Af: Carsten Jensen

19. januar 2012

Svært at finde en grimasse

By- og Kulturforvaltningen i Odense besluttede før jul, at man ikke ville forny Mimeteatrets aktivitetsaftale. Man mener ikke, at teatret lever op til indgåede aftaler og i øvrigt er kunstnerisk stagnerende. Mimeteatrets leder og stifter, Gert Pedersen, mener omvendt, at kommunen har brugt en evalueringsmodel ukorrekt og at der er relevante svar på de mange kritikpunkter.

I betragtning af, at Mimeteatrets stifter og leder, Gert Pedersen, lever af non-verbal kunst, er der føget mange ord gennem luften og på papiret de seneste mange uger, efter at Odense Kommune har valgt at opsige den aktivitetsaftale, der de seneste tre år har sikret Mimeteatret 300.000 kroner årligt mod at levere 30 forestillinger til byen og borgerne.

Det mener Mime-Gert, som han kaldes af høj og lav, også, at han har præsteret – og lidt til – mens By- og Kulturforvaltningen i en evaluering, der blev offentliggjort i slutningen af november, er ude med grovfilen og opremser en række punkter omkring bl.a. manglende indrapportering, manglende kunstnerisk udvikling og problemer med særskilt kulturstøtte til en nyproduktion.

Konklusionen er entydig: Forvaltningen indstiller, at Mimeteatrets aktivitetsaftale, der udløb ved årsskiftet, ikke bliver fornyet. Og det er altså nu effektueret.

Entydig evalueringsrapport

Evalueringsrapporten fra By- og Kulturforvaltningen tegner med tal og karakteristika et billede af et teater og en leder, der ikke rigtig har styr på det administrative og ikke har formået at flytte sig kunstnerisk det sidste tiår – og følgelig ikke opfylder kommunens forventninger om via flerårige tilskud at give deres lokale institutioner arbejdsro:

’Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er sket en nyudvikling på det forestillingsmæssige plan de seneste mange år hos Mimeteatret. Forestillingerne, som forvaltningen har overværet, bærer mestendels præg af små tematiske forløb sat sammen til et længere hele. Det er således forvaltningens vurdering, at Mimeteatret reelt ikke har forstået at udnytte det at have en kendt økonomisk ramme at udvikle sin forretning inden for’.

Videre hedder det bl.a., at Mimeteatret ikke har lavet en nyproduktion de seneste ti år eller udviklet sig i perioden. Man konstaterer ligeledes, ’at aftalerne ikke bliver overholdt, og at forvaltningen ikke bliver orienteret af lederen af Mimeteatret som aftalt’, ligesom man om teatrets markedsføring bemærker, at ‘Mimeteatrets hjemmeside i en længere årrække har været under opbygning’.

Et separat ankepunkt er misligeholdelse af en specifik kulturstøtte-donation:

‘I øvrigt kan det nævnes, at Mimeteatret (Teatret Blacklight) via Støtte til kulturen er bevilget 100.000 kr. i 2011 til nyproduktion af Cykelmyggen Egon. Da Kultur rykker Mimeteatrets leder for status på forestillingen, kommer det frem, at han minimum siden maj 2011 har vidst, at forestillingen ikke kan gennemføres, som beskrevet i ansøgningen. De 100.000 kr. er udbetalt i 29/4 2011 og er nu begæret tilbagebetalt’.

Der er flere kritisable punkter i evalueringen, men selvom indstillingen er, at Mimeteatret ikke ville få sin kontrakt genforhandlet, åbner man en lille dør på klem ved i konklusionen at bemærke, at ’Odense Kommune fremover indkøber forestillinger hos Mimeteatret efter behov’.

Teatret svarer igen

Det er en alvorlig streg i regningen for Mimeteatret, der ud over enkelte bidrag fra fonde o.lign. baserer sit nuværende eksistensgrundlag på det økonomiske tilskud fra Odense Kommune – ud over hvad salg af forestillinger, undervisning m.v. kaster af sig. Og med en årlig husleje på omkring 200.000 kr. er teatret i forvejen særdeles hårdt spændt for.

Mimeteatrets styrelse har i et modsvar til evalueringsrapporten søgt at gendrive de enkelte ankepunkter. Bl.a. noterer teatrets styrelse sig, at teatret har levet op til forpligtelserne om at levere  30 forestillinger og at der ikke har været krav om nye produktioner, men at ’den faste støtte har netop sikret arbejdsro og udvikling af Mimeteatrets virksomhed’ og ’med succes har fået mulighed for at udvikle en kultur- og musikscene med et højt aktivitetsniveau set i forhold til støttens størrelse’ og at man har lykkedes med at være en aktiv og synlig del af kulturudbuddet i Odense.

Rent kunstnerisk påpeges det også, at ’’klassisk mime’ er i sin grundform opført små tematiske forløb’, ligesom man henviser til en i evalueringsrapporten citeret anmeldelse i børneteateravisen.dk (’Som man ser det’, anmeldt af Kirsten Dahl fra Festival 2011 i Randers), hvori det hedder, at ‘Gert Pedersen kan sin mime. Og han formår i sine små optrin at fange de unges opmærksomhed. Indholdsmæssigt kan han dog sagtens gå de unge en del mere på klingen, så forestillingen kan flytte sig fra det mestendels for tilforladelige underholdningsmodus, til noget, der ridser mere i de unges lak’.

I en senere korrespondance med kulturrådmand Steen Møller husker Gert Pedersen ham på, at der i anmeldelsen også stod: ’For illustration, eller rettere mime, er Gert Petersens gebet. Som sådan udfører han også forestillingen meget professionelt. Men timing og præcision. Den kropslige faglighed fejler intet. Og det imponerer tydeligvis de unge, at Gert Petersen, der er en del ældre end dem selv, med enkle kostumeskift er så hurtig på de kropslige tangenter’.

I bemærkningerne til evalueringsrapporten erkender Mimeteatrets styrelse, at der har været rod i indrapporteringen fra teatret til kommunen – men at der har været misforståelser og fejl fra begge sider omkring manglende kommunikation. Omkring den manglende produktion af ’Cykelmyggen Egon’ har styrelsen selv irettesat teatrets leder og erklærer sig indforstået med at betale de 100.000 støttekroner tilbage – hvis Mimeteatret ikke som ’kompensation’ kan få lov at bruge dem i en ny produktion, hvor resten af økonomien er for teatrets egen regning…

Evalueringsmodellen til diskussion

Udover de enkelte ankepunkter fra begge sider ligger der en mere principiel ting i selve evalueringsmodellen, som forvaltningen har brugt. Man har benyttet sig af den efterhånden særdeles udbredte Ønskekvistmodel – med sin fokus på ’Villen, Kunnen og Skullen’ – som teaterprofessor Jørn Langsted er en af ophavsmændene til.

Mimeteatret har taget Langsted i ed omkring en ukorrekt brug af modellen, idet Odense Kommunes forvaltning ikke har inddraget det evaluerede teater i en ellers indforstået dialog.

Jørn Langsted, der er professor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, skriver således i et notat – dateret 2. december 2012 og foranlediget af Mimeteatret:

’Jeg er blevet opmærksom på, at Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning i en indstilling til By- og Kulturudvalget om Mimeteatret har vurderet Mimeteatret ’ved hjælp af Ønskekvistmodellen’. Som en af ophavsmændene til Ønskekvistmodellen til evaluering af teater, dans og musik vil jeg gøre opmærksom på, at modellens anvendelse indbefatter en fase med selvevaluering og dialog mellem evaluator og evalueret. Samtalerum er et kernebegreb i modellen. Og det anbefales, at evaluering foretages af fagfolk. Derfor forekommer det påfaldende, at evalueringen i indstillingen om Mimeteatret foretages af forvaltningen, samt at evalueringen her ikke er den form for evaluering, som Ønskekvistmodellen anbefaler. Der er derimod tale om en amputeret evaluering i forhold til Ønskekvistmodellen. Jeg ville finde det rigtigst at foretage en egentlig evaluering, før der træffes beslutning’.

Mimeteatrets styrelse påpeger således, at den manglende dialog med teatret betyder, at ’evalueringen derfor ikke tegner et reelt og korrekt billede af Mimeteatrets virke i forhold til aftalen’.

Sympatidemonstration

Hele sagen omkring Mimeteatret og aktivitetsaftalen bunder altså bl.a. og måske ikke mindst i en manglende kommunikation mellem teaterleder Gert Pedersen og Odense Kommunes kulturelle forvaltning.

Det har Gert Pedersen søgt at rette op på ved breve til bl.a. kulturforvaltningens afdelingschef og by- og kulturrådmand Steen Møller (K) – sidstnævnte som et svar på en negativ omtale i Fyns Stiftstidende (6.12.2011), hvor Steen Møller bl.a. udtaler, at ’Det er ret klar tale, som embedsmændene har leveret ud fra de rammer, der politisk er enighed om’.

Alligevel blev der aftalt et møde mellem Gert Pedersen og Steen Møller 12. januar, mens en kreds af Mimeteatrets venner demonstrerede foran Odense Slot.

’Odense er en andedam, hvor man bare går og bider hinanden i røven. Det er så synd, at kommunen ikke ønsker at bevare sådan et unikt sted som Mimeteatret’, lød det i fyens.dkfra  Charles Busk Jensen, der er formand for Odense Fortællekreds og havde indkaldt til støtte-demonstration for Mimeteatret.

Tværet ud i den lokale avis

Denne demonstration blev der i hvert fald sat spørgsmålstegn ved i en leder i Fyens Stiftstidende, ’Kulturen og kontrakterne’, hvori man undrer sig over opbakning til en privat virksomhed, der ’ikke overholder sine kontrakter’ med kommunen: ’Selvom mange har sympati for Mimeteatret i Odense, gælder samme regel som for andre: Når man underskriver en kontrakt, overholder man den også’, lød det.

»De trak os gennem sølet og hængte os offentligt til tørre,« siger Gert Pedersen, der har svaret igen med et indlæg, ‘Vi har ikke fået fair behandling’ med henvisning til den manglende dialog omkring Ønskekvistmodellen m.v.

‘Jeg og Mimeteatret har også en professionel og faglig stolthed at tage vare på, og som jeg skal leve af i fremtiden – men fra nu af bliver det endnu mere op ad bakke’, lød det bl.a. fra teaterlederen.

Møde uden resultat

Mødet mellem Mime-Gert og rådmand Steen Møller 12. januar kom der dog ikke meget ud af, konkluderer Gert Pedersen, der havde lederen af Odense Teater, Michael Mansdotter med som bisidder.

»Det blev aftalt, at vi skal mødes igen og se nærmere på indholdet af evalueringen for at se, om vi har overholdt aftalen,« fortæller Gert Pedersen

Ifølge ham holder kommunen i øvrigt fast i deres afgørelse om ikke at lave en ny aktivitetskontrakt med Mimeteatret – og han mener, at de kun havde et skuldertræk til overs for kritikken af, at de ikke havde brugt Ønskekvist-modellen efter hensigten i deres evaluering.

»Men resultatet blev, at vi skal mødes igen 3. februar og finde ud af hvad der er op og ned i denne sag – og hvordan vi kommer videre. Der skal gøres ‘rent bord’ på en ordentlig måde, og jeg håber så, at vi kan trække en streg i sandet og så komme videre,« lyder det fra Gert Pedersen, der altså ikke har tænkt sig at give op, selvom den nære fremtid ser lidt skummel ud for Mimeteatret, der i øvrigt er det eneste af sin slags her i landet. 

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere