DEBAT
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
Teaterfolket stiller op til det store gruppefoto... Illustration: Screendump

’The Biggest Children’s Theatre Festival in the World’

09-12-2009
Giacomo Ravicchio har lavet en gennem professionel videofilm om Festival 2008 i Næstved – men det er også en informativ film om de store festivalers organisering og afvikling og en hyldest til de mange danske børneteatre og børneteaterfolk. Den kan nu opleves på YouTube.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

’The Biggest Children’s Theatre Festival in the World’ er lavet af Giacomo Ravicchio med speak af Michael Ramløse og voice over af Robert Parr.

Festivalvideoen kan også ses via Teatercentrums hjemmeside under Festivalundersiden Festivalens historie (link):

Mere om april-festivalen, historie, organisation m.v.
Se www.teatercentrum.dk
Mere om Assitej Danmark, der organiserer det store rykind af udenlandske gæster på festivalerne. Se www.assitej.dk

’The Biggest Children’s Theatre Festival in the World’ er den lange titel på den 24 minutter lange film, som Giacomo Ravicchio har instrueret og som kommer godt og vel rundt om Festival 2008 i Næstved, men samtidig er en generel information om de store april-festivalers gang og natur.

Giacomo Ravicchio, der er kunstnerisk leder af Meridiano Teatret og også har mange instruktionsopgaver for andre (børne)teatre bag sig, tog selv initiativet til festivalfilmen og har stået for alt praktisk, optagelse, editering og teknisk efterbehandling m.m.

Han har herefter stillet sit materiale til rådighed for Teatercentrum, hvorefter Teater Fair Plays to ledere har leveret ’speak’ og indtaling af samme. Således har Michael Ramløse leveret en fin følgetekst, som engelsk-fødte Robert Parr med stor indlevelse har indtalt.

Den færdige film havde premiere for teatrene på Festival 2009 i Ballerup, og nu kan den ses af alle på You Tube, hvor den ligger i tre afsnit af cirka otte minutter:
http://www.youtube.com/results?search_query=festival+2008+the+biggest+childrens&search_type=&aq=f

Informativ reklame

Der er også lavet en dvd i foreløbig 200 eksemplarer, som er beregnet til udenlandske gæster/festivalarrangører m.v.

»Den skal distribueres til de rigtige personer, og derfor kan teatre, der rejser ud med forestillinger, få den med. De skal bare henvende sig til Teatercentrum, så udleverer vi dvd’en i det relevante antal,« siger Teatercentrums leder, Henrik Køhler, der er fuld af lovord over for Giacomo Ravicchios arbejde.

»Vi er utroligt taknemmelige over det store stykke arbejde, som Giacomo har stillet til rådighed uden beregning. Filmen er, synes vi, blevet god og seværdig og vi bruger den i alle de sammenhænge, vi kan. F.eks. har den været vist til arbejdsgruppen for den næste festival i Esbjerg med stor succes, og den blev vist under det danske børneteaterfremstød, ’Fokus: Danmark’ på Big Break -festivalen i Moskva i november,« fortæller Henrik Køhler.

Oprindelig var festivalvideoen ’blot’ tænkt som festivaldokumentation udover de fotos og tekster, der normalt understøtter den kollektive hukommelse.

»Men projektet tog en drejning, da vi besluttede, at alt skulle være på engelsk. Det gav os mulighed for at se den som en ’promotion’-dvd - altså et produkt, vi kan præsentere i hele verden, både som information om festivalen, men også til at gøre folk – først og fremmest internationale formidlere – interesserede i at besøge vores festival,« siger Henrik Køhler.

Fin appetizer

Giacomo Ravicchios film er 24 minutters gennemprofessionelt arbejde, smukt og til tider raffineret klippet og med en glimrende lydkvalitet.

Og selvom den specifikke festival er Næstved – der kan være særdeles tilfreds med den fine promovering af byen og området – er videoen en også kort, men glimrende indføring i såvel dansk børneteater som festivalerne generelt.

Der er klip fra ankomst, samlinger, billetudlevering og forestillinger og meget mere – ligesom både danske pionerer, arrangører og en række udenlandske festivaldeltagere bidrager med korte udsagn. Og når der går for meget dansk tale i klippene, kommer Robert Parrs voice over stille og roligt ind med gode faktuelle tekstbidder fra Michael Ramløse, så man bliver lidt klogere på, hvad de store festivaler rummer.

Med ’The Biggest Children’s Theatre Festival in the World’ foreligger i hvert fald nu en fornem engelsk-sproget præsentation af en festival, der altid er på farten – ganske som de fleste danske børneteatre.
Men kig nu selv med på YouTube. Det er en skøn appetizer, før det atter går løs – i Esbjerg i april 2010.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - ’The Biggest Children’s Theatre Festival in the World’
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

20-08-2019
 

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

02-11-2018
 

26-10-2018
 

22-10-2018
 

15-10-2018
 

Flere anmeldelser