DEBAT
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022

Frøken Fracasos Kompagni: Prinsesse Caraboo

Anna Panduro og Katharina Kamber giver den gas i 'Prinsesse Caraboo'. Foto: Jacob Stage

Teater med vrinsk og nerve

01-07-2021
Luften er fyldt med heftigt melodrama og vilde vrinsk i Frøken Fracasos Kompagnis teaterudgave af den sandfærdige fortælling om skomagerdatteren Mary Wilcocks, der ved et tilfælde lyver sig op i klasse-hierarkiet som javanesisk prinsesse og derved åbner egne og publikums øjne for, at virkeligheden kan blive et bedre og smukkere sted at være.
FAKTA
Frøken Fracasos Kompagni: Prinsesse Caraboo -

Tekst: frit efter en gammel overleveret autentisk beretning. Instruktion: Jose Troncoso. Scenografi: Dorte Holbek. Komponist: Rasmus Christensen. Lysdesigner: Elke Laleman. Medvirkende: Katharina Kamber og Anna Panduro. Aldersgruppe: 7-11 år. Varighed: 55 min. Turneforestilling. Set 18. juni 2021 på Aprilfestival i Holbæk.
 http://www.frkfracaso.com/

Energi blafrer længe om ørerne på én, efter at man har forladt rummet, hvor Frøken Fracasos Kompagni spiller 'Prinsesse Caraboo'. 

Katharina Kamber og Anna Panduro fyrer den af på scenen. De sprudler af energi og ilden lægger sig først længe efter finalen. 

I en melodramatisk spilleform størrelse XXL, som ikke lægger fingre imellem og ikke holder sig tilbage, gennemspiller de to fyrige damer den sandfærdige fortælling om skomagerdatteren Mary Wilcocks, der i 1817 – ved et tilfælde og for at redde sig selv fra galgen – gav sig ud for at være en eksotisk prinsesse fra Java. Nærmere betegnet Prinsesse Caraboo. 

Smilebånds-gymnastik

Intet udtryk synes for stort og ingen energi for mægtig, når Kamber og Panduro går i kødet på fortidens grumheder og fornøjelser. Spanske Jose Troncoso holder hele vejen igennem – med overblik og sans for detaljen – solidt fast i iscenesættelses-tømmen. Via festlig musik, opfindsomt skyggespil og skuespil med store fagter, hurtige skift og højt humør, bliver vi præsenteret for en fortid, hvor fattigmand (fx Marys far) bliver hængt for at sjæle et stykke brød til sin gravide kone. Og hvor familiens børneflok er heldige, hvis de overlever. 

Yngste-pigen Mary får nær rebet om halsen, men når at flygte, og finder så pludselig sig selv stående i rollen som en eksotisk prinsesse fra Langtbortistan. Og ud af munden vælter uforståeligt snak. Noget værre sludder. Volapyk, som sammen med hendes evne til at synge lifligt og tage den alvorlige situation ovenfra, redder den fattige skomagerdatter og fører hende ind i et for hende aldrig før oplevet luksusliv. Et liv med fint tøj, nyredt seng og tre retter mad om dagen. 

Det er nogle rigmandsmadammer, som af kedsomhed kun går op i hvem, der snart skal hænges, som fatter interesse for Mary. Selv lader Mary sig – forståeligt nok – rive med ind i denne pludseligt opståede luksusredning fra døden. 

At dette, inklusiv beretningen om hvordan Mary først havner i kløerne på pirater og svømmer i en hajs mave, spiller Kamber og Panduro, som danser de hen over en steppebrand. De spiller samtlige fortællingens roller, Inklusiv indehaver af pubben ”The Black Sheep, tedrikkende overklassefruentimmere med strittende pegefingre og mange flere. Totalt overskudsfyldt, ubekymret sprælsk, med flirtende rullende øjne, viskestykker om både håret og på tørresnore. Det er kropumuligt ikke at blive smittet af deres herlige fandenivoldske energi. 

Frøken Fracasos Kompagni rammer plet, når de giver forestillingen undertitlen ”En musikalsk komedie om fantasiens magt og fascinationen af det ukendte”. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Prinsesse Caraboo
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
2324252627282930313233343536373839404142

16-12-2008

11-12-2008

04-12-2008

24-11-2008

24-11-2008

22-11-2008

21-11-2008

20-11-2008

14-11-2008

09-11-2008

09-11-2008

08-11-2008

02-11-2008

27-10-2008

25-10-2008

22-10-2008

20-10-2008

20-10-2008

20-10-2008

20-10-2008

20-10-2008

14-10-2008

10-10-2008

06-10-2008

06-10-2008

06-10-2008

29-09-2008

29-09-2008

22-09-2008

18-09-2008

14-09-2008

14-09-2008

14-09-2008

14-09-2008

14-09-2008

14-09-2008

12-09-2008

12-09-2008

12-09-2008

12-09-2008

Flere anmeldelser