Af: Carsten Jensen

16. april 2010

Tag til festival!

Verdens største teaterfestival med scenekunst for børn og unge er i fuld gang – og i weekenden spilles over 300 forestillinger rundt omkring i Esbjerg.

Festival 2010 har været i fuld gang siden søndag – og torsdag aften markerede et lille gallashow både 40-års jubilæet for festivalen og den officielle åbning af festivalens weekenddel.

Festivalshowet fandt sted i et stuvende fuldt Musikhuset, hvor lokale små borgere – de fleste i følge med deres forældre – i hundredvis fyldt op blandt teaterfolk og organisatorer mfl.

De små var ikke mindst kommet for at se den fra DR’s børne-tv så kendte Chapper, men i tilgift fik de også en spektakulært kavalkade i form af små godbidder fra mange af festivalens teaterforestillinger samt et orkester fra Odense Internationale Musikteater – der også har en forestilling med på festivalen – og sang fra Daimi, der udmærker sig ved både at være Esbjerg-pige og ved et årelangt engagement som skuespiller hos Jytte Abildstrøms Teater.

Fru Abildstrøm selv skulle have holdt en jubilæumstale, men måtte melde forfald. Hun sendte så i stedet sønnen Peter Mygind, der gav den som drag – eller rettere Jytte Abildstrøms gamle glansnummer som Norma fra ’Sonja fra Saxogade’.

Det vakte nok ikke den store genklang hos børnene, men de voksne kunne så få sig en husker til barndommens tv-serie, mens børnene kunne glæde sig over Abildstrøm juniors mange fjollerier i højt opsat paryk og bedårende lårkort…

De mange smagsprøver på børneteaterkunst – som jo er, hvad festivalen primært drejer sig om – forventes at få (endnu) flere af de lokale til at stile mod billetudleveringen fredag, lørdag og søndag for at se HELE forestillinger. Det var i hvert fald erfaringen fra det tilsvarende show ved festivalen i Ballerup sidste år.

Og selvom teaterformidlere og forventningsfulde lokale børn og forældre for længst har taget godt for sig af retterne, er der stadig masser af gratis billetter til weekendens over 300 opførelser, der leveres af de over 100 teatre, der er kommet til byen med ca. 165 forskellige forestillinger i alt.

Det ER et overflødighedshorn, og det ER verdens største teaterfestival af sin slags. Og altså en enestående chance for at se scenekunst for børn og unge.

Der er således ingen grund til ikke at kigge forbi Esbjerg i weekenden…

Fulde huse

Fra mandag til fredag middag er der blevet spillet lukkede forestillinger for kommunens børn på deres væresteder i form af skoler, institutioner m.v. i hele området. Teaterbiler har således slidt på kommunens veje til og fra de mange opførelser, hvor scenografier og publikumsopbygninger er båret til og fra.

Det har været en fornøjelse at se, hvor godt børnene – eller skal vi i sandhedens tjeneste sige de fleste af dem – har taget imod kunsten. Og selvom det godt kan virke lidt skræmmende at se 150 tilsyneladende utilpassede rødder og rødinder invadere en hal eller gymnastiksal med kampklare mobiltelefoner og et klart signal om ikke at lade sig overrumple af begivenhederne – ja, så fik også de forestillinger et rimeligt forløb. Og vakte måske lidt genklang i de unge brushoveder, for børne- og ungdomsteater sætter som bekendt en dyd i at levere vedkommende teater.

De mindre børn derimod kommer med åbne hjerter og hjerner og sluger det hele. Alle genrer og former og fortællinger og mærkværdigheder og forunderligheder fra de voksne mennesker, der invaderer deres skole og børnehave og…

Også ugens åbne forestillinger, de såkaldte ’teater i hverdagene’, har haft fuldt hus. Med rigtig mange lokale tilskuere – og så er der blevet fyldt op med teaterfolk, idet mange af festivaldeltagerne jo også benytter lejligheden at se kollegernes arbejde.

Forlænget ophold?

Også mange af de knap 100 internationale gæster har været med hele vejen og har vakt nysgerrighed hos børnene på skoler og i institutioner, når de kom med ind i gymnastiksale og haller og snakkede udenlandsk.

De mange tungemål vil også kunne høres under weekendens amokløb af teater for børn og unge. Og måske også lidt længere end arrangørerne havde forventet. Askeskyerne fra det islandske vulkanudbrud truer som bekendt luftfarten og kan ende med at forlænge opholdet for ganske mange af de internationale gæster langvejs fra.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.