Teater og dans som kulturel samlemuffe

Et godt stykke nede af Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter finder man det fysiske hjemsted for bydelsteaterprojektet Teater Nordvest, hvor den lokale teatergruppe Batida holder til. Batidas Teaterhus skiller sig med dets kreative udsmykning og legesyge udtryk ud fra det ellers typisk industrielle landskab.

Her har teaterkulturen bl.a. slået sine rødder og vokser fortsat med hjælp fra Københavns Kommune.

Batida har nemlig indgået en flerårig aftale med Københavns Kommune, der giver en en million kroner årligt til gengæld for, at Batida leverer 100 gratis forestillinger til kvarterets beboere. Aftalen blev søsat i februar 2013, og siden har Batida i regi af Teater Nordvest både spillet egne forestillinger og vist gæsteforestillinger fra ind- og udland i sit teaterhus, på det lokale bibliotek/kulturcenter og i områdets parker.

Teater bygger broer

Batidas Teaterhus danner i øvrigt også rammer om en biennal teaterfestival, kaldet Teater fra Månen og undertitlen 'forestillinger om livet på Jorden' - senest i maj i år, hvor huset var tætpakket med børn og deres forældre.

Både festival og bydelsteaterprojekt satser på at lokke de mindre teatervante befolkningsgrupper i området til det, som Batidas administrator, Torben S. Hansen, kalder  for teater i øjenhøjde til børn og for børn.

»En stor del af vores målgruppe er ikke vant til at gå i teatret - og det er jo ikke helt ligesom at se fjernsyn.«

Tanken bag bydelsaftalen var, at man ønskede at introducerer kvarterets beboere for vedkommende teater og dermed bygge bro til kvarterets lukkede lokalsamfund.

»Vi forsøger at nå dette mål med forestillinger, der skildrer en let genkendelig virkelighed for mange børn, bl.a. med temaer som mobning og eksklusion,« siger Torben S. Hansen.

Brasiliansk kampdans og SønDans

Københavns Kommune - i regi af den lokale kulturforvaltning Kultur Nord - har ikke kun indgået en aftale med Teater Nordvest og Batida, men bl.a. også Dans i Nordvest og Uppercut Danseteater, som i dag holder til huse oppe ved Bispebjerg Torv.

Som resultat af et tæt samarbejde mellem Københavns Kommune, Nordea-fonden og lokale ildsjæle blev det gamle ligkapel fra 1908 transformeret til Dansekapellet, et kunstnerisk projekt, som blev søsat i 2012.

Her arbejdes der ud fra fire forskellige søjler, nemlig forestillinger, undervisning, talentudviking og internationalt samarbejde.  Ligesom Batida ønsker Dansekapellet også at nå aktivt ud til lokalområdets beboere.

»Formålet med Dansekapellet er at afprøve nye former for dans samtidig med, at vi ønsker, at folk skal åbne øjnene op for, hvad dansen kan bruges til,« siger Dansekapellets kunstneriske leder, Cher Geurtze.

Også her arbejder man målrettet med udfordringer som eksklusion og fremmedgørelse, og man forsøger dertil at komme i kontakt med de sværeste målgrupper.

Der er her især tale om de unge drenge og de mindre børn samt deres mødre.

Men med brasiliansk kampdans til de unge og med Dansekapellets såkaldte community dance-project, 'Bispebjerg i Bevægelse' forsøger man aktivt at nå ud til disse grupper. Bl.a. med arrangementet SønDans, som henvender sig til det yngste publikum med danseundervisning og danseforestillinger hver anden weekend.

Ifølge Cher Geurtze kan dans virke præventivt på mange af de sociale problemer, man står overfor i kvarteret.

Nordvest i rehabilitering

Igennem de senere år har Københavns Nordvestkvarter nemlig været under en slags rehabiliteringsproces med initiativ fra bl.a. Københavns Kommune.

Med det såkaldte 'Sikker-By'- initiativ indledte man tilbage i 2008  en særlig indsats for at bekæmpe den stigende ungdomskriminalitet i området. Man besluttede at gøde jorden således, at der blev skabt et rum til kulturlivet med aftalen 'Lidt mere Nordvest'.

Pia Allerslev (V), som på daværende tidspunkt var kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, betegner aftalen som et Hold-kæft-bolsje til de mange utilfredse unge, efter man i 2008 besluttede at nedlægge Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Man valgte at flytte Ungdomshuset ud i nordvest-kvarteret, på Dortheavej, hvor Dans i Nordvest og Uppercut  Danseteater på daværende tidspunkt holdt til, inden de flyttede inde i det gamle kapel ved Bispebjerg Torv.

»Flytningen gav god mening,« fortæller Pia Allerslev.

»Her blev der sat gode faciliteter til rådighed, og der var allerede engagerede, kreative kulturfolk i kvarteret, som havde visionen og forudsætningerne til at gøre Nordvest-kvarteret til et kulturelt rum.«

Med flytningen tiltrak man sig dertil også en anden målgruppe, end den man oprindeligt havde haft til hensigt at nå ud til. Der var nu ikke tale om et nyt kuld af unge autonome, men lokale børn og unge fra kvarteret.

Der findes i dag 13 andre kulturhuse i området, som forsøger at nå ud til kvarterets forskellige målgrupper på forskellig vis. Bl.a. kulturhusene Sokkelundlille og Pilegården.

Desuden er andre kommuner sidenhen blevet inspireret af initiativet i Københavns nordvestkvarter og har 'opkøbt' ideen.

Mathilde Laurent læser historie på KU, men har ambitioner om at blive kulturjournalist. Hun har bl.a. skrevet teateranmeldelser på Kulturkongen.dk. Denne artikel er hendes anden for teateravisen.dk