DEBAT
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018
30-05-2018
08-04-2018
Henrik Køhler ved festivalens uundværlige tavle, hvor weekendforestillingerne finder deres spillesteder og -tider. Der HAR været gjort behjertede forsøg på at overføre programlægning til edb - men eksperterne måtte opgive...(indsat årets festivalplakat, skabt af Schannie Wridt) Foto: Carsten Jensen

Syddjurs er klar til det store rykind

28-02-2018
Aprilfestival 2018 er ret forude. Syddjurs Kommune er vært og har arbejdet ihærdigt med forberede rammer for de 105 deltagende teatre med deres 162 forestillinger. Festivalprogrammet forventes klar 15. marts, billetsalget starter 9. april for formidlerne og 10. april for alle andre - og logistikken med to byer til weekenddelen er på plads.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

www.aprilfestival.dk

- Aprilfestival 2018 afvikles 15.-22. april med Syddjurs Kommune som vært.

- Der er tilmeldt 105 teatre med 162 forestillinger

- Åbning af festivalen i Biograf- og Kulturhuset Kom-Bi i Hornslet søndag 15. april

- Internationale gæstespil: 'Ashes' fra Frankrig/Norge og ’ No fun ction alL anguage’ fra Sydafrika

- Der spilles lukkede forestillinger på skoler og institutioner mandag-torsdag i både værtskommunen og nabokommunerne Norddjurs, Favrskov og Aarhus

- Der spilles offentlige forestillinger kl. 17 og 19 i Syddjurs Kommune, mens det store weekendprogram afvikles fra fredag formiddag til søndag eftermiddag i Rønde og Ebeltoft - med busdrift i og imellem de to byer.

- Billetter (og busser) er gratis - men der skal reserveres plads til de enkelte forestillinger. Formidlere kan bestille fra 9. april - alle andre fra 10. april

- Fagligt seminar torsdag 19. april  om forskellige deltagelsesformer i teatret – og hvordan de opleves

- Festivalshow på Fuglsøcentret i Mols Bjerge torsdag 19. april. Showet iscenesættes af Syddjurs Egnsteater, og de medvirkende er teaterfolk fra forestillinger, der er tilmeldt årets festival. Man bestiller billet til Festivalshowet på sammen måde som de øvrige forestillinger.  

- Festivalens program kan ses på www.aprilfestival.dk fra medio marts.

Der er knap halvanden måned til starten på Aprilfestival 2018, der i år afvikles med Syddjurs Kommune som vært 15.-22. april. 

Med årets festival vender den store april-event tilbage til området for første gang siden 1995, hvor fire kommuner stod for værtskabet: Nørredjurs, Midtdjurs, Ebeltoft og Grenaa - sidstnævnte kommune var dengang centrum for begivenheden og den afsluttende weekenddel og på festivalen deltog 68 teatre, der kom med 98 forestillinger og i alt leverede omkring 400 opførelser i festivalugen.

Det bliver med garanti slået i år, hvor der er tilmeldt over 100 teatre og over 160 forskellige forestillinger, der vil fylde godt op i Syddjurs, som er en sammenlægning af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.

Med sine 42.000 beboere på de knap 700 naturskønne kvadratkilometer er Syddjurs ikke nogen stor kommune, og det har givet nogle særlige logistiske udfordringer, der bl.a. betyder, at det store weekendprogram bliver fordelt mellem byerne Rønde og Ebeltoft.

Inden da er der mandag til torsdag spillet forestillinger i dagtimerne for de lokale børn og unge i skoler og dagtilbud i hele Syddjurs kommune. Men for at give flest muligt mulighed for at opleve teater, er ugeprogrammet derudover udvidet til også at omfatte Norddjurs, Favrskov og det nordlige Aarhus. Disse kommuner giver til gengæld et tilskud til festivalbudgettet...

Mandag til torsdag kl. 17 og 19 spilles der offentlige forestillinger for øvrige publikummer, primært i Rønde og Ebeltoft.

Godt samarbejde

Således er rammerne altså for årets festival, og Henrik Køhler, der er direktør på Teatercentrum, som er arrangør af Aprilfestival i samarbejdet med værtskommunen, ser fortrøstningsfuld frem til at give de lokale børn og deres voksne og de mange tilrejsende formidlere og internationale gæste en god oplevelse.

»Det er måske en lille kommune, men visionerne er store - og de er gået ind i arbejdet omkring Aprilfestival 2018 med krum hals,« siger han og glæder sig over den engagerede indsats i den lokale arbejdsgruppe.

En vigtig medspiller er også lederen Hege Tokle og medarbejderne på det lokale Syddjurs Egnsteater, der således er garant for, at kendskab til børneteater er en del af kommunens viden forud for festivalen.

Hege Tokle og teatret står selv for det store festivalshow på Fuglsøcentret torsdag aften, der traditionelt samler både lokale børn og voksne og en stor del af de mange hundrede deltagende teaterfolk og virker som en appetizer på weekendens amokløb af flere hundrede forestillinger.

Den officielle åbning af festivalen finder dog sted søndag den 15. april – og for at tilgodese hele kommunen er denne henlagt til Biograf- og Kulturhuset Kom-Bi i Hornslet.

Men selvfølgelig er det lokale trækplaster, Fregatten Jylland, også inddraget - den lægger dæk m.v. til kommunens officielle velkomst til festivalen mandag aften i form af en reception for de tilrejsende teaterfolk, alle de lokale involverede samt borgmester og andre officielle repræsentanter for kommunen.

Indkvartering  med hiv og slæb

Henrik Køhler fortæller, at en af de store udfordringer - udover at finde nok egnede spillelokaler - som vanlig er indkvarteringen af op mod 600 teaterfolk samt internationale gæster, der skal se dansk børneteater nærmere efter i kortene.

Bl.a. blev man for kort tid siden pludselig 70 værelser fattigere, beregnet til sidstnævnte, da Parkhotellet i Ebeltoft gik konkurs, men de skal nu primært bo på Ebeltoft Strand og Bøgehøj Kursuscenter.

Mange teatre har lejet sig ind i huse i Øer Maritime ved Ebeltoft samt i lejede sommerhuse og privat indkvartering.

For de tilrejsende formidlere har festivalen peget på hotel Ebeltoft Strand og lokale vandrehjem - og endelig er Aarhus med et noget større hoteludbud trods alt inden for rimelig distance.

Festivalsekretariatet bliver placeret i Aktivitetshuset i Ebeltoft, hvor naboen, kulturhuset ”Kulturministeriet”, skal være mødested og cafe for teaterfolk i ugens løb og også formidlere, når disse indfinder sig til den afsluttende weekend.

Weekendfestival i to byer

Netop denne bliver altså lidt af en nyskabelse med festivalens mange forestillinger placeret i kommunens to store byer, men altså med cirka 21 kilometers afstand.

Henrik Køhler fortæller, at bl.a. efter råd fra teatrene ved efteråret dialogmøder m.v. er udvælgelsen af forestillinger til de to byer foregået således, at der spilles for alle aldersgrupper i hver af de to byer, mens de enkelte teatre så vidt muligt skal afvikle alle deres forestillinger i en af byerne.

Der vil blive busdrift mellem de to festivalbyer - dog således busserne primært kører rundt mellem spillesteder i henholdsvis Ebeltoft og Rønde, men ind imellem tager en afstikker til nabobyen. Der vil også være en rimelig formodning om, at mange lokale og tilrejsende selv vil sørge for at transportere sig rundt.

Det bliver under alle omstændigheder interessant at finde ud af, hvad det vil gøre for cirkulationen og de to festivalbyers tiltrækningskraft.

25.000 gratis billetter

Det vil man kunne få et fingerpeg om, når der åbnes for salg af de ca. 25.000 gratis billetter til forestillingerne. Det sker 9. april for formidlerne, der som vanligt får et lille forspring til at sikre sig billetter - de er jo på arbejde som opkøbere - men de lokale og alle andre interesserede kan kaste sig over billetter fra 10. april.

Det hele sker online - inkl. egen udprintning af billetter, men der åbnes for personlig betjening fra festivalstart 15. april – og det endda i helt særlige omgivelser, da Ebeltofts gamle ikoniske rådhus får lov til at agere billetkontor hele festivalugen.  

Alt dette oplyses der mere om i festivalens program, der forventes at ligge på festivalens hjemmeside senest 15. marts. Her vil der udover billetinfo også være oversigt over alle forestillingerne, spillesteder- og tider, bykort m.v.

Udover de gratis billetter har Aprilfestival 2018 også et enkelt entrebelagt arrangement, nemlig årets faglige seminar, der  afvikles torsdag 19. april - arbejdstitlen er  'TAKE PART in ART' og man vil undersøge forskellige deltagelsesformer i scenekunst for børn og unge – og hvordan de opleves (se note).

Festival på skrump?

Trods det store udbud af forestillinger fra de mange teatre, vil årets Aprilfestival være en smule mindre end det foregående års festival i Sønderborg i 2017, der igen var lidt mindre end festivalen på Frederiksberg i 2016.

Ser man på de konkrete tal, hedder det:

2018 - Syddjurs: 105 teatre, 165 forestillinger

2017 - Sønderborg: 105 teatre, 177 forestillinger

2016 - Frederiksberg: 130 teatre, 198 forestillinger (rekord både for flest teatre og flest forskellige forestillinger)

2015 - Frederikssund: 126  teatre, 197 forestillinger (rekord for samlet antal opførelser - nemlig 759)

Det kunne ligne en tendens, selvom det stadig er næsten surrealistisk med så mange professionelle børne- og ungdomsteatre i et relativt lille land. Tæller man de stationære teatre og de teatre, der ikke deltager på årets festival, er tallet et godt stykke over de 150.

Men Teatercentrums direktør, Henrik Køhler, mener ikke, at det er en generel tendens, men at det snarere handler om geografi. Og under alle omstændigheder vil det være helt ok for ham og hans team på Teatercentrum med Aprilfestivaler med lidt færre forestillinger end nu -  det gør det så meget nemmere at få spillesteder, transport og anden logistik til at gå op i den bedste højere enhed...

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Syddjurs er klar til det store rykind
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
12345678910111213141516

18-07-2018
 

25-06-2018
 

18-06-2018
 

10-06-2018
 

06-06-2018
 

29-05-2018
 

17-05-2018
 

07-05-2018
 

03-05-2018
 

28-04-2018
 

24-04-2018
 

19-04-2018
 

13-04-2018
 

10-04-2018
 

06-04-2018
 

03-04-2018
 

23-03-2018
 

16-03-2018
 

08-03-2018
 

23-02-2018
 

19-02-2018
 

13-02-2018
 

06-02-2018
 

31-01-2018
 

23-01-2018
 

17-01-2018
 

04-01-2018
 

01-01-2018
 

21-12-2017
 

18-12-2017
 

12-12-2017
 

06-12-2017
 

04-12-2017
 

29-11-2017
 

24-11-2017
 

20-11-2017
 

15-11-2017
 

10-11-2017
 

07-11-2017
 

03-11-2017
 

Flere anmeldelser