DEBAT
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019

Passepartout Theatre Production: To BE

Når en svamp forelsker sig er der ikke noget at gøre, heller ikke selv om kæresten er en tandbørste. For Passepartout Theatre Productions forestilling ’To BE’ handler om kærlighed på flugt. Foto: Ole Højer Hansen

Tænk at være en badesvamp med blomst i håret

09-08-2017
'To BE' med Passepartout Theatre Productions er en original kærlighedsforestilling om et forelsket par, der pludselig bliver nødt til at flygte.
FAKTA
Passepartout Theatre Production: To BE -

Skabt af og spilles af: Jacques S. Matthiessen. Musik: Ole Højer Hansen. Aldersgruppe: 6-12 år. Spilles uden sprog. Varighed: 35 minutter. Turneforestilling. Oplevet på Aprilfestival 2017 i Sønderborg. Kan bl.a. opleves på Horsens Teaterfestival til september (www.horsensteaterfestival.dk). Turné: 2017/18. www.passepartout-theatre.com

Passepartout Theatre Productions udviser en vidunderlig æstetisk beskedenhed. Ikke noget med avanceret udstyr hos dette internationale dukketeater. Næh, når Jacques S. Matthiessen bare får lov til at lave teater sammen med en badesvamp og en tandbørste, så sker der mirakler. Og det er skønt at opleve, hvordan han med de mindste objekter kan skabe den største kærlighedshistorie.

I ’To BE’ skildrer han samtidig den mest aktuelle kærlighedshistorie globalt set lige nu: Nemlig historien om to mennesker, som forelsker sig i hinanden, men som ikke må få hinanden, fordi de kommer fra forskellige kulturer. Derfor må de flygte fra deres land – og forsøge at få asyl et andet sted…

En fjern mundharmonika

’To BE’ er en uimodståelig forelskelseshistorie. Når den yndige badesvamp med nydelig elastik i taljen møder den maskuline tandbørste til en fest, opstår der i hvert fald en hed forelskelse.

Deres rørende kærlighedshistorie udvikler sig hurtigt til skægge lyde og eksotiske rytmer - og til skønne strejf af melodistumper fra en fjern mundharmonika eller en kontrabas et sted.

Og mens tandbørsten plukker en særlig smuk blomst til sin kærestes hår, står månen op…

Flygtningebåd af avispapir

For børnene er det altså den perfekte kærlighedsidyl, der er etableret, da krisen indtræffer, og krænkelserne begynder. Da parret må flygte ud af landet og forsøge at passere en grænsestation, ser det dog ret sort ud. Ikke mindst fordi grænsevagten er en barsk blyantsdukke - og bommen er en lineal, der kun accepterer at vippe op og ned mellem to korkpropper på kommendo.

Alligevel klarer flygtningeparret alt dette. Og da de endelig når ud til havet, klatrer de op i en farlig båd foldet af avispapir…

På denne enkle måde får Passepartout Theatre Productions skabt en forestilling over den flygtningestrøm, der er et af verdens mest presserende problemer lige nu. Forenklet og formidlet, så også de 6-årige kan forstå, hvad der er dilemmaerne ved at flygte.

Det er godt gået. Og forestillingen har en fin dramaturgisk opbygning, så performeren nærmest får fortællingen til at opstå af sig selv gennem de opfindsomme, små objekter.

For meget FN

På en videoskærm bag performeren bliver der samtidig projiceret små ’tegnsprogstegn’ for de ting, der sker i forestillingen – tegn for ’at være’ og ’mødes’ og ’hjem’.

Forestillingen har tydeligvis en etisk agenda. Den handler om Menneskerettighederne – det er indlysende. Men man mærker, at det ikke bare er menneskerettigheder i daglig tale, der her er på spil, men FN’s konkrete formuleringer fra 1948.

Det gør det hele ret firkantet. Når forestillingen ikke bare fortæller kærlighedshistorien, men tvinger ekstra sidehistorier med for at kunne proppe begreber som ’samlebånd’ og ’ligeløn’ ind i skolestarternes bevidsthed, bliver det lovlig manifestagtigt. Og det tager altså noget af poesien fra forestillingen.

Men selve flugthistorien og kærlighedsfortællingen har det fint. Med den yndigste stribe af nuttede svampetandbørstebørn. Og med badesvampemor med blomst i håret.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - To BE
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
4567891011121314151617181920212223

25-02-2015

23-02-2015

21-02-2015

13-02-2015

11-02-2015

09-02-2015

07-02-2015

06-02-2015

04-02-2015

02-02-2015

31-01-2015

29-01-2015

27-01-2015

25-01-2015

16-01-2015

12-01-2015

08-01-2015

05-01-2015

21-12-2014

15-12-2014

12-12-2014

10-12-2014

07-12-2014

05-12-2014

03-12-2014

01-12-2014

29-11-2014

27-11-2014

25-11-2014

23-11-2014

20-11-2014

19-11-2014

16-11-2014

12-11-2014

09-11-2014

07-11-2014

04-11-2014

02-11-2014

30-10-2014

28-10-2014

Flere anmeldelser