18. juni 2019

‘Tilbage til mig’

Teatret KrisKat tilbyder gratis teater i Frederiksberg Have ved legepladsen (til højre for hovedindgangen) i uge 25 og 26 – hverdage kl. 9:30 og 35 minutter frem, ikke weekend – til og med 27. juni.

'Tilbage til mig' er for de 5-12-årige og deres voksne. Det er en musikalsk udendørs forestilling, der præsenteres således:

'Hvad sker der, når en højtidelig verdensstjerne skal til at starte en koncert foran sit publikum og to ikke alt for smarte gartnere gør deres entre i parken? Svaret er: Et anarkistisk og hæsblæsende klimashow, hvor man skal kigge langt efter hverdagens logik'.

Teater KrisKat står for ide, scenografi og kostumer, Thomas Dinesen står for musikken, og så har man fået den spanske instruktør og skuespiller Cesar Sarachu til Danmark for at instruere løjerne, der har inspiration fra Marx Brothers særlige galskab.

Forestillingen er støttet af Frederiksberg Fonden og Aage og Johanne Louise Hansens Fond.

Se mere på teatrets hjemmeside: www.kriskat.dk

(Billedet: De medvirkende i 'Tilbage til mig' er Kristian Dinesen, Katharina Kamber og musiker Thomas Dinesen, formummet i tætsiddende klimagrønt outfit. Foto: En syvårig tilskuer…)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne