18. marts 2016

The World Day of Theatre

Søndag den 20. marts markeres den internationale teaterdag for børn og unge, og vanen tro har ASSITEJ, den internationale organisation til varetagelse af det professionelle børne- og ungdomsteaters interesser, et par budskaber på dagen. Ud over gode ord fra den sydafrikanske ASSITEJ-præsident Yvette Hardie er der også et budskab fra Jenny Sealy, kunstnerisk leder af engelske Graeae Theatre Company.

Dem kan man læse via dette link.

Verdensteaterdagen kædes sammen med, at det er fem år siden, at International ASSITEJ søsatte sin 'Take a child to the theatre today'-kampagne, altså 'Tag et barn med i teatret i dag' – for også på den måde at markere organisationens mission om at give alle børn muligheder for at opleve teater.

Dagen efter, 21. marts, er det UNIMA's og altså animationsteatrets verdensteaterdag – mens 27. marts er den 'store' internationale verdensteaterdag – der så er helliget scenekunsten generelt.

Disse to dage/organisationer lancerer også budskaber fra prominente teaternavne. Og alle verdensdagsbudskaber dukker forventeligt op på Facebook og andre sociale mødesteder.

(Billedet: International ASSITEJ's præsident, Yvette Hardie, står for en af de to officielle budskabstekster på The World Day of Theatre for Children and Young People. Foto fra International ASSITEJ's hjemmeside)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside