DEBAT
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019

Randers Egnsteater: Under mit træ

Nanni Lorenzen fører mildt og sødmefuldt børnene gennem årstiderne i 'Under mit træ'. Foto: Søren Pagter

Tiden går så godt

26-08-2013
Hyggelig og poetisk småbørnsforestilling om årstiders gang.
FAKTA
Randers Egnsteater: Under mit træ -

Manuskript og instruktion: Lisbeth Knopper. Scenografi: Niels Secher. Musik: Jan Møller. Medvirkende: Nanni Lorenzen. Aldersgruppe: 1,5-5 år. Varighed: 40 minutter. Turneforestilling. Set i april 2013 ved Festival 2013 på Mors. www.randersegnsteater.dk

Årstidernes gang – man kan se det på træet ved hendes hus. Der sidder hun og fortæller – med Nanni Lorenzens sødmefulde, luftige og milde stemme – om tiden, der kommer og går.

Hvor dejligt det er at sidde under træet, når det er forår og solsorten fløjter. Eller når et egern dukker op og smider skaller ud af det hule træ – der skal nemlig gøres forårsrent i hulen! Det gør hun også selv, hende den lune lille kone, og planter, så alt er klar til sommeren. Som kommer lige efter, med blomster, fugleunger og kølige fodbade, skarpt forfulgt af efteråret med blæst og gule blade på træet, inden vinteren dukker op med sne, is og forkølelser.

Og sådan kommer vi igennem årets gang. Fortalt hyggeligt og snusfornuftigt i en fint gennemarbejdet lille forestilling, hvor Niels Sechers scenografi digter med. Et eventyrtræ og hus i bløde akvarelfarver, smukt at se på, blidt at lytte til, og med små elegante forvandlingsnumre som indlagte overraskelser, mens en gentaget sang fungerer som åndehuller mellem de skiftende årstider.

Nostalgisk pusterum

Meget er det vel ikke, en hyggesludder om stort og småt, lidt sentimentalt vel også med sådan en kone i lang almuekjole med store lommer, næsten selv et grønt væsen, der tusser rundt, revet løs fra verden omkring hende. Findes den slags andre steder end i eventyr og teater for børn? Nej, det gør hun vel ikke, men betyder det så meget?

Vi har en varm og rar stund i hendes selskab; både voksne og de meget små børn, forestillingen henvender sig til. Tempoet er roligt, ikke noget at blive bange for. Egernet er sødt og dukkeføringen behændig.

Skal der egentlig mere til? Hvor får vi ellers sådant et lille, nostalgisk pusterum i en travl verden?

Stort teater er der ikke tale om, men det er gedigent, skabt i respekt og øjenhøjde med målgruppen, og de kvaliteter skal man ikke kimse af. Hvilket næppe heller nogen ville kunne gøre i dag. Dels fordi de færreste vel efterhånden ved, at det betyder at vise foragt for noget, dels fordi den type teater måske kan virke så legende let, men kun får kvalitet ved den gennemarbejdede og målrettede indsats fra både dramatiker, instruktør og skuespiller, som tydeligt er til stede i dette tilfælde.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Under mit træ
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
56789101112131415161718192021222324

24-10-2014

21-10-2014

18-10-2014

15-10-2014

12-10-2014

09-10-2014

07-10-2014

05-10-2014

03-10-2014

01-10-2014

29-09-2014

27-09-2014

25-09-2014

23-09-2014

20-09-2014

17-09-2014

15-09-2014

12-09-2014

10-09-2014

08-09-2014

06-09-2014

03-09-2014

31-08-2014

28-08-2014

26-08-2014

23-08-2014

20-08-2014

17-08-2014

14-08-2014

11-08-2014

08-08-2014

02-08-2014

28-07-2014

21-07-2014

16-07-2014

14-07-2014

12-07-2014

10-07-2014

30-06-2014

27-06-2014

Flere anmeldelser