Af: Henrik Lyding

26. august 2013

Tiden går så godt

Hyggelig og poetisk småbørnsforestilling om årstiders gang.

Årstidernes gang – man kan se det på træet ved hendes hus. Der sidder hun og fortæller – med Nanni Lorenzens sødmefulde, luftige og milde stemme – om tiden, der kommer og går.

Hvor dejligt det er at sidde under træet, når det er forår og solsorten fløjter. Eller når et egern dukker op og smider skaller ud af det hule træ – der skal nemlig gøres forårsrent i hulen! Det gør hun også selv, hende den lune lille kone, og planter, så alt er klar til sommeren. Som kommer lige efter, med blomster, fugleunger og kølige fodbade, skarpt forfulgt af efteråret med blæst og gule blade på træet, inden vinteren dukker op med sne, is og forkølelser.

Og sådan kommer vi igennem årets gang. Fortalt hyggeligt og snusfornuftigt i en fint gennemarbejdet lille forestilling, hvor Niels Sechers scenografi digter med. Et eventyrtræ og hus i bløde akvarelfarver, smukt at se på, blidt at lytte til, og med små elegante forvandlingsnumre som indlagte overraskelser, mens en gentaget sang fungerer som åndehuller mellem de skiftende årstider.

Nostalgisk pusterum

Meget er det vel ikke, en hyggesludder om stort og småt, lidt sentimentalt vel også med sådan en kone i lang almuekjole med store lommer, næsten selv et grønt væsen, der tusser rundt, revet løs fra verden omkring hende. Findes den slags andre steder end i eventyr og teater for børn? Nej, det gør hun vel ikke, men betyder det så meget?

Vi har en varm og rar stund i hendes selskab; både voksne og de meget små børn, forestillingen henvender sig til. Tempoet er roligt, ikke noget at blive bange for. Egernet er sødt og dukkeføringen behændig.

Skal der egentlig mere til? Hvor får vi ellers sådant et lille, nostalgisk pusterum i en travl verden?

Stort teater er der ikke tale om, men det er gedigent, skabt i respekt og øjenhøjde med målgruppen, og de kvaliteter skal man ikke kimse af. Hvilket næppe heller nogen ville kunne gøre i dag. Dels fordi de færreste vel efterhånden ved, at det betyder at vise foragt for noget, dels fordi den type teater måske kan virke så legende let, men kun får kvalitet ved den gennemarbejdede og målrettede indsats fra både dramatiker, instruktør og skuespiller, som tydeligt er til stede i dette tilfælde.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.