Af: Henrik Lyding

2. november 2011

Teatermagi i kufferterne

Fornøjelig nyfortolkning af 'Fyrtøjet'.

Historien er blevet væk. Og den var ellers så flot. Men så må vi bare få en anden historie i stedet, fortæller skovtrolden, der ligner et ungt og ret charmerende menneske til forveksling, måske lige bortset fra halen.

Han begynder at lære os nogle små troldekunster, og imens har han fundet sin historie, som er den om Fyrtøjet. Og den begynder jo netop ude i en skov. Vupti, dukker der et træ op af en af kufferterne på scenen. De kufferter, der har givet teatret navn. En stribe kufferter af forskellig størrelse og farve, lige til at gemme gode historier i. Og endnu mere vupti kommer Heksen vippende op, mens den søde fortæller-troldefyr erstatter Soldaten. Og så er eventyret om Fyrtøjet, de tre hunde, Heksen og Prinsessen minsandten i fuld gang.

Med fine billeder, der alle fødes op af kufferterne på scenen, fortæller Henrik Rosenquist Andersen det klassiske eventyr med masser af sjove pointer og nye fortolkninger. Han har således droppet soldaten og ladet det være en trold, ham selv, der oplever eventyret med fyrtøjet og hundene.

Han har også taget de mest brutale Andersen-elementer ud, blandt andet Heksens afhuggede hoved, og erstattet dem med noget mere troldehyggeligt.

Er det så stadig Andersen? Ja, det vil jeg mene, og det fungerer i sammenhængen uproblematisk for de helt små børn, der nok synes, at det er sjovere med en trold end med en soldat.

God scene-energi

Samtidig har Henrik Rosenquist Andersen masser af god energi på scenen uden at virke overstyret, han kommunikerer ubesværet og skægt med børnene, og er god til at gribe de spontane bemærkninger, der kommer undervejs.

Og så virker unge Andersen som et uhyre sympatisk bekendtskab, fuld af umiddelbar fortælleglæde, lige som afviklingen af forestillingen fungerer upåklageligt, også selv om der er mange ting at holde styr på undervejs. Blandt andet en sjov sekvens med tal-skilte, når trolden skal finde pengene i de tre skatkister under hundene.

Og at det fungerer, ses klart af, at ikke en eneste af de små tilskuere protesterede, selv om det hver gang var den samme dør, den samme kiste og den samme størrelse hund, der bare havde fået nye øjne i al diskretion nede bag kufferterne.

Undervejs leges der med illusionen, når skomagerdrengen for eksempel ikke kan kaste fyrtøjet helt op i fængselstårnet, og trolden så bare gør tårnet lavere, helt ned til én meter. For så kan alle være med, også små drenge!

Det er en forestilling, der tydeligvis fryder de små og som sendte mig ud af teatersalen med smil i øjnene.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.