DEBAT
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022

Olsens Teater: Den lykkelige bonde

Erik Olsen sværger også i 'Den lykkelige bonde' til sine træklodsedukker. Foto: Olsens Teater

Tju hej, hvor vi gungrer!

18-09-2013
Lidt bastant og forpustet eventyr-fortælling med simple træklodser som dukker.
FAKTA
Olsens Teater: Den lykkelige bonde -

Tekst: Signe Birkbøl, Staffan Björklund og Erik Olsen. Dekoration og dukker: Enid Björklund. Instruktør: Staffan Björklund. Musik: Lars Fjeldmose. Medvirkende: Erik Olsen. Aldersgruppe: 2-5 år. Varighed: 30 minutter. Turneforestilling. Set på Festival 2013 i april 2013. www.olsensteater.dk

Filuragtigt kigger en trækævle frem mellem tre farverige vimpler. En trækævle, der ligner en lille glad bondemand. Så glad, at han gungrer rundt på træbordet – og jo, det larmer en del, når træ slår mod træ.

Eventyret er rumænsk. Eventyret om den glade bondemand, der har en kone, der er ked af det. For de har jo ingen børn. I en meget hurtig scene møder bonden en vismand, og vupti, da han vender hjem, har konen fået 100 børn. Men så er der det med maden. Hvad skal de leve af? Manden må af sted igen og denne gang møder han en drage og hans galsindede dragemor. Heldigvis er ingen af dem alt for kloge, så han tilbyder sin arbejdskraft, men narrer i stedet både mor og søn, så han kan vende hjem belæsset med både mad og brænde nok til både kone og de mange børn.

Sød historie, klassisk eventyr, her fortalt i temmelig højt tempo, hvilket især går ud over sekvensen med vismanden. Hvem er han og hvordan er det lige, at konen bliver med alle de børn?

Gungrende

Fanger man den, når man blot er 2-5 år? Det tror jeg ikke. Erik Olsen vil gerne give energi til sin historie, men det bliver for meget, for gungrende i længden. Og måske kommer forestillingen til at lukke sig lidt om sig selv. Er vi med eller gungrer han bare for sig selv oppe på sit træbord.

Drilsk klavermusik skaber heldigvis god atmosfære undervejs, et par Kurt Weill-agtige sange skader heller ikke, men som helhed virker forestillingen stakåndet. Som om der ikke er tid til at trække vejret igennem.

Voldsomt udtryksfulde er træklodserne mildt sagt ikke – kun de to drager er skægt udtænkte, selv om de måske mere minder om krokodiller. Her dukker til gengæld fortælleren Erik Olsen pludselig op, da dragen og manden dyster om at klemme vand ud af en sten. Det ser vi ikke – vi hører kun om det.

Og vel er det da ikke let at få træklodser til at klemme sten, men det må altså kunne løses mere elegant end tilfældet er her.

I det hele taget virker fortællerrollen noget uklart defineret, lige som alt gungreriet måske også kan være noget overvældende for en to-årig.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Den lykkelige bonde
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
2324252627282930313233343536373839404142

07-02-2010

03-02-2010

31-01-2010

24-01-2010

20-01-2010

17-01-2010

14-01-2010

10-01-2010

06-01-2010

03-01-2010

31-12-2009

20-12-2009

13-12-2009

10-12-2009

10-12-2009

10-12-2009

30-11-2009

29-11-2009

25-11-2009

18-11-2009

15-11-2009

12-11-2009

11-11-2009

05-11-2009

02-11-2009

30-10-2009

28-10-2009

23-10-2009

22-10-2009

18-10-2009

11-10-2009

07-10-2009

06-10-2009

01-10-2009

30-09-2009

28-09-2009

25-09-2009

21-09-2009

17-09-2009

13-09-2009

Flere anmeldelser