Af: Carsten Jensen

24. oktober 2011

Tid til at forundres

Fra 10.-13. november afvikles Festival of Wonder, der er den ældste og klart største internationale dukketeaterfestival i Danmark, men tidligere på året er der blevet afholdt to andre festivaler, der også har sigtet på at vise, at animationsteatret er en prægnant kunstform i rivende udvikling. Som en appetitvækker til festivalen i Silkeborg har børneteateravisen.dk bedt en dukketeaterkyndig om at beskrive forholdene for den særlige teatergenre.

Om nogle få uger er det tid til internationalt og dansk dukketeater for store og små, når Silkeborg byder på sin traditionelle, biennale og stort anlagte teaterfestival 10.-13. november.

Silkeborg Dukketeaterfestival – der også lyder sit mere internationale navn Festival of Wonder – er det absolutte bud herhjemme på at se internationalt animationsteater af høj klasse, suppleret med en lang række danske forestillinger. 

Festivalen er rent konceptuelt meget  internationalt orienteret, og det er derfor i udlandet, at den kunstneriske leder, Ulla Dengsøe, henter de  spektakulære og nyskabende forestillinger hjem – og i høj grad også det dukketeater for voksne, der er så lidt af i Danmark.

Genren er behængt med mange navne – dukketeater, animationsteater, figurteater, objektteater m.v. – og grænserne for, hvad der kan falde under genren, synes at udvide sig hele tiden.

Også grænserne for, hvad der er dukketeater for børn og for voksne, flytter sig. Og hvori består så forskellene? Og hvordan står dansk børneteater i international sammenhæng her? Og hvorfor er der ikke nogen dukketeateruddannelse i Danmark?

Som appetitvækker forud for Silkeborg Dukketeaterfestival/Festival of Wonder har børneteateravisen.dk bedt en kyndig dukketeatermand om at svare på nogle spørgsmål.

Hans Hartvich-Madsen har bl.a. været leder af Thy Teater i den periode, hvor teatret havde en forsøgsuddannelse for dukkemagere. Han har været præsident for den internationale dukketeaterorganisation UNIMA, hvor han stadig er aktiv. Ligeledes er han formand for den danske afdeling – siden 2000 – og er nu tilknyttet Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred som leder af dukke og animationsteaterafdelingen, hvor man netop her september 2011 har startet en to års efteruddannelse for  scenekunstnere  på dukke- og animationsteaterområdet. 

Børne- og ungdomsteatret i front

Hans Hartvich-Madsen mener ikke, at det tjener det store formål at snakke om specifikke forskelle mellem dukketeater for børn og voksne, for det handler om de samme generelle sondringer, der gøres mellem teater for børn og for voksne.

Men  til spørgsmålet om, hvad der egentlig er af prægnante kunstneriske/tekniske forskelle på internationalt og dansk dukketeater, lyder svaret:

»Danmark er en lille del af en stor verden – det er ikke et spørgsmål om dem og os, men nærmere om os som en del af en verdensomspændende teaterform, der er i en rivende udvikling. Og udviklingen er også flerstrenget afhængig af den verdensdel, vi taler om, landets udviklingsniveau og i sidste instans den eller de kunstneres udviklingsniveau, der har skabt forestillingerne.  Når alt dette er sagt, er det indlysende, at vi her i landet ikke adskiller os fra de lande. Og primært tror jeg, at det skyldes den meget stærke udvikling inden for børne- og ungdomsteatret i Danmark i de sidste 40 år. Dette har været en væsentlig og positiv grund til det høje udviklingsniveau, det moderne danske dukke- og animationsteater i dag har. Vi har dog i over ti år haft en tendens til at koncentrere os om at være udøvende i Danmark, og denne udvikling har selvfølgelig været med til at betyde, at vi er blevet mindre repræsenteret på de betydningsfulde festivaler i udlandet, hvad der er meget beklageligt. Tiderne skifter, og vi har fået en ny regering, og jeg håber at dukke- og animationsteatret med hjælp fra den nye kulturminister kan komme til at spille en vigtig rolle både i Danmark og i udlandet.«

Man tør ikke rigtig bruge ordet ’dukketeater’

– Hvordan kan det egentlig være, at animationsteater for voksne aldrig er slået igennem i Danmark, når det er så stort i mange andre europæiske lande?

»Som før nævnt har opblomstringen af det postmodernistiske dukke og animationsteater her i landet sine rødder i børne- og ungdomsteatret. Derfor er det ikke så mærkeligt, at det fortrinsvis her, at den mest intense udvikling har fundet sted. Og faktisk på trods af en meget stor og intens modvilje mod dukke og animationsteaterområdet, der var udbredt for en 15-20 år siden, men som i dag blevet vendt om, så brugen af dukker, animationsobjekter, figurer, eller hvad man nu kalder det, er blevet et værktøj, som mange teatre i dag benytter sig af. Også selvom de færreste tør kalde sig dukketeatre…«

»Når det er sagt, synes jeg, at der er kommet mange voksen dukke- og animationsteaterforestillinger til, men igen har man ikke rigtig turdet bruge ordet ’dukke’ eller lign. i lanceringsøjemed af frygt for, at det vil påvirke salgsmulighederne…«

Uddannelsesmæssig udfordring

– Hvad er det så, som man kan med animationsteater i udlandet, som man ikke kan i Danmark – eller omvendt?

 »Den mest fremtrædende faktor i forhold til udviklingen på dukkespillerområdet er uddannelsesspørgsmålet. For 10-15 år siden var der 30 skoler på universitetsniveau fordelt over hele verden, men i dag er tallet 60 – og alle med en uddannelseslængde på tre til fem år. (På www.unima.org kan man under ’skoler’ se en liste, red.) Det er en rivende udvikling, der  medfører, at de unge, der i dag bliver uddannet, har en skuespiller- og dukkespillermæssig kunnen, som det er svært at ’spille op mod’ her i landet uden de samme grundlæggende professionelle udviklingsmuligheder. Dette er efter min mening den største udfordring.«

»Indenfor de sidste år har de udenlandske skoler generelt bevæget sig mod at uddanne de studerende mod et mere vesteuropæisk uddannelsesmål. Dette indebærer, at man nu underviser i at tilpasse sig det moderne teaterliv, hvad angår den eksisterende mindre teaterstruktur, og ikke som før den klassiske østeuropæiske inspirerede institutionsteaterstruktur. Dette har medført, at flere og flere nye og spændende forestillinger er dukket op, og disse har været med til at sætte dagsordenen på de internationale festivaler. Dette er en udvikling, som allerede har påvirket os, og som i årene fremover vil komme til at påvirke os i højere grad, hvis vi ikke snart får etableret moderne uddannelser inden for dukke- og animationsteaterområdet.«

’At kunne spille med ting’

 – Men er det så ikke også fordi animationsbegrebet som sådan er blevet for vidtspændende – efterhånden er et teaterstykke med bare den mindste brug af håndholdte rekvisitter eller bevægelige objekter jo karakteriseret som dukketeater…?

»Det bringer os til det centrale spørgsmål om, hvad dukke og animationsteater egentlig er, og hvad en dukkespiller skal kunne for at kunne beherske og udtrykke kunstformen. Og altså: Dukke- og animationsteater er at kunne ’spille med ting’. Alle har på et eller andet tidspunkt i deres barndom haft behov for at bruge det, at spille med ting, og mange kan også huske at de har gjort det. Desværre er vi alle på et eller andet tidspunkt blevet vænnet fra…«

»Hvis man i dag skal kalde sig dukkespiller, skal man være både dukkespiller samt skuespiller: Man skal kunne spille ’med’ sit objekt eller objekter, og man skal kunne bestemme og påvirke publikums blikretning og koncentrationsretning efter egen vilje ­- som f.eks. en tryllekunstner. Tingene, man spiller med, skal man kunne styre som en violinist spiller sit instrument, og endelig skal man selv kunne spille mod sit eller sammen med sit objekt. Hvis der er flere spillere på scenen, så skal de alle hver for sig beherske omtalte teknikker for at kunne spille sammen.«

Skolerne videreudvikler kunstformen

– Og for at beherske teknikken m.v. skal man jo kunne uddanne sig. Der findes i Norden p.t. blot en enkelt dukketeateruddannelse i Finland, som ikke har den store søgning. Er der overhovedet et reelt behov?

»Det er rigtigt, at dukketeateruddannelsen i Turku i Finland har været ude i og stadig er i en stor krise. Det skyldes primært Finlands ret snævre dukketeaterområde og de alt for mange, der i årenes løb er blevet uddannet i Finland. Man har håbet, at man kunne tiltrække andre nordiske kommende dukkespillere, men det er slået fejl.  Mange danskere har i stedet valgt Berlin og er blevet uddannet på Hochschule Ernst Busch. Men der er mange, der søger ind hvert år, så man skal være god og motiveret. Der er i øvrigt også en anden tysk uddannelse – i Stuttgart. I Polen er der også to uddannelser både med dukkespillere og dukketeaterinstruktører, I Sankt Petersborg er der en berømt en med hele tre linjer – dukkespillere, dukkeinstruktører og dukketeknikere. I Frankrig er skolen i Charleville-Mézieres ved at blive ændret fra en treårs uddannelse til en fem års uddannelse og med optag hvert andet år. En meget kraftig udvidelse. I London er der en skole, som har stort internationalt ry. Dette er de tætteste skoler i forhold til Danmark. Fælles for dem alle er, at de har mange ansøgere hvert år, og at de også har været med til at videreudvikle kunstformen. Så efter min vurdering går det fint for skolerne i nabolandene.«

Behov for uddannelsesplatform

»Hvis vi ikke skal komme bagud i Danmark, så er det helt nødvendigt, at vi også snart får en uddannelsesplatform for dukke- og animationsteater. Det er måske ikke muligt at etablere en skole alene for dukke- og animationsteater, men man kunne forestille sig – på linje med anbefalingen i Teaterrapporten fra 2010 og Redegørelsen om børneteater fra 2008 – at der kunne etableres en skole for skabende scenekunstnere baseret på den tværkunstneriske forståelse. I modsætning til vore nuværende teater- og skuespillerskoler, der arbejder tværfagligt. Man kunne endvidere forestille sig, at de studerende selv kunne få mulighed for at vælge de scenekunstneriske områder, som de ville arbejde med – samt at scenekunstnerskolen kunne udvikle et tæt samarbejde med internationale skoler, så de studerende, der f.eks. ville beskæftige sig med dukke- og animationsteater, i deres uddannelsesforløb ville kunne knyttes til skoler som f.eks. Ernst Busch i Berlin og skolen i Charleville-Mézieres.«

Skynd jer at købe billetter!

Hans Hartvich-Madsen har netop været til festivalen  i Charleville-Mézieres i Frankrig og skal også til Silkeborg Dukketeaterfestival til november. Tidligere i år var han også  til Copenhagen Puppet Festival og Bornholms Dukketeaterfestival, der begge satser både på internationale og danske forestillinger og forestillinger både for voksne og børn samt seminarer og workshops for de udøvende kunstnere.

– Men er der overhovedet basis for det?

»Tre store festivaler i Danmark på lidt over et halvt år er ret utroligt. Men de er meget forskellige. Copenhagen Puppet Festival er jo en decideret voksenteaterfestival og var med sin intense blanding af forestillinger og workshop og symposier en stor oplevelse på alle niveauer, og festivalen satte igen fokus på væsentlige uddannelsesmæssige problematikker. Bornholms Dukketeaterfestival var en ekstrem pågående festival med høje kunstneriske profiler der arbejdede helt jordnært på gadeniveau i åbningsforestillingerne. Det var fantastisk at opleve det store lokale engagement, der var over hele øen og som var med til at gøre festivalen til en stor og varm oplevelse. Og nu kommer så Silkeborg igen. Det er den største og ældste dukketeaterfestival i Danmark og har sin helt egen stil, hvori bl.a. indgår film og udstillinger og snak med kunstnerne efter forestillingerne,« lyder det fra Hans Hartvich-Madsen, der ikke vil komme med gode ideer til, hvilke forestillinger man bør se i Silkeborg.

»Mit eneste råd er, at man skal skynde sig at købe billetter, for både danske og internationale forestillinger er af en høj kvalitet…«

Vigtigt fagligt mødested

Den berømte verdensdukketeaterfestival i Charleville-Mezierre i Frankrig havde selvfølgelig også besøg af den kunstneriske leder af Silkeborg Dukketeaterfestival, Ulla Dengsøe, som kiggede på nye forestillingsemner til kommende festivaler og udbyggede sit i forvejen imponerende netværk.

Hun fortæller, at den kunstneriske leder fra Charleville-Mezierre i Frankrig, Anne-Francoise Cabanis, kommer til Silkeborg tillige med bl.a. vicepræsidenten for UNIMA International, Stanislav Dubrava fra Tjekkiet – tillige med en masse andre festivalledere og fagfolk fra hele verden.

Festival of Wonder i Silkeborg har nemlig for længst slået sit navn fast som et vigtig mødested for dukketeaterfolket.

 ’Festivalen fungerer som et vigtigt mødested for fagfolk inden for dukketeater for at se hinandens arbejde, møde hinanden, deltage i flere møder, seminarer, præsentationer og drøftelser af den danske og internationale fagfolk inden for dukketeater og udføre kunst. Få ny inspiration og opleve mangfoldigheden af denne særlige form for scenekunst. Udvikle internationalt samarbejde og udveksling af erfaringer og inspiration på tværs af grænserne’, lød det fx. fra Lotta Nevalainen-Tomasek fra ASSITEJ Finland efter 2009-udgaven.

11.000 besøgende i Silkeborg

I Silkeborg er man parat til det store rykind af internationale gæster og tilrejsende danske teaterfolk, der i fire dage vil blande sig med de lokale og fylde tilskuerrækkerne til de mange forestillinger ud til bristepunktet.

»Vi regner med et publikumsantal på ca.11.000 danske og internationale besøgende som ved 2009-festivalen,« lyder det fra festivalens kunstneriske leder, Ulla Dengsøe, der kan glæde sig over, at billetsalget som vanligt er helt i top og mange forestillinger allerede er udsolgt.

Hun ser frem til at publikum får en ekstraordinær god oplevelse her i jubilæumsåret for Festival of Wonder – at de både vil kunne undre sig og opleve underet…

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere