Af: Henrik Lyding

20. februar 2016

Stumfilm som teater

Herligt melodrama i sort-hvid stumfilmstil med fæle skurke og tapre heltinder.

Allerede scenografien lover godt. Et kæmpe klaptræ i sort og hvidt. Vi er i Aarhus omkring 1910 – dansk stumfilms guldalder. Historien begynder hos filmselskabet 'Jordisk Kompagni', der optager den ene melodramatiske film efter den anden. Med skønne heltinder, stærke helte og skurkagtige skurke med brændende bomber både her og der. Det hele akkompagneret af den skønneste stumfilmmusik.

Theatret Thalias Tjenere siger sjældent noget i deres forestillinger, og det passer jo ikke mindst perfekt til teater om stumfilm. Deres brug af store og udtryksfulde maskeansigter giver samtidig rig mulighed for de blot tre spillere til at skifte roller i et væk. Imponerende som de kan jonglere mellem skurke, filmdivaer, instruktører, politibetjente og andet godtfolk.

Melodrama for fuld skrue

Historien er lige så melodramatisk som sin spillestil. De unge elskende, frøken Asti og hendes instruktør, forlader 'Jordisk Kompagni' og etablerer deres eget filmselskab, der hurtigt bliver en alvorlig trussel mod mastodonten.

Her ser chefen, hr. Blümenheim, imidlertid sit snit til at stjæle den eneste kopi af det unge filmselskabs første store succes, så deres selskab krakker, instruktøren sparkes ud i kulden og frøken Asti må arbejde for Blümenheim, hvilket bestemt ikke bekommer selskabets aldrende diva specielt godt.

Da hun reduceres til slavinde i selskabets nye storfilm, 'Kleopatra', hvor frøken Asti spiller og mavedanser titelrollen, beslutter hun sig for et større ansigtsløft.

En skøn operationsscene får vi med såvel løsrevet ansigtshud som ploppende øjne og masser af bandager, inden resultatet åbenbares. Det er bestemt ikke blevet heldigt!

Flere dramatiske intriger udspilles, muligt opkøb fra Amerika, tilbudte og iturevne kontrakter, filmpriser og frøken Asti i fængsel, mistænkt for tyveri, inden hendes nu forsumpede instruktør-kæreste befrier hende med en stang dynamit.

Og sluttelig et drabeligt selvmordsforsøg fra divaens side, inden vi ender med, at de to filmselskaber slås sammen og den aldrende diva får en helt ny karriere – som monster!

Suveræn scenografi

En skøn forestilling er det. Med en overdådighed af flotte maskehoveder, kostumer og præcise rekvisitter foran det store klaptræ, der både gemmer rulletekster, avisoverskrifter, så vi kan følge med i det ordløse drama, en operationsstue, indgangen til en biograf og et eksploderende fængsel. Aldeles suveræn scenografi, lige som de tre spillere er sjove og udtryksfulde i alle rollerne.

Det lidt groteske masketeater er en helt speciel form, som Thalia Tjenere har rendyrket i efterhånden mange år. 'Store illusioner' er et flot bevis på, hvor meget de kan. Og så uden et ord!

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.