10. maj 2020

Tiltrængt gøgl i gaderne

Torsdag den 14. maj kommer der liv i tre nordsjællandske byer, når Dansk Rakkerpaks humoristiske gadeteaterforestilling 'Skøre Strømere' indtager de for tiden så stille gader i Helsingør, Espergærde og Ålsgårde.

Det er den store gadeteaterfestival PASSAGE, der står som arrangør i samarbejde med virksomheden Chaplins beskæftigelses- og botilbud med støtte fra Velliv Foreningen. Det afvikles på udvalgte parcelhusveje under kontrollerede forhold  under hensyn til forsamlingsrestriktioner i forbindelse med Covid-­19-situationen.

Med 'Skøre Strømere' er der lagt op til en noget parodisk politipatrulje, der holder øje med, at alle regler og retningslinjer overholdes såvel i gaderne som i baghaverne…

Arrangementet er tilrettelagt således, at det er tilgængeligt for både institutioner og borgere i bysamfundene som er isolerede eller afskåret fra deres daglige sociale fællesskab. Det kan være børnehaver, skoler, medarbejdere i socioøkonomiske virksomheder eller borgere i forskellige kommunale botilbud.

Ønsker man at deltage i arrangementet som gruppe, skal man henvende sig til Helsingør Teater senest 12. maj. Der bliver taget særligt hensyn til inddeling af grupper, så forsamlingsrestriktioner overholdes af alle publikummer. Kontakt producent Maja Bonde Holtze på tlf. 2120 0581 eller mh@helsingor-teater.dk.

'Skøre Strømere' kan opleves torsdag 14. maj:

– Ørebakken i Helsingør, kl. 10

– Diamantvej i Espergærde, kl. 12

– Thorsvej i Ålsgårde, kl. 14

(Billedet: Dansk Rakkerpaks 'Skøre Strømere' lever op til deres navn, når de patruljerer i gadebilledet. Foto: Jan Christensen) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne