Af: Anne-Mette Riis

8. april 2022

Sugerørsperspektiv, blå elefanter og sansernes antropologi

En stor konference afsluttede 7. april Limfjordsteatrets kunst- og naturprojekt ’FORVANDLING’ – og sendte deltagerne videre med nye overvejelser og inspiration til at arbejde med børn i 0-4-års-alderen.

’Blå elefanter’ blev pludselig et nyt begreb for de omkring 100 deltagere i Limfjordsteatrets konference, ”Magiske øjeblikke med børn i kunsten og i naturen”, som afsluttede det to-årige kunst- og naturprojekt ’FORVANDLING’. Et projekt, som med 1,2 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden har været udrullet i fem forskellige kommuner: Hjørring, Struer, Silkeborg, Morsø og Thisted.

De blå elefanter indgik i en fortælling fra en dagplejer i Hjørring, som havde deltaget i projektet. Fra scenen fortalte hun, hvordan hun – inspireret af ’FORVANDLING’ – var gået med på en dagplejedrengs snak om blå elefanter i træerne.

De var taget på udflugt, havde kigget efter elefantspor og var endt med at ligge i græsset og kigge op i trækronerne efter de blå elefanter. Havde mærket vinden, set grenene bevæge sig, hørt fuglene synge, duftet græsset og jorden – og havde fået et lille magisk øjeblik sammen.

Det er de øjeblikke, som Forvandlingsprojektet har jagtet. Hvor sanserne bliver udfoldet, og hvor børnene får lov at byde ind, uden at blive bremset af voksenfornuftige betragtninger som, at der slet ikke findes blå elefanter, og at elefanter ikke kan klatre i træer.

Sugerørsperspektivet

For Charlotte Olling Rebsdorf, som står i spidsen for Limfjordsteatrets udviklingsafdeling, LIM’eren, og som har været projektansvarlig for ’FORVANDLING’, har ét af målene netop været at træne det pædagogiske personale i at følge børnene og lade sig begejstre med dem. 

Det er også hende, der står bag det såkaldte sugerørsperspektiv, som ligeledes blev præsenteret på konferencen. Det går i al sin enkelthed ud på at zoome ind på små elementer i en historie, når man arbejder med småbørn.

I stedet for at fortælle dem hele beretningen om livstræet Yggdrasil fra den nordiske mytologi, zoomes ind på små elementer i fortællingen. Det kan være Odins øje, vandet i Mimers Brønd, bladene på træet, årstidernes skiften og naturens forandring.

En dagplejemor fra Struer Kommune fortalte, hvordan projektet havde inspireret dem til at lave skyggeteater, og hvordan selv den mindste lille dagplejepige opdagede, at også hun med sine små fingre kunne kaste store skygger på væggen.

En tredje deltager fortalte, hvordan hun var begyndt at bruge rekvisitter, når hun fortæller historier for børnene. At de ikke nødvendigvis behøver høre hele eventyret om Rødhætte, men kan zoome ind på små elementer og lade dem få lov at fylde.

Flere sanser end to

Stisa Søgaard, der er danser i forestillingen ’Forvandling’ og har været med ude at afholde workshops for både børn og pædagogisk personale, fortalte om sin uddannelse i sansernes antropologi – og hvor forskelligt sanserne vægtes i forskellige kulturer. I vores vestlige verden er det især synet og hørelsen, vi lægger vægt på.

Men i ’FORVANDLING’ har der været fokus på at bruge alle sanser – mærke på sten eller blade, dufte til græs eller mos. For ofte er det netop, når der kobles smag, lyd, billeder, duft og berøring på en fortælling, at magien opstår.

Og det er her, teatrets erfaring med iscenesættelse kan komme i spil og give det pædagogiske personale helt konkrete værktøjer til at skabe magi i hverdagen, i dagplejekøkkenet eller i børnehaven.

Endelig har deltagerne været med naturvejleder Peter Appel ude på opdagelse i naturen. De har talt edderkoppeben, kigget på livet under sten og grene, gået som myrer og rodet i hestepærer. Fra ham lød budskabet: Kom ud og kig på naturen; man kan ikke gøre noget forkert.

Samarbejde med Tate Modern

Helle Solvang fra Jordens Skole var dagens moderator og guidede deltagerne gennem dagens oplæg og små breaks til udveksling af tanker og erfaringer. Dagens hovedtaler, Susan Sheddan, kom helt fra Australien, hvor hun er afdelingsleder på Museum of Comtemporary Art.

Men i Forvandlings-projektets spæde start arbejdede hun på Tate Modern Early Years & Families Learning Program i London og blev en vigtig samarbejdspartner for FORVANDLING. Et samarbejde, der blev støttet af Statens Kunstfond.

Anne-Mette Riis er pr- og kommunikationsmedarbejder på Limfjordsteatret

Seneste artikler

Seneste artikler

Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere
Esbjerg inviterer til festival

Esbjerg inviterer til festival

Når KLAP - teaterfestival for små og store indtager Esbjerg Kommune fra 14.-21. april under sit nye navn, er det med knap 100 teatre og 150 forskellige forestillinger. For Teatercentrums direktør er det første festival som leder, for Esbjergs borgere og eventchef er det et gensyn efter festivalen i 2022. Og for alle er det endnu en enestående mulighed for at opleve det meriterede danske børne- og ungdomsteater på tætteste hold.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.