Af: Henrik Lyding

18. september 2013

Tju hej, hvor vi gungrer!

Lidt bastant og forpustet eventyr-fortælling med simple træklodser som dukker.

Filuragtigt kigger en trækævle frem mellem tre farverige vimpler. En trækævle, der ligner en lille glad bondemand. Så glad, at han gungrer rundt på træbordet – og jo, det larmer en del, når træ slår mod træ.

Eventyret er rumænsk. Eventyret om den glade bondemand, der har en kone, der er ked af det. For de har jo ingen børn. I en meget hurtig scene møder bonden en vismand, og vupti, da han vender hjem, har konen fået 100 børn. Men så er der det med maden. Hvad skal de leve af? Manden må af sted igen og denne gang møder han en drage og hans galsindede dragemor. Heldigvis er ingen af dem alt for kloge, så han tilbyder sin arbejdskraft, men narrer i stedet både mor og søn, så han kan vende hjem belæsset med både mad og brænde nok til både kone og de mange børn.

Sød historie, klassisk eventyr, her fortalt i temmelig højt tempo, hvilket især går ud over sekvensen med vismanden. Hvem er han og hvordan er det lige, at konen bliver med alle de børn?

Gungrende

Fanger man den, når man blot er 2-5 år? Det tror jeg ikke. Erik Olsen vil gerne give energi til sin historie, men det bliver for meget, for gungrende i længden. Og måske kommer forestillingen til at lukke sig lidt om sig selv. Er vi med eller gungrer han bare for sig selv oppe på sit træbord.

Drilsk klavermusik skaber heldigvis god atmosfære undervejs, et par Kurt Weill-agtige sange skader heller ikke, men som helhed virker forestillingen stakåndet. Som om der ikke er tid til at trække vejret igennem.

Voldsomt udtryksfulde er træklodserne mildt sagt ikke – kun de to drager er skægt udtænkte, selv om de måske mere minder om krokodiller. Her dukker til gengæld fortælleren Erik Olsen pludselig op, da dragen og manden dyster om at klemme vand ud af en sten. Det ser vi ikke – vi hører kun om det.

Og vel er det da ikke let at få træklodser til at klemme sten, men det må altså kunne løses mere elegant end tilfældet er her.

I det hele taget virker fortællerrollen noget uklart defineret, lige som alt gungreriet måske også kan være noget overvældende for en to-årig.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.