24. september 2018

‘Tarzan’ sætter forsalgsrekord

Forsalget til Fredericia Teaters produktion af 'Disneys Musical TARZAN', der har danmarkspremiere 5. oktober, har rundet 45.000 solgte billetter, og dermed er forestillingen den Disney-musical, som har solgt flest billetter i forsalg i teatrets historie. 

Dermed har den slået 'Disneys Klokkeren fra Notre Dame – The Musical', der havde den hidtidige rekord med 35.000 billetter i forsalg.
'Ååååh-iii-ååååh-ii-ååååå – hvor er det vildt. Jeg svinger mig i lianerne af glæde', lyder det fra teaterchef Søren Møller, der kalder produktion for teatrets mest spektakulære musical til dato.

Familieforestillingen, med aldersgrænse på 7 år, har musik af Phil Collins og er baseret på Chris Buck og Kevin Limas tegnefilmsfortolkning af Edgar Rice Burroughs klassiker.

Som følge af rekorden åbner teatret for yderligere en uges forestillinger, så 'Disneys Musical TARZAN' nu spiller frem til 9. december 2018 i Fredericia. Næste år er det så Aarhus (21.-29 september 2019) og København (29. november-8. december), der får besøg af Abernes konge…  

Se mere om forestilling, billetsalg m.v. på https://www.fredericiateater.dk

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne