtidsperspektiverne. Mere gods og bid kunne have været skønt.

Men godt underholdt det bliver man.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Goodbye Europa!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1920212223242526272829303132333435363738

19-04-2013

17-04-2013

15-04-2013

12-04-2013

09-04-2013

07-04-2013

03-04-2013

29-03-2013

25-03-2013

22-03-2013

20-03-2013

18-03-2013

14-03-2013

11-03-2013

09-03-2013

07-03-2013

04-03-2013

01-03-2013

27-02-2013

25-02-2013

22-02-2013

20-02-2013

18-02-2013

15-02-2013

12-02-2013

06-02-2013

03-02-2013

31-01-2013

28-01-2013

24-01-2013

21-01-2013

17-01-2013

14-01-2013

11-01-2013

08-01-2013

05-01-2013

02-01-2013

30-12-2012

28-12-2012

20-12-2012

Flere anmeldelser