DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
22-01-2021

Garvet teaterpar skal stå for Limfjordsteatrets aktiviteter i Thy

Fra årsskiftet blev Limfjordsteatret fra Mors også egnsteater i Thisted Kommune (se note) - og nu har man så offentliggjort navnene på de første to ansatte på Limfjordsteatret i Thy, der dog først indtager den bygning, der rummede Thy Teater, om et halvt års tid, fordi der først skal ske en renovering og forbedring af stedet. 

Men nu er det altså officielt, at ægteparret Pernille og Steen Nedergaard Haugesen i de næste to år som kunstnerisk team skal stå i spidsen for Limfjordsteatrets aktiviteter i Thy.

'Vi har valgt en model i Thy med en base af to-tre faste medarbejdere samt et kunstnerisk team, som bliver ansat for en to-årig periode. De kommer med en masse erfaring og en masse nye ideer, som vi glæder os til at udfolde', siger Gitta Malling, leder af Limfjordsteatret

Hun fortæller, at man arbejder på at få en fast base med to-tre medarbejdere til administration og teknik i Thisted og dertil tilknyttede medarbejdere og kunstnere, som ansættes til særlige projekter.

Steen Nedergaard Haugesen bliver kunstnerisk ansvarlig for Limfjordsteatrets nye matrikel i Thy, mens Pernille Nedergaard Haugesen bliver ansat som både underviser og performer med primært fokus på Thy, men også med afstikkere til Mors. 

De er begge særdeles erfarne teaterfolk: Steen Nedergaard Haugesen har arbejdet med teater siden 80’erne og specialiseret sig i instruktion, performanceteater, børn og unge, borgerinddragelse, stedspecifikt teater samt workshopsledelse. Pernille Nedergaard Haugesen er uddannet fra School of Stage Arts, har en diplomuddannelse i kunst- og kulturformidling for børn og unge og en masteruddannelse i teaterpædagogik, og er derudover fast tilknyttet Bådteatret både som performer og som dukkefører.

Familien Haugesen, som desuden består af datteren Lola på 14 år og sønnen Saxe på 12 år, kommer fra Nørrebro i København, men kender udmærket både området og Limfjordsteatret. Siden 2010 er de hver sommer rykket til Mors for at lave teatersommerskole for børn, og lige siden det første Kulturmødet Mors i 2013 er de vendt tilbage i august for at arrangere, instruere og stå i spidsen for Limfjordsteatrets popup-arrangementer og gadeteaterforestillinger under kulturmødet.

Som kunstneriske ledere af Limfjordsteatrets Thy-filial skal de udover borgerinddragende aktiviteter producere professionelle teaterforestillinger for børn og unge, som skal spille i Thy og på Mors og sælges til turné. Sammen, hver for sig eller med eller med freelancekunstnere hyret ind udefra. Allerede nu ligger temaet for første sæson klart: 'Mennesket i naturen – eller naturen i mennesket'.

'Vores største frustration lige nu er, at landet er lukket ned, for vi ville forfærdelig gerne til Thy og tage fat på de opgaver, der ligger. Dels med at indrette det nye teaterhus i Frederiksgade, dels for at sætte gang i de mange samarbejder med skoler, undervisningsinstitutioner og andre kulturaktører i Thy, som vi har planer om', lyder det fra Steen Nedergaard Haugesen i den pressemeddelelse, som netop er blevet udsendt.

Mens børne- og ungdomsforestillinger altså skal produceres i Thy, vil Limfjordsteatret på Mors primært producere voksenteater, som også skal spille i Thy samt på turné. Derudover fortsætter både teaterskole for børn og talentundervisning for unge som hidtil på Mors.

Limfjordsteatret arrangerer desuden gæstespil for voksne og børn både på Mors og i Thy, som skal spille fra sæsonstart i september til sæsonafslutning omkring maj.

»Men ud over teaterforestillinger til scene vil vi også i Thy tage vores udviklingsafdeling med, som vil byde ind med projekter, der forbinder det øvrige samfund med scenekunst. Vi vil søge samarbejder på tværs af både skoler, institutioner, fritidsliv, andre kulturorganisationer, erhvervsliv, kommunen osv.,« siger Gitta Malling til Teateravisen.

(Billedet: Ægteparret Steen og Pernille Nedergaard Haugesen er det nye kunstneriske team for Limfjordsteatrets egnsteater-engagement i Thy. Foto: Thomas Grøndahl)

(caj)

Emne:
Luk
Kommentar til note - Garvet teaterpar skal stå for Limfjordsteatrets aktiviteter i Thy
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE NOTER
123456789101112131415161718192021

26-09-2023

Nye medlemmer til Legatudvalget for Scenekunst

Samtlige udpegede til de nye legatudvalg under Kunstfonden har selv indstillet sig – til Legatudvalget for Scenekunst er det Catherine Poher og Sargun Oshana
25-09-2023

Dans Baby Dans Festival 23.9-4.10

Bora Bora afvikler for fjerde gang sin interaktive og internationale dansefestivaler for babyer og deres medfølgende voksne
23-09-2023

ASSITEJ Danmark søger ny sekretariatsleder

Der er ansøgningsfrist 15. oktober til posten som leder af det danske center, der arbejder med at promovere teater for børn og unge
21-09-2023

Ny nordisk mulighed for samtidscirkus

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har indgået samarbejde med svenske CirkusExpo, der giver dansk samtidscirkus mulighed for at deltage
20-09-2023

Amager Børneteaterfestival 12.-22. oktober

Programmet rummer over 20 forestillinger, performances, workshops og kunstværksteder
16-09-2023

Prisuddelinger på Horsens Teaterfestival

Hans Nørregaard og Live Art Danmark delte Horsens Børneteaterpris 2023, mens Danske Dramatikeres manuskriptpris for børn og unge gik til Alexander Mayah Larsen
14-09-2023

Hvem skal være lille storbyteater i København 2025-28?

Kultur- og Fritidsforvaltningen afholder informationsmøde 19. september 2023 - ansøgningsfrist er 1. november 2023
13-09-2023

Kasper Blicher Beknes er ny chef for Det Ny Teater

Han tager over efter Niels-Bo Valbro, der har været teaterchef for det privatdrevne teater siden 1992
10-09-2023

Teater Patrasket får Lauritzen Fondens Børne- og Ungepris

Søndag aften blev teatret hædret med pris, gode ord og 100.000 kr. ved et arrangement på Folketeatret
08-09-2023

Judith Rothenborg er død

Den farverige skuespiller, der i mange år var tilknyttet Louise Schouw Teater, er død efter længere tids sygdom, 74 år
06-09-2023

Søg om refusionsgodkendelse af forestillinger

Producenter kan søge om at få forestillinger godkendt til refusionsordningen - næste frist er 2. oktober
02-09-2023

Michael Asmussen ny leder af Team Teatret

Den 53-årige skuespiller, instruktør og dramatiker efterfølger Dorthe Skøtt Bébe, der nu er direktør på Teatercentrum
01-09-2023

En milliard til kulturen…

Regeringens finanslovsforslag afsætter bl.a. udviklingstilskud til egnsteatre og penge til kulturpas-forsøg til udsatte unge
30-08-2023

Rønne Theater fylder 200 år

Det fejrer Bornholms Teater med jubilæumsforestillingen ’Tour de Jean de France’, der har premiere 1. september
26-08-2023

Billetstormen er indledt i Horsens

Mens formidlerne nu kan booke billetter til Horsens Teaterfestival, er der åbent for alle fra 2. september
25-08-2023

Teaterinstruktør modtager første Bodil Koch-pris

Sargun Oshana har gjort et markant arbejde for at fremme ligestilling og diversitet gennem scenekunst
23-08-2023

Kulturmødet Mors for fulde omdrejninger

Der diskuteres og vises kultur fra torsdag til lørdag, og programmet består af mere end 500 arrangementer – alle er gratis og alle er velkomne
21-08-2023

Randers Teater i ny flot udgave

Nu følger nye store teaterombygninger i bl.a. Ishøj, Odense og Svendborg– alle steder har A.P. Møller-fonden en økonomisk finger med i spillet.
18-08-2023

Pavillon K bliver nyt egnsteater i Vordingborg Kommune

Teater Møn blev fravalgt, da Kultur- og Fritidsudvalget onsdag pegede på en ny egnsteaterkonstruktion – som også betyder bevarelse af et særligt statstilskud
17-08-2023

Børnekultur - hvad nu?

Konference om børnekulturens fremtid i Danmark 26. september på Københavns Universitet
14-08-2023

Open Call til Horsens Teaterfestival

Professionelle kunstnere med lyst til at tage på Horsens Teaterfestival 15.-17. september har mulighed for at deltage via ASSITEJ Danmarks Freelance Festival Forum
13-08-2023

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler 12.-27. august

I alt 200 forestillinger spilles i Esbjerg, Aabenraa, Randers, Silkeborg, Ikast-Brande, Valby, Nykøbing Falster og Gentofte
12-08-2023

Teater Hund og Kompas Drama bag ny dramaskole

Man vil skabe en platform, hvor eleverne har direkte kontakt med professionelle udøvende kunstnere
11-08-2023

Operafestivaler i København og Aalborg

Copenhagen Opera Festival 11.-20. august & Aalborg Operafestival 13.-19. august
10-08-2023

Green Streets of Europe

PASSAGE Festival skal sammen med festivaler i Portugal, Tjekkiet og Kroatien udvikle bæredygtigt samarbejde
08-08-2023

På sommerturne med Marionet Teatret

Med en transportabel udgave spiller teatret fra Kongens Have ’Sol står op, fugl falder ned’ gratis forestillinger tre steder i København NV og N
07-08-2023

Sargun Oshana stopper som teaterchef på Blaagaard Teater

Han nåede at fungere som chef fra januar 2021, men ønsker nu at hellige sig instruktørgerningen fuldt ud
05-08-2023

WAVES Festival 20.-26. august

Den store internationale festival i Vordingborg byder i år på 23 kompagnier og 25 forskellige forestillinger – langt de fleste med gratis adgang
02-08-2023

En anderledes tur i parken

Fra 3.-27. august kan man deltage i to gratis, udendørs forestillinger på engelsk i Kongens Have og Ørstedsparken skabt af LIMINAL (DK) og Gob Squad (DE)
30-07-2023

En Nysgerrig Have på tur til Japan

Teaterværkstedet Madam Bach har været i Japan med et interaktivt forløb for 2-6-årige børn om biodiversitet
28-07-2023

Street Cut 11.-13. august

Den internationale gadeteaterfestival i Næstved er klar med 14 forestillinger, koncert og legeland m.v. – alt med gratis adgang
25-07-2023

Horsens Teaterfestival er programklar

Fra 15.-17. september venter hele 46 forestillinger, events og workshops samt et Ung på Vej-program og fagligt forum m.v.
22-07-2023

Skriv et teatermanuskript og vind 100.000 kr.

Men det haster – deadline for Dramatisk Debut 2024 er 3. september
19-07-2023

Unge dansedrømme i Skuespilhuset

I forestillingen ’KROP’ medvirker 24 unge i den 8. udgave i Projekt DanseDrømme, der produceres af Foreningen Balcon
16-07-2023

Cirkusvognen 1.-24. august 2023

Børnekulturhuset Sokkelundlilles rullende festival for børn byder på gratis kunst og kulturoplevelser i form af teater, cirkus, koncerter og kreative værksteder
13-07-2023

Vildskud Festival 8.-12. august

Teaterhuset og Huset-KBH er rammen om 21. udgave af festivalen for uafhængig scenekunst, der præsenterer teater, dans, lydspil og talks m.v.
10-07-2023

Med Jante til Kulturmødet

Kulturmødet på Mors afvikles 24.-26. august – og Niels Vandrefalk og en lokal gøglertrup tager livtag med Janteloven
07-07-2023

Batida byder på masser af gratis teater

Det starter med gadeteaterfestival 7.-10. august, efterfulgt af park-forestillinger og efterårsprogrammet for Teater Nordvest
04-07-2023

BaggårdTeatret får nyt teaterhus

Egnsteatret i Svendborg flytter til havnen og skifter navn. Projektet er bl.a. støttet med 84,5 mio. kr. fra A.P.-Møller-fond
03-07-2023

Glad Teaters kunstneriske leder stopper

Lars Werner Thomsen fortsætter sit virke i andre projekter. Der er afskedsreception 17. august
Flere anmeldelser