
Teaterøen lukker ned

En række begivenheder i 2020 ramte ekstra hårdt for Teaterøen og betyder, at det stort anlagte frirum for allehånde scenekunstneriske aktiviteter holder pause i 2021. Dog afvikler man Det Frie Felts Festival, der er programsat til 18.-25. januar på Teaterøen (og 26.-31. januar i Aarhus (se note) - hvis det stærkt mod forventningerne viser sig, at den nuværende nedlukning ikke bliver forlænget efter 17. januar.
Udover aflysninger af arrangementer i 2020 som følge af den generelle covid-19-nedlukning af teaterlivet blev Teaterøen også valgt fra efter blot en enkelt periode som lille storbyteater - på et i øvrigt ganske lille budget - da Københavns Kommune valgte de 14 teatre til ordningen for 2021-24.
Dertil kommer afslag på ansøgninger om at blive hovedstadens nye gæstespilscene for den frie scenekunst (det blev Husets Teater/Den Frie Udstillingsbygning) og åben scene for musikdramatik (det blev S/H) - og ifølge Teaterøens direktør, Peter Kirk, har Projektudvalget for Scenekunst (PUS) meldt ud, at man ikke kan finde støttemidler til Teaterøen.
'Vi har desværre ikke være gode nok til at skabe synlighed og forståelse blandt politikere og bevilgende myndigheder. Vi har ikke være gode nok til at udnytte det gode aktivitetsmomentum til at skaffe en bedre økonomi', lyder det beklagende fra Peter Kirk i et længere indlæg på Facebook.
Konkret betyder det, at Teaterøen lukker for offentligheden, men fortsætter som en 'totalt privat forretning', hvor det er muligt at leje prøvesale og øvelokaler og alle mulige andre formål.
Initiativtagerne bag Teaterøen, Peter Kirk og Tilde Knudsen, vil derudover koncentrere sig om Teater Asterions Hus på turne og på Teater Møn.
'Teaterøen som projekt har ønsket at stille en platform til rådighed for en branche, der i den grad har brug for prøvesale, værksteder, ”væresteder” og scenefaciliteter. Vi har gennem årene siden 2013 forsøgt at få en dialog i gang med andre aktører som både Scenekunstudvalg, Udviklingsplatform, US/SUS, Dansehallerne - og har hele tiden opfordret til at løfte Teaterøens potentiale i et partnerskab og samarbejde. Det har desværre ikke været muligt at få den dialog ordentligt i gang, hvilket der jo nok er mange grunde til.
Nu tager vi altså så konsekvensen af det. Teaterøen vil som nu fuldstændig privat aktør søge nye veje, nye samarbejder, nye formater, det går i retning af ledelse, læring, filosofi, byudvikling, film, musik, indtjening og forretning', slutter Peter Kirk sit indlæg på Facebook.
Læs også artiklen 'En ø fuld af muligheder og mangfoldighed' fra 2015.
(Billedet: Teaterøens marinekasernebygning udgør hovedsædet for det driftige projekt på Refshaleøen, der i øvrigt også fik Danske Teaterjournalisters Initiativpris i 2017, men hvor manglende økonomisk støtte nu får konsekvenser. Foto: Teaterøen)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
Tilbud til danske dramatikere

Røde Orm skal nu kæmpe i Ulvedalene

Når børn selv skal vælge kunst

Teatergruppe søges til betalt ophold på højskole

Vigtig debat om fremtidens støtte til scenekunst

Egnsteatre deltager i valgkampen



UNIMA Danmark har fået ny formand

Kritikerne sætter pris(er) på teaterkunsten

Planet Rump

Beth Juncker går på pension

Tag en rose med!


40 år med Hans Nørregaard

Teatret på Hjul stopper

GrowOP! byder på gratis inspirationsseminarer

Robert Parr har jubilæum på Teatret Fair Play


Se nærmere på 'Den scenografiske skuespiller'

Det nye Refusionsudvalg har afholdt showcase

Artistic Gathering i Bursa

Reumert-vinder til Palæstina

Det gik i kage for Claus Mandøe...

H.C. Andersen Festivals søger eventyrlige projekter

Live Art for Børn 13.-15. oktober

Projektstøtteudvalget tager form

Udskiftning i Reumert-juryen

Plakaten til Aprilfestival 2018 er fundet

Talenter i Glassalen

International dansefestival for babyer 17.-26. oktober

Vanløse Børneteaterfestival 16.-20. oktober

Amager Børneteaterfestival 15.-22. oktober

Digitalisering af scenekunststatistikken

Tættere på scenekunsten...

Riddersalen er del af kulturmakkerskab

Hvad oplever børn og unge i teatret?

Det Kgl. Biblioteks teatersamling får ny forskningsbibliotekar

'I Will Be Everything...'

De glemte børn
