DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
Når teaterprojektet 'Måske' opføres som forestilling, er det med lyslevende skuespillere. Men de kan også opleves i de virtuelle rum. Disse er gennemfotograferede mockup'er - dvs. bygget op i fuld skala. Foto: Asterions Hus

Teaterprojekt formerer sig ved knopskydning

03-02-2009
Asterions Hus’ interaktive, virtuelle teaterprojekt 'Måske' er blevet langt større og mere vildtvoksende og vigtigt, end teatret selv havde forventet.
Af: Randi K. Pedersen
FAKTA

Måske-projektet:

'Måske' er et teater- og læringsspil for børn og unge med en digital interaktiv dimension. Det er udviklet til Teatret Asterions Hus af Peter Kirk, Jakob Ion Wille og Malene Sakskilde. 'Måske” består af fire faser.

1. del giver adgang til et netbaseret forum, hvor teater og deltagere udvikler og udveksler dramaidéer - evt. en hel énakter.

2. del, hvor deltagerne vælger, hvilken buket af énaktere fra Asterions lager de vil se opført som fysisk teater. En af énakterne kan være udviklet af de deltagende elever.

3. del er et netbaseret computerspil, der opleves som et adventurespil. I spillet kan deltagerne bevæge sig rundt og udforske rum og gange i teaterhuset, som er bygget op i en fysisk model, fotograferet og programmet til Flash. I det virtuelle teaterlager findes spil, spor, fragmenter og videosekvenser fra teatrets verden. De virtuelle rum svarer til énakternes emner, og deltagernes bidrag placeres i de forskellige rum eller i teaterforestillingen.

4. del giver mulighed for at opleve en kommende, ekstra teaterforestilling, hvis man har gennemført spillet i fase 3 og tilmeldt sig en sms-tjeneste på det virtuelle teaterlager. Den særlige udgave af ”Måske” opføres på et hemmeligt sted i den virkelige verden.

Økonomien:

Netdelen af 'Måske' har fået 300.000 kr. af Kulturnet Danmark, som normalt giver penge til museernes virtuelle arbejde. Peter Kirk tror ikke, at andre teatre end Asterions Hus har fået støtte derfra. Huskunstnerordningen har givet 80.000 kr. Det er derfor, Asterion kan give honorar, når andre end de selv leverer en énakter. Scenekunstens udviklingscenter/Odsherred Teaterskole bidrager med hjælp til formidling af viden om og evaluering af projektet. Derudover er 'Måske' finansieret af teatrets eget budget og sælges som enhvert andet teaterprodukt.

Se også anmeldelsen af forestillingen 'Måske' her på sitet.

Hvad gør et teater, der ikke har noget hus? Det bygger selvfølgelig sit eget i den virtuelle verden - deraf navnet Asterions Hus. Sådan var det tilbage ved teatrets start i 2004. I dag har Asterion både bygning og prøvesal, men det virtuelle teater er stadig i brug. Det har dannet basis for et nyt, interaktivt teaterprojekt med titlen 'Måske', som omfatter fire faser - herunder en række énaktere, en læringsdel og et computerspil.

Asterions kunstneriske leder, Peter Kirk, og producer Malene Sakskilde fortæller om det store projekt, hvor hensigten med det hele er at få deltagere fra 6. klasse og op til at forholde sig til et filosofisk begreb som tvivl. Mere præcist er målgrupperne elever i folkeskolen og gymnasiet og så erhvervslivet.

Trods den nyskabende, meget brede form lægger Peter Kirk stor vægt på, at 'Måske' fokuserer på æstetik og ikke pædagogik. Han foretrækker også at kalde det en undersøgelse frem for et teaterprojekt.

Hvordan det?

»Man kan se indholdet i de énaktere, vi opfører, som en slags artikler. Deltagerne er med til at definere begreberne ved at sende alle mulige typer input, som Asterions Hus så omsætter til kunstnerisk form.«

Viden mere end ord

Som udgangspunkt består énakterne af professionelle tekster, skrevet af eller til Asterions Hus. Heri inddrages så udvalgte dele af det materiale af lyd, billeder, tekster og måske musik, som er indsendt af de deltagende elever. Det er en del af den interaktive, virtuelle læringsdel. Hvis en skole kan præstere en hel, brugbar énakter, får de honorar som enhver anden dramatiker.

En skole kan også vælge at bruge en uge på at lave en forestiling, hvor eleverne selv spiller med. Så stiller Asterion udover et tekstoplæg med en færdig scenografi og instruktør. Som afslutning kommer Asterion og opfører nogle enaktere, som skolen har udvalgt, samt elevernes egen forestilling. Det hele bliver optaget på video og lagt ind i computerspillet på nettet.

»Pointen er, at i stedet for at lære ovenfra og ned så arbejder vi som en stor gruppe, der er i løbende dialog. Det er en videreudvikling, der rækker ud over mesterlærens envejskommunikation og viser, at viden er andet og mere end ord og intellektuel formulering,« forklarer Peter Kirk.

'Måske'- projektet bruges også til at få nye dramatikere og instruktører til at arbejde for Asterions Hus. Når det kun drejer sig om at skabe små énaktere, er det ikke så uoverskueligt og dyrt at afprøve nye samarbejder. Hvilket Peter Kirk og Malene Sakskilde synes er en stor sidegevinst for Asterions Hus.

Smutter som sæbe

På nuværende tidspunkt råder Asterions Hus over 11 énaktere. De knytter sig alle til betydninger af ordet måske og læner sig op ad oldtidens historie og myter som Minotauros labyrint, Shakespeares værker og nutidens fænomener.

Men ellers er det ikke nogen nem proces at skabe interaktivt teater med virtuelle elementer og spilfunktion. Peter Kirk og Malene Sakskilde siger med et grin, at de kalder 'Måske' for et stykke sæbe. For hver gang de har fineret noget, så smutter det igen. Det er en 'max udfordring', fordi der hele tiden viser sig nye muligheder, der åbner sig og 'blomstrer til', som Malene Sakskilde formulerer det.

»Hver gang vi tror, at vi er færdige med formen, så fortsætter det. Så er der noget nyt, vi kan og gerne vil med det,« siger de.

»Vi må leve med, at vi aldrig får en fast form med en start, midte og slutning. Vi bryder den fjerde væg fuldstændig ned og går ud og sætter os blandt publikum.«

Resultatet er ifølge Peter et kunstnerisk kontrolleret kaos. Det gælder også for publikum, der ved at trykke på en knap for eksempel kan få lov til at bestemme, hvilke énaktere, der skal opføres. Det er en ny, en videreudviklende måde at inddrage publikum på. Han forklarer, at hvis man kan få tilskuerne med på det uforudsigelige og medskabende, så er de med i nuet.

»Det er et absolut kernepunkt. For os er det en effektuering af tilstedeværelse i forhold til konsum-underholdning,« understreger Peter Kirk.

Til gengæld afviser han fuldstændig. at Asterions Hus' nye projekt bygger videre på dansk børneteaters tradition for at beskæftige sig med verden set i børnehøjde.

Projekt med knopskydning

Asterion beskæftiger sig ikke med det, han kalder aktuelle emner. Motivet er mere, hvordan det er at være menneske, forklarer han. Temaerne kommer ikke fra modtagerne. Det er os, der definerer emnerne. Vi tager ting op, der berører noget essentielt, og så byder modtagerne ind. Men som projektet skrider frem, bliver det hele mere og mere blandet, erkender Peter Kirk.

Det oprindelige afsæt til indholdet af 'Måske' er det, han kalder tidens enten-eller polarisering. Efter Asterions Hus' mening er der så meget mere ind imellem, og det ville teatret gerne sætte fokus på. Men det er også derfor, der er gået knopskydning i hele projektet, tilføjer Malene Sakskilde.

Den gyldne middelvej er vist gylden, mener Peter Kirk. Men vi har vænnet os til at forholde os sådan la-la til tingene. Så for eksempel overgreb i den virkelige verden bare betragtes som differentieret politik og pragmatisme og slet ikke krig.

»Vi har tænkt længe over de, vi gør. Men det kan godt være, at det bliver helt anderledes.

Fordybelse kommer af appetit, og det, vi gerne vil, er at vække publikums appetit på noget andet,« siger han.

Materialet er velovervejet

Det har fra begyndelsen været planen, at eleverne på forhånd skulle give teatret deres bud på begrebet måske, hvoraf noget så skulle tages med på scenen. Men Malene Sakskilde og Peter Kirk har erfaret, at forhåndssvarene på spørgsmålet: 'Hvad betyder 'Måske' for dig', har vist sig at være meget forskellige og at have en kæmpe værdi. Det havde man slet ikke regnet med, de ville få, fortæller de to teaterfolk.

»Mange har meget private holdninger, og derfor er projektet blevet meget større og vildtvoksende og vigtigt, end vi havde troet,« siger de.

Det er nu langt fra alt materiale fra de deltagende skoleelever eller andre, der finder vej til scene eller spil. Der skal være kunstneriske overvejelser bag, og deltagerne skal gøre sig umage. Det gælder ikke om at lave fristile over emnet 'måske'.

Bidragene skal ikke være resultatorienterede, de skal være frisættende, og det mener Asterion også, formen opfordrer til. Den er med til at få eleverne til at udtrykke sig på alle mulige måder. Men det er teatret, der suverænt udvælger, hvilket materiale der skal anvendes i forestillingerne, og hvilket der skal lægges på lager.

»Deltagerne, som skal levere noget, er forpligtet til at tænke over, hvad de sender til os, hvis vi skal tage dem alvorligt og vælge at bruge deres bidrag. Hvis bare én så finder ud af, at de kan noget andet, end det, alle andre siger, man skal - noget kunstnerisk - er det det hele værd,« fastslår Peter Kirk.

Teatrets samspil med internettet

Den tekniske del af Asterions virtuelle hus har teatret folk til at tage sig af. Det er det, nogle af de ekstra tilskudpenge går til at betale. Men ønsket om at udnyttet internettets muligheder i direkte samspil med teaterkunsten er Peter Kirks. Det er ikke, fordi han tror, det er nødvendigt for at holde teaterkunsten i live i en elektronisk medieverden. Slet ikke. Teatret har en værdi i sig selv, mener han. Det vil altid overleve.

»Mit incitament er, at teatrene ikke bruger nettet til andet end som reklamesøjle for at få folk i teatret. Jeg kunne godt tænke mig, at de brugte nettet til, at publikum fik lyst til at se mere, når de har set en forestiling. Som historiefortæller er der næsten en forpligtelse til at inddrage Nettet,« erklærer Peter Kirk.

Er det derfor, at 'Måske' er en god idé?

Svaret lader vente på sig. Spørgsmålet går ham imod, siger Peter Kirk så. For ham er 'Måske' en (indlysende) god idé, fordi al kunst har en eksistensberettigelse - kunst er efter hans mening en nødvendighed. 'Måske' er et kunstnerisk projekt, selvom det indeholder læring og interaktivitet, og derfor altså nødvendigt. Men han kalder det også et paradoks.

»Udgangspunktet er, at det er en kunstnerisk undersøgelse af begrebet måske. Det er med til at udfordre og kradse og drille, og det kan man sige er unødvendigt, men samtidig hamrende nødvendigt,« understreger han.

Evalueringen venter

Peter Kirk og Malene Sakskilde fortæller, at arbejdet med at skabe det interaktive, virtuelle teater- og spilprojekt 'Måske' har taget et par år. Nu er det i gang og på skinner og har været afprøvet. Men det udvikler sig til stadighed, og lægere fremme venter en evaluering. Hvis alt - det vil sige afsætningen - går godt, ved de til den tid meget mere om brugen og effekten af den virtuelle del og spilledelen i Asterions Hus’ nyudviklede teaterform.

De to teaterfolk ved godt, at Asterion skal være meget præcis i sin markedsføring af Måske-projektet. Man skal have fat i den enkelte lærer på den enkelte skole og konkret beskrive, hvad lærer og elever kan bruge 'Måske' til. Peter Kirk tror dog også, at der med de mange muligheder i projektet er et stort afsætningspotentiale hos erhvervslivet.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Teaterprojekt formerer sig ved knopskydning
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

16-09-2019
 

05-09-2019
 

29-08-2019
 

27-08-2019
 

20-08-2019
 

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

Flere anmeldelser