
Teatercentrum er flyttet!

Teatercentrum rykkede torsdag fra 5. sal i Farvergade 10 til 1. sal i Nørregade 26 - og indskrænkede råderummet fra 298 til 163 m2 - altså en hel del færre, men til gengæld mere 'effektive' kvadratmeter. Og i tilfgift en mindre husleje.
Det er den korte og præcise udmelding fra Henrik Køhler, direktør på Teatercentrum, mens flyttefolk myldrer op og ned ad hovedtrappen til de nye lokaler med møbler og kasser og andet habengut.
Teatercentrum, der er Danmarks officielle kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge - og jo bl.a. er arrangør af Aprilfestivalen og udgiver af repertoirekataloget Den Røde Brochure og står bag denne nyhedsportal m.v. - måtte flytte fra Farvergade, fordi den kommunale ejendom blev opkøbt af det finansielle pensions- og forsikringsselskab Pensam, der gav Teatercentrum et tilbud, der var til at afslå: En huslejestigning på 95 procent! Og udsigt til langvarig renovering af ejendommen...
Nu skal Teatercentrum og personalet finde sig til rette i de nydelige lokaler i Nørregade, hvor der er udsigt til Folketeatret lige på den anden side af gaden og hvor man får BilletBillet som overbo og en cocktailbar i stueetagen.
Som følge af den reducerede plads og behovet for nye og mindre kontormøbler m.v. fortæller Henrik Køhler, at man har givet langt de fleste nu alt for store hæve-/sænkeborde, reoler og lamper mv. væk til glade modtagere blandt børneteatrene - og samtidig fået smidt en gevaldig bunke tryksager, teaterbøger m.v. ud.
Et særligt plakatskuffedarium røg dog til næsten-naboen i Farvergade, specialforretningen Tutein og Koch, hvor det nu har fået en central placering ved indgangen - og allerede er blevet mødt med flere forespørgsler om, hvor man kan anskaffe et sådan. Svaret er enkelt: Det kan man ikke! Den slags produceres åbenbart ikke mere.
'Flere og flere går om ad Nørregade' lød et gammelt slogan fra Daells Varehus. Det er for længst lukket, men til gengæld kan man altså nu besøge Teatercentrum på Nørregade 26, 1. sal. Postnummeret er 1165 København K - mens Teatercentrums øvrige kontaktdata er de samme som tilforn.
(Billedet: Direktør Henrik Køhler (th) og administrator Bjarne Thanning er på plads i Nørregade 26 - resten af Teatercentrums medarbejderstab rykker ind i de nye lokaler på mandag. Man kan lige ane Folketeatrets skilt i vinduets nedre hjørne... Foto: Carsten Jensen)
(caj)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
Ny stor festival for urban dance i København

Pim and Theo - og alle de andre

Sommerskole for unge teaterinteresserede

13 egnsteatre skal evalueres

Hele verden kommer til Sønderborg

Mere ILT i Aarhus

Aprilfestival får maskotter

Hvem skal have Arrangørprisen 2017

Bedre kulturoplevelser til børn

'Mød din digitale nabo'

DT skal have ny sekretariatsleder

Forfordeling af teaterstøtte?

Patrasket-kavalkade 29.-31. marts

Listaleypurin

Teater for asylbørn søger forestillinger

CPH Stage 2017 er programklar

Gensyn med 'Den komiske tragedie'

Frivillige søges til Aprilfestival 2017

Det Lille Teater fortsætter generationsskiftet

De unge fylder teaterstatistikkerne

Mette Bock har en plan

Festival med bevægelse

Mere spektakel i Randers

Børnehaver kan komme gratis til børneteater

Lyden af publikum!

The World Day of Theatre for Children and young people

Riddersalen får ny teaterchef

ENESTÅENDE 10.-19. marts i Aarhus og Herning

'Pim and Theo' til Holland

Vesterbro Teaterfestival 8.-12. marts

Et nyt kompetencecenter for performance?

Kinesisk samtidsdramatik på dansk

Kioskens storhed og fald

Parterapi for unge

Holbæk vil have Aprilfestival i 2020

Team Teatret har ansat ny underviser på scenekunstskole

Refusionsudvalgets sidste showcase

Nordisk samarbejde i messeform

Ung sceneinstruktør søges til ophold i New York

Hvordan kan teaterbranchens samle sig?
