
Teaterøen lukker ned

En række begivenheder i 2020 ramte ekstra hårdt for Teaterøen og betyder, at det stort anlagte frirum for allehånde scenekunstneriske aktiviteter holder pause i 2021. Dog afvikler man Det Frie Felts Festival, der er programsat til 18.-25. januar på Teaterøen (og 26.-31. januar i Aarhus (se note) - hvis det stærkt mod forventningerne viser sig, at den nuværende nedlukning ikke bliver forlænget efter 17. januar.
Udover aflysninger af arrangementer i 2020 som følge af den generelle covid-19-nedlukning af teaterlivet blev Teaterøen også valgt fra efter blot en enkelt periode som lille storbyteater - på et i øvrigt ganske lille budget - da Københavns Kommune valgte de 14 teatre til ordningen for 2021-24.
Dertil kommer afslag på ansøgninger om at blive hovedstadens nye gæstespilscene for den frie scenekunst (det blev Husets Teater/Den Frie Udstillingsbygning) og åben scene for musikdramatik (det blev S/H) - og ifølge Teaterøens direktør, Peter Kirk, har Projektudvalget for Scenekunst (PUS) meldt ud, at man ikke kan finde støttemidler til Teaterøen.
'Vi har desværre ikke være gode nok til at skabe synlighed og forståelse blandt politikere og bevilgende myndigheder. Vi har ikke være gode nok til at udnytte det gode aktivitetsmomentum til at skaffe en bedre økonomi', lyder det beklagende fra Peter Kirk i et længere indlæg på Facebook.
Konkret betyder det, at Teaterøen lukker for offentligheden, men fortsætter som en 'totalt privat forretning', hvor det er muligt at leje prøvesale og øvelokaler og alle mulige andre formål.
Initiativtagerne bag Teaterøen, Peter Kirk og Tilde Knudsen, vil derudover koncentrere sig om Teater Asterions Hus på turne og på Teater Møn.
'Teaterøen som projekt har ønsket at stille en platform til rådighed for en branche, der i den grad har brug for prøvesale, værksteder, ”væresteder” og scenefaciliteter. Vi har gennem årene siden 2013 forsøgt at få en dialog i gang med andre aktører som både Scenekunstudvalg, Udviklingsplatform, US/SUS, Dansehallerne - og har hele tiden opfordret til at løfte Teaterøens potentiale i et partnerskab og samarbejde. Det har desværre ikke været muligt at få den dialog ordentligt i gang, hvilket der jo nok er mange grunde til.
Nu tager vi altså så konsekvensen af det. Teaterøen vil som nu fuldstændig privat aktør søge nye veje, nye samarbejder, nye formater, det går i retning af ledelse, læring, filosofi, byudvikling, film, musik, indtjening og forretning', slutter Peter Kirk sit indlæg på Facebook.
Læs også artiklen 'En ø fuld af muligheder og mangfoldighed' fra 2015.
(Billedet: Teaterøens marinekasernebygning udgør hovedsædet for det driftige projekt på Refshaleøen, der i øvrigt også fik Danske Teaterjournalisters Initiativpris i 2017, men hvor manglende økonomisk støtte nu får konsekvenser. Foto: Teaterøen)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
AI MED VERA

Viborg får nyt teater

Teater V uddeler 130.000 kr. til digitale talenter

Milliondonation til Ishøj Teater

Festivaler forude!

Fra live til lydrum

Enhjørninger indtager byrummet

Fokus på publikums bevægelsesmønstre

Publikumsudviklingsarbejde i rapportform

Et kig ind i en ung hjerne...

Grønt lys til Romeo + Julie

Udviklingsplatformen lancerer ny branchekalender

En strid start

6. maj 2021!

Ny aftale om corona-hjælp til kulturen

World Day of Theatre for Children & Young People

Odsherred Teater skal have ny teaterleder

Seksualundervisningsteater online i alfabetform

Årets Reumert: Nye priser og ny jury

Når børneteaterforestillingen kommer kørende

Residencies til den frie scenekunst i København

Gratis streaming af 'Ordet'

ASSITEJ verdenskongres og festival i Tokyo 22. marts - 1. april

Mini-digital-danseteaterfestival

Jacques S. Matthiessen er død

Mere gratis streaming fra Aalborg Teater

Flere navne til Limfjordsteatrets Thy-hold

ILT Festival holder fast

CPH STAGE klar til 2021-festival

'Den unge Elias' lidelser'

Restaureringen af Hofteatret går i gang

Aalborg Teater med ny gratis digital forestilling

Dansehallerne rykker ind på Copenhagen Contemporary

Uvishedens teaterliv

'Et hul i branchen'

Mere gratis online-teater for børn

Gratis online-teater fra Opgang2 Turneteater

Noget om unges forhold til scenekunst

Heksejagt på Djursland

'Nye begyndelser for fællesskaber'
