
Elever skal iscenesætte projektopgaver

Filiorum, der ud over at være pop-up-teaterforening også står for projekt Scenekunst på Skoleskemaet, har atter indledt et teaterpædagogisk undervisningsforløb, denne gang i hjemkommunen Gentofte, hvor flere af kommunens 9. klasser dette efterår inddrager teaterkunsten i forbindelse med årets projektopgave.
Således bliver 260 af kommunens 9. klasses-elever involveret i undervisningsforløbet ArtLab Filiorum, hvor teaterredskaber som rekvisitter, lys, lyd og et velturneret manuskript skal inspirere de unge til, hvordan de kan 'iscenesætte sig selv og klasselokalet, så deres budskaber træder levende og engagerende frem for publikum', som det hedder i en pressemeddelelse fra Filiorum.
ArtLab Filiorum vil fra slutningen af september og november måned ud være en del af virkeligheden og dagligdagen for 9. klasserne på Dyssegårdsskolen, Gentofte Skole, Maglegårdsskolen og Bakkegårdsskolen og fungere som en del af Den Innovative Projektopgave på Gentofte Kommunes folkeskoler, hvor eleverne skal finde og præsentere innovative løsninger på et aktuelt problem i verden omkring dem - som flygtningesituationen, klimaproblematikken m.v.
Der er dog også inviteret lokale fagfolk og forretningsdrivende m.fl. til at inspirere eleverne udover ArtLab Filiorums (scene)kunstneriske tilgang til projektarbejdet, hvor Filiorums leder og stifter, Clarissa Meister-Petersen, har blik for de redskaber, som scenekunsten kan give de unge:
'Tidens performancesamfund kræver, at man fra en meget tidlig alder skal kunne stille sig op foran hinanden og andre. Scenekunstens særlige rum og redskaber kan give de unge en nysgerrighed på, hvad de selv rummer af potentiale og på, hvordan de gør deres budskaber tilgængelige for andre – evner man skal bruge og udvikle hele livet. Men vi vil også gerne give dem en forståelse for det arbejde og de tanker, der ligger bag, når andre præsenterer dem for noget'.
Filiorum arbejder ihærdigt på at få scenekunsten til at blive en fast del af skoleskemaet i hele skolesystemet og har iværksat diverse projekter. Således havde man bl.a. i foråret 2015 et samarbejdsprojekt med Mungo Park om workshopforløbet 'Scenekunst på Skoleskemaet' med skoleelever i Gladsaxe (læs artiklen: 'Jeg tjekker ud med min første teateroplevelse').
Se mere om Filiorum og Scenekunst på Skoleskemaet på hjemmesiden www.filiorum.dk
(Billedet: Der var isbjerge af papkasser og hjemmefoldede iskrystaller, da Filiorum åbnede sit første ArtLab for 9. klasseeleverne på Dyssegårdsskolen. Foto: Clarissa Meister-Petersen)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Priser til 22 kunstnere og kulturpersonligheder

Et solidt rygstød til karrieren

Omprioriteringsbidraget stoppes
Readingfestival på Teater Grob 4.-5. december

Teater Hund og Co. stopper med voksenteater

24 sanselige hemmeligheder

Julekalender-musical i Københavns byrum

Cirkusmagi og grisegrynt

Apropos har forenklet sit navn

Forestilling for de mindste på det største teater

Ny type medlemskab i Dansk Teater

Dramaworkshop bortvist fra færøsk skole

Skal scenekunst altid give mening?

Teater er også for udviklingshæmmede

Refusionsordningen får ny bekendtgørelse, men...

Født til at være kendt...

Frederikssund kan få et egnsteater

Hæder til Limfjordsteatret og Teatergrad

Mungo Park Kolding bliver til TeaterTID

Et års arbejdsro til Glad Teater

Årets bedste scenekunstnere

Teaterpokalen, Teaterkatten og Initiativprisen venter forude

Landets mest bæredygtige teater?

Limfjordsteatret får ungdomsakademi for scenekunst

Forsøgsstationen fylder ti år

Black Box Dance Company og Aarhus Teater indgår samarbejde

Det handler om intuition og krop

Hvordan bliver den nye Refusionsordning?

Open Call til dansk-tysk udvekslingsprogram

Beboerne bestemmer scenekunst

Sponsor donerer 300 ungdomsbilletter

'Et øjebliks mangfoldighed'

Kom med en kunstnerisk idé!

Catherine Poher modtager hæderspris på 200.000 kr.

DT-seminar i Kolding 15.-17. november

Dansk scenekunst på verdens største kulturfestival

Hvem skal være lille storbyteater i København 2021-24?

Ny bestyrelse for Dansk Teater

Sidste udkald for Refusionsudvalget

Batida tager til Mongoliet
