DEBAT
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022

Duaplo: Jagten på julemanden

Maria Carmen Lindegaard er den charmerende fortæller i Duaplos julemandshistorie. Foto: Laura Madsen

Strittende julefabel

12-11-2012
Maria Carmen Lindegaard er en tillidsvækkende fortæller, der bruger dukker og dyr og rim og remser til sin julemandshistorie. Desværre fortoner pointen sig i for løs dramaturgi og et for flagrende udtryk.
FAKTA
Duaplo: Jagten på julemanden -

Manuskript og instruktion: Laura Madsen. Scenografi: Eline Østergaard. Medvirkende: Maria Carmen Lindegaard. Aldersgruppe: 3-6 år. Varighed: 35 min. Turneforestilling. Set i april i Ringsted på Festival 2012. (Kan bl.a. opleves ved gratisforestillinger 2. december kl. 10,30 på biblioteket Rentemestervej, 2400 NV og 5. december kl. 10 på Islands Brygge Bibliotek, Kbh. S) www.duaplo.dk

Universet er lille. Spillet foregår for det meste påhugsiddende på gulvet på et lille rundt tæppe. Her sidder Maria Carmen Lindegaard. Hun er klædt lidt som en mellemting mellem en klovn og Pippi Langstrømpe. Og hun har et varmt og imødekommende smil, og en behagelig og tillidsvækkende stemme.

Rundt om hende er små ting, som er  velkendte for og elskede af aldersgruppen. Små legetøjskufferter ligesom dem mange børn har på deres værelse med legetøj i. Der er leg med ord – Julemandens land hedder fx Snefrika. Der er små vrøvlerim og sludreremser i lighed med dem børn selv finder på – fx om at der i Købehanvn er højhuse, dukkehuse, hundehuse, barnevogne, pladser, cykler, busser og måske en vinduespudser.

Der er også velkendte destinationer – allervigtigst SuperBrugsen som tillige popper fysisk op. Der er sange på velkendte melodier, som fx ’Tre små kinesere på Højbro Plads"’. Der er små fingerholdte dukker og dyr. Fx en lille Snehvide, hvis mund er frosset fast. En gås, som lægger rysteæg. En lille lækkersulten Mogens-mus på hjul. Og to rensdyr, Bib og Bob, som Lindegaard spiller sammen med og styrer fra sine små kuffertarrangementer på gulvet.

For meget legestue

Og så handler forestillingen om jul – eller rettere om den dag, julemanden glemte at komme forbi og tage Maria med op i sin rensdyrslæde – nu hun havde vundet billet til sådan en tur via en konkurrence. 

Hvorfor er ’Jagten på julemanden’ så ikke en fantastisk forestilling? Mit bedste bud er, at der bliver rodet alt for mange ingredienser sammen i den samme historie.

En historie må selvfølgelig gerne bestå af et overraskende, skævt og  absurd miks af figurer og forløb, men her er det, som om der går legestue i den.

Selvom forestillingen appellerer til børns meddigtende fantasi, og selvom den styrer hen mod en finale og har en pointe, der handler om, at julemanden vil hjælpe sin stressede kagebagende kone, så er historien alligevel lige lovlig flagrende. Og det blafrende gør, at historiens budskab kommer til at virke sløret eller toner ud. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Jagten på julemanden
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

28-03-2023

27-03-2023

26-03-2023

25-03-2023

21-03-2023

18-03-2023

14-03-2023

13-03-2023

12-03-2023

11-03-2023

09-03-2023

08-03-2023

06-03-2023

28-02-2023

27-02-2023

26-02-2023

22-02-2023

21-02-2023

16-02-2023

14-02-2023

11-02-2023

09-02-2023

04-02-2023

03-02-2023

31-01-2023

22-01-2023

28-12-2022

05-12-2022

01-12-2022

28-11-2022

26-11-2022

25-11-2022

21-11-2022

18-11-2022

15-11-2022

14-11-2022

13-11-2022

09-11-2022

07-11-2022

01-11-2022

Flere anmeldelser