DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Theatret Thalias Tjenere: Store illusioner

Flot maskespil og ordløst drama fylder Thalias Tjeneres forestilling. Foto: Anders Hede

Stumfilm som teater

20-02-2016
Herligt melodrama i sort-hvid stumfilmstil med fæle skurke og tapre heltinder.
FAKTA
Theatret Thalias Tjenere: Store illusioner -

Forestilling og scenografi er skabt af ensemblet.Instruktion: Michael Fields. Komponist: Loz Kaye. Kostumer: Linda Valentin. Masker: Stephan Vernier. Værksted: Uffe Blaabjerg og Filuren. Med Linda Vallentin, Stephan Vernier og Sune Abel. Varighed: 45 minutter. Aldersgruppe: fra 5 år. Turneforestilling. Set 19. februar på Dock1 i Aarhus, hvor den spiller t.o.m 21. februar. Kan ses på Aprilfestival 2016 (www.aprilfestival.dk) på Frederiksberg www.thaliastjenere.dk

Allerede scenografien lover godt. Et kæmpe klaptræ i sort og hvidt. Vi er i Aarhus omkring 1910 – dansk stumfilms guldalder. Historien begynder hos filmselskabet 'Jordisk Kompagni', der optager den ene melodramatiske film efter den anden. Med skønne heltinder, stærke helte og skurkagtige skurke med brændende bomber både her og der. Det hele akkompagneret af den skønneste stumfilmmusik.

Theatret Thalias Tjenere siger sjældent noget i deres forestillinger, og det passer jo ikke mindst perfekt til teater om stumfilm. Deres brug af store og udtryksfulde maskeansigter giver samtidig rig mulighed for de blot tre spillere til at skifte roller i et væk. Imponerende som de kan jonglere mellem skurke, filmdivaer, instruktører, politibetjente og andet godtfolk.

Melodrama for fuld skrue

Historien er lige så melodramatisk som sin spillestil. De unge elskende, frøken Asti og hendes instruktør, forlader 'Jordisk Kompagni' og etablerer deres eget filmselskab, der hurtigt bliver en alvorlig trussel mod mastodonten.

Her ser chefen, hr. Blümenheim, imidlertid sit snit til at stjæle den eneste kopi af det unge filmselskabs første store succes, så deres selskab krakker, instruktøren sparkes ud i kulden og frøken Asti må arbejde for Blümenheim, hvilket bestemt ikke bekommer selskabets aldrende diva specielt godt.

Da hun reduceres til slavinde i selskabets nye storfilm, 'Kleopatra', hvor frøken Asti spiller og mavedanser titelrollen, beslutter hun sig for et større ansigtsløft.

En skøn operationsscene får vi med såvel løsrevet ansigtshud som ploppende øjne og masser af bandager, inden resultatet åbenbares. Det er bestemt ikke blevet heldigt!

Flere dramatiske intriger udspilles, muligt opkøb fra Amerika, tilbudte og iturevne kontrakter, filmpriser og frøken Asti i fængsel, mistænkt for tyveri, inden hendes nu forsumpede instruktør-kæreste befrier hende med en stang dynamit.

Og sluttelig et drabeligt selvmordsforsøg fra divaens side, inden vi ender med, at de to filmselskaber slås sammen og den aldrende diva får en helt ny karriere – som monster!

Suveræn scenografi

En skøn forestilling er det. Med en overdådighed af flotte maskehoveder, kostumer og præcise rekvisitter foran det store klaptræ, der både gemmer rulletekster, avisoverskrifter, så vi kan følge med i det ordløse drama, en operationsstue, indgangen til en biograf og et eksploderende fængsel. Aldeles suveræn scenografi, lige som de tre spillere er sjove og udtryksfulde i alle rollerne.

Det lidt groteske masketeater er en helt speciel form, som Thalia Tjenere har rendyrket i efterhånden mange år. 'Store illusioner' er et flot bevis på, hvor meget de kan. Og så uden et ord!

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Store illusioner
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

09-06-2023

08-06-2023

01-06-2023

31-05-2023

30-05-2023

28-05-2023

27-05-2023

26-05-2023

25-05-2023

24-05-2023

23-05-2023

22-05-2023

21-05-2023

19-05-2023

18-05-2023

17-05-2023

16-05-2023

15-05-2023

13-05-2023

11-05-2023

09-05-2023

08-05-2023

07-05-2023

05-05-2023

04-05-2023

03-05-2023

02-05-2023

01-05-2023

30-04-2023

29-04-2023

27-04-2023

13-04-2023

11-04-2023

07-04-2023

05-04-2023

31-03-2023

29-03-2023

28-03-2023

27-03-2023

26-03-2023

Flere anmeldelser