DEBAT
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021

Dansk Rakkerpak: Tjener for 10 herrer

Niels Peter Kløft, Niels Grønne og Dorthe Sachmann er krøbet i tjenerdresset i Dansk Rakkerpaks nye udspil. Foto: Peter Madsen

Tjenerturbulens

27-08-2009
Dansk Rakkerpak leger satirisk med fordomme, regler og vaner i en komisk, stilskiftende mosaik.
FAKTA
Dansk Rakkerpak: Tjener for 10 herrer - Idé og koncept: Niels Grønne og Niels Peter Kløft. Instruktør: Torkild Lindebjerg. Koreograf: Ann Crosset. Komponist: Thomas Sandberg. Scenografi og lysdesign: Christian Q. Clausen. Kostumier: Malene Bjelke. Dramaturg: Biba Schwoon. Medvirkende: Dorthe Sachmann, Niels Grønne og Niels Peter Kløft. Aldersgruppe: fra 10 år og opefter. Set på festival i Ballerup i april 2009. Turneforestilling. www.danskrakkerpak.dk

Dør på dør triller ind i rampelyset, kredser omkring hinanden, bytter plads, og danner tilslut en lige række – muren ind til et hotel. Et hotel, hvor grønt lys illuderer elevatorens rum, lilla lys indikerer tilstødende gemakker, og et væld af typer i løbet af en god times tid hvirvles ind i et sindrigt spil. Et spil, der leger kispus med hvem der har magten, hvem der bestemmer og hvem der bare må makke ret eller se sig overtrumfet af den anden - et spil om hvem der er herre, og hvem der er tjener.

Indledningsvis træder alle tre spillere, Dorthe Sachmann, Niels Grønne og Niels Peter Kløft, ind som tjenere i dertilhørende dresscode og med alle de korrekte attituder: Sorte sko og veste, serviet over armen, højre hånd bag ryggen, let foroverbøjede i kroppe og med en mine som stumt siger: 'De ønsker?'

Men snart skifter de til også at spille figurerne i de mange små stumme situationsspil, som er grundstammen i Dansk Rakkerpaks musikalsk komiske mosaik.

Centrifugefart

'Tjener for 10 herrer' er, som teatret selv skriver, 'en kalejdoskopisk cocktail' af ekstreme og tilspidsede situationer hvor herre/tjener-relationen får en tur i den grovkomiske centrifuge. Her er uniformerede generaler, snedige soldater, en 'her kommer jeg lady' med bredskygget hat og pink boa, en drikfældig sækkepibespillende skotte, en rullestolsinvalid og hans tjener, en mor med barnevogn, en golfspiller, en præst, et diskuterende indvandrerpar, og mange andre.

Ganske ordløst, og med den musikalske og overdrevsfyldte fysiske kropslighed, som er improvisationskomediers særkende, afløser det ene optrin det næste. Her er masser af referencer til stumfilm, helt ned på konkret Charles Chaplin-film niveau – når en militærmand sønderskyder kontinenter på en snurrende verdensballon.

Teatret leger satirisk med fordomme, regler og vaner på alle fronter og i mange tidsaldre. Kønsrollemønstre, racisme, religiøse ritualer, militær og kongehus – alt får en tur i vridemaskinen.

Virvar eller vitalitet?

Efterhånden blandes de små spil sammen. Figurer fra tidligere scener dukker op i nye konstellationer. Alt sammen umiddelbart meget morsomt. Men efterhånden får spillet – udover at 70 minutter er for lang tid – også et ikke-klædeligt præg af virvar og tilfældighed. Det er skønt at blive svimmel i knolden og grine sig varm i maven over gags. Men morsomhederne skal have mere bid og være strammere organiseret end her, for at det virkelig forslår.

Det er forståeligt og prisværdigt, at Dansk Rakkerpak, som er kendt for og fortsat markedsfører sig som gadeteater, har lyst til at afprøve nye græsgange. De slipper ikke dårligt fra det. Men 'Tjener for 10 herrer' placerer sig underligt midt mellem tjekket miks og kaotisk virvar. Og så har forestillingen et anstrøg af noget kultiveret og strømlinet, som kontrasterer den charme, jeg synes er forbundet med gadeteatrets tilfældighedsprægede, anarkistiske og fandenivoldske odeur.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Tjener for 10 herrer
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-04-2021

06-04-2021

26-03-2021

24-03-2021

15-03-2021

09-03-2021

01-02-2021

17-12-2020

14-12-2020

11-12-2020

09-12-2020

07-12-2020

04-12-2020

03-12-2020

01-12-2020

30-11-2020

29-11-2020

28-11-2020

27-11-2020

25-11-2020

24-11-2020

23-11-2020

20-11-2020

16-11-2020

15-11-2020

13-11-2020

09-11-2020

08-11-2020

07-11-2020

03-11-2020

02-11-2020

30-10-2020

26-10-2020

23-10-2020

22-10-2020

21-10-2020

20-10-2020

19-10-2020

17-10-2020

15-10-2020

Flere anmeldelser