27. april 2016

Teater fra Månen i NV

Teatergruppen Batida lægger atter an til en af sine specielle biennale festivaler i sit eget teaterhus i København NV, hvor man 16.-19. juni spiller hele ti forestillinger fra teatrets fyldige og særdeles levedygtige bagkatalog samt et par spritnye produktioner.

Det sker som vanligt under festivalnavnet 'Teater fra Månen' – og tilføjelsen 'Ti forestillinger om livet på Jorden'. Og som vanligt også med gratis adgang, selvom billetter skal reserveres.

Teaterfestivalen indgår samtidig i forårsprogrammet for Teater Nordvest, der også lanceres som Bispebjergs bydelsteater, men ret beset er en gratis forestillingsrække og ikke et egentligt teater.

Men projekt Teater Nordvest afvikler altså imponerende 100 gratis forestillinger rundt omkring i bydelen om året, primært i Batidas Teaterhus på Rentemestervej og Kultur Nord/Biblioteket på samme vej samt lejlighedsvis i områdets parker. Programmet består af gæstespil og altså også en pæn del af Batidas egne forestillinger. 

Teater fra Månen-festivalen forestillinger er:  

– Solo for to (5-10 år) torsdag 16. juni kl. 19

– Den vidunderlige trio (5-10 år)  fredag 17. juni kl. 17

– Manden de kaldte Rolex (fra 12 år) fredag 17. juni kl. 19

– Aben Osvald (3-8 år) Lørdag 18. juni kl. 11

– Lille T og de forbudte bamser (4-9 år) Lørdag kl.13

– Kronen på hovedet (5-10 år) Lørdag kl. 15

– Pigespejdernes dramapatrulje opfører Junglebogen (8-12 år) Lørdag kl. 17

– Spaghetti (3-8 år) Søndag 19. juni kl. 11

– En solskinsdag i Paradis (5-10 år) Søndag kl. 13

– Grande Finale (fra 10 år) Søndag 19. juni kl. 15

De fleste er anmeldt er på portalen (brug Søg-funktionen), hvis man vil have en faglig vurdering oveni forestillingsomtalerne, som kan ses på Teater Nordvests hjemmeside: https://teater-nordvest.dk – hvor man også kan se mere om pladsbestilling m.v.

(Billedet: Batidas festivalomtale i Teater Nordvests forårsprogram)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne